Min veninde har mistet forstanden!!

Tanja78 skriver:

Jeg synes, at det er synd, især nu hvor hun har relationer til de børn der er i vuggestuen - det virker som om at mor har svært ved at løsrive sig fra pigen (her tænker jeg når hun stadig ammer selvom pigen er 2,5).

Jeg har selv to piger med 18 måneder imellem og er på barsel med den lille - jeg har ikke min store pige hjemme, hun elsker at være i vuggestuen sammen med de andre børn og vil ikke med hjem fra vuggestue.! jeg ville på ingen måde kunne aktivere hende så meget som de gør - og slet ikke med en baby i huset.

Jeg tror, at det bliver hårdt for hende og pigen får en hård opstart i børnehaven, i og med at hun ikke kender nogen af børnene og fordi, hun skal tage de "hårde slag" i børnehaven og ikke allerede nu opbygge den "hårdhed" i vuggestuen.

Rent økonomisk er det da fint nok. Men pigen får da svært ved at accepterer en lille ny og at hendes mor alligevel ikke kan være der 100% for hende.

Jeg kunne jo have gjort det samme, men det vil jeg på ingen måde byde, hverken min datter et eller to, som det kører nu fungerer det aldeles godt. Jeg har begge piger hele aftenen alene da min mand arbejder sent, og det kan altså godt være hårdt, da de begge jo gerne vil have min opmærksomhed 100%

Jeg har oplevet to børn som gik hjemme og så startede i børnehave (forskellige familier). Jeg var kontaktpædagog for dem begge. Man kunne overhovedet ikke mærke at de havde gået hjemme. Deres indkøring gik fantastisk hurtigt og uden problemer overhovedet. Deres sociale færdigheder var ligeså veludviklede som de andre børns og begge børn var fantastisk tålmodige.

Marianne

www.stjerneleg.dk

SussieThyssen skriver:

Tjaaa..jeg mener IKKE det er dybt godnat..og hvis jeg havde muligheden med de forudsætninger, så ville jeg gøre nøjagtig det samme.
Måske vil det netop være godt for det stille og generte barn at komme hjem og være hos mor og den lille nye et års tid mere, så hun kan modnes noget mere.
Masser af børn, som mistrives blandt alt for mange fremmede elementer, får det absolut ikke spor bedre af at være ude blandt andre, men har det bedst derhjemme, i de små omgivelser.
Og netop det at få en lillesøster eller lillebror, så hun får lov at blive den store, vil højest sandsynligt have en frigørende virkning på adfærden.
Summa sumarum...nej din veninde har hverken hul i hovedet eller er blevet sindssyg...tvær imod anser jeg hende for at være en klog mor, der tager et godt og fornuftigt valg for sit barn, nu hun har muligheden.

Og de andre ting mht at sove m.v. ...helt ærligt...hvor mange mødre verden over, tror du i det hele taget er så forkælede, som vi er her i Danmark??
I de fleste lande på verdensplan må en mor tage sig af alle de børn hun får, også selvom hun får 10 på stribe med et eller to år imellem, og så må hun sove når hun bliver gammel.
Man klarer det alligevel, og det har vores bedstemødre og oldemødre også gjort og utallige generationer bagud.
Det er bare at gå igang og tage det ansvar, der følger med.

Kærligst
Sussie

Jeg eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelsker når andre skriver ige det mine tanker siger:0)

Du har meget retog jeg er meget enig:0)

Synes det er flot af moderen og er sikker på det hele nok skal gå.

Knus

Christina,

Som selv har valgt at beholde Anton hjemme og ikke sende ham i vuggestue eller dagpleje. Så han skal dele mor meden lille nu om 1 1/2 måneds tid. ( hvilket er til stor forargelse for mange, da mangemener børn har godt af at komme ud og de keder sig der hjemme- hvor jeg slet ikke er af den oppfattelse)

Hvis en af mine veninder startede en tråd om mig og mine valg omkring mine børn, hvor jeg blev beskrevet som "at have mistet forstanden", så var jeg blevet rigtig skuffet. Ville bare lige gøre dig opmærksom på det:-)

Lisette 84 skriver:

Jeg synes godt nok at det er virkelig dumt af hende...... Og meget egoistisk faktisk... Jeg tror bestemt ikke at det vil være til den lille piges bedste.... Ærgerligt og sørgeligt..... Stakkels pige...

 

Jeg er fuldstændig uenig her

Anjamichell skriver:

Jeg er fuldstændig uenig her

Enig, i min øjne lyder hun som en meget heldig pige

Jeg synes din venindes datter er heldig...synes det er rigtig trist at det er blevet sådan at man tror det bedste for små børn er at smides ud mellem andre børn og få voksne.  Jeg tror ikke på det er det bedste og det tror jeg heller ikke din veninde gør.

Her er lidt at tænke over...

http://www.dr.dk/P1/Netvaerket/Udsendelser/2011/02/20131020.htm

Hvor ville jeg gerne høre "MOR'S" eget version af alt dette... Det er trods alt hende der har taget beslutningen.. Her sidder alle vi andre og kommer med den ene bemærkning efter den anden... hvor moren, som måske er herinde på baby.dk selv, ikk aner en døjt om hvad der foregår og ikk har en eneste ærlig chance for at forsvare sig.. Da trådstarter vælger at være ANONYM hvilket efter min mening er langt mere uansvarligt som veninde end den handling mor laver ved sin beslutning omkring sine børn!!

Der var INGEN af mine veninder der nogensinde skulle byde mig at skrive sådan et indlæg bag min ryg... Jeg var blevet rasende og derefter noget så ked af det og SKUFFET!!

Jeg havde til hver en tid valgt at sætte mig ned sammen med min veninde og råde vejlede og støtte hende i den beslutning hun end tog...

Havde en veninde budt mig det samme som du gør her, var det med garanti hende der var blevet valgt far og ikk mine børn...

Ser du... DET er efter min personlige mening... faktisk det der er det største svigt i denne tråd!!

 

 

Anonym skriver:

Jeg har en veninde der har 3 børn og venter nr. 4 lige om hjørnet. De to store er 10 og 12 år og den mindste er 2,5 år.

Hun har simpelthen valgt, at tage den mindste ud af vuggestuen da hun vil have hende hjemme under barselen. Når barselen er slut skal pigen direkte i børnehave hvilket jo kan være ret voldsomt for et "stille/ genert" barn som hun nu engang er af natur.

Min første tanke er - Hvad i alverden har hun gang i???  

* Hun ved ikke hvad for et barn hun får?

* Hun kan komme til at være vågen om nætterne pga. babygråd og hvordan skal hun så kunne tage sig af den lille 2,5 årige når hun ikke engang har mulighed for, at sove i dagtimerne? (Datteren sover ikke om dagen længere)

* Hvorfor skal datterens dagligdag der indholder sociale relationer til andre børn og faste rammer i hverdagen nedprioriteres pga. baby?

* Datteren har hele sit liv været hendes baby, det er ikke længe siden hun er holdt op med, at amme hende på trods af hendes alder - hvordan mon hun reagerer på, at der kommer en lille baby og forandrer ikke blot hendes forhold til moderen men også hendes hverdag?

* Hvordan i alverden har hun tænkt sig, at være der 100% for baby når der også er en lille 2,5 årig som vil have sin mor?

* Sidst men ikke mindst, - når man er et sært barn der har svært ved, at komme til andre, lidt genert og tilbageholdende - synes jeg det virker ret voldsomt, at køre hende ind i børnehave efter, at have gået hjemme med mor i  års tid.

Jeg synes jo det er dybt godnat, at trække hende ud af vuggestuen!

Hvad mener i andre?

Jeg syntes ikke hun er langt ude. Hvis barnet er så generet og sky, så vil det måske være super positivt at gå hjemme ved mor i et år og blive mere moden og sikker på verden og sig selv. Og nej-mor ved ikke hvad barn hun føder, MEN det gør du heller ikke.

Jeg syntes da det er dejligt for din veninde at hun har den mulighed som hun har. Det er IKKE sikkert hun skal være vågen med babygråd, hvem siger det? Vores børn har alle sovet om natten, faktisk fra start, så det er da ikke sikkert den lille ny græder. Og har hun det hårdt i starten, så kan du jo være en god veninde og træde til og hjælpe hende.

Kongmulle skriver:

Jeg syntes ikke hun er langt ude. Hvis barnet er så generet og sky, så vil det måske være super positivt at gå hjemme ved mor i et år og blive mere moden og sikker på verden og sig selv. Og nej-mor ved ikke hvad barn hun føder, MEN det gør du heller ikke.

Jeg syntes da det er dejligt for din veninde at hun har den mulighed som hun har. Det er IKKE sikkert hun skal være vågen med babygråd, hvem siger det? Vores børn har alle sovet om natten, faktisk fra start, så det er da ikke sikkert den lille ny græder. Og har hun det hårdt i starten, så kan du jo være en god veninde og træde til og hjælpe hende.

Lige præcis!!

MarianneSonne skriver:

Jeg har oplevet to børn som gik hjemme og så startede i børnehave (forskellige familier). Jeg var kontaktpædagog for dem begge. Man kunne overhovedet ikke mærke at de havde gået hjemme. Deres indkøring gik fantastisk hurtigt og uden problemer overhovedet. Deres sociale færdigheder var ligeså veludviklede som de andre børns og begge børn var fantastisk tålmodige.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Det er da dejligt.. Men jeg synes stadig at de har godt af at danne relationer til de andre børn, som de fremover skal følges med, sådan er vi jo heldigvis så forskellige  Og jeg ved at min pige, ville kede sig hvis hun gik hjemme sammen med mig hver dag, hun skal ud og lege med andre børn - hun er meget social anlagt, så derfor ja- det ville ikke fungere her!