Min veninde har mistet forstanden!!

Jeg syns de er op til hende selv .. Syns slet ik man skal blande sig

Hvis det er hendes liv og kun være mor , vil hun sikkert godt kunne få det til at fungere , men det med at få tid til sig selv med to så små børn , så tror jeg ikke jeg ville kunne finde meget tid til mig selv

Jeg synes, at det er synd, især nu hvor hun har relationer til de børn der er i vuggestuen - det virker som om at mor har svært ved at løsrive sig fra pigen (her tænker jeg når hun stadig ammer selvom pigen er 2,5).

Jeg har selv to piger med 18 måneder imellem og er på barsel med den lille - jeg har ikke min store pige hjemme, hun elsker at være i vuggestuen sammen med de andre børn og vil ikke med hjem fra vuggestue.! jeg ville på ingen måde kunne aktivere hende så meget som de gør - og slet ikke med en baby i huset.

Jeg tror, at det bliver hårdt for hende og pigen får en hård opstart i børnehaven, i og med at hun ikke kender nogen af børnene og fordi, hun skal tage de "hårde slag" i børnehaven og ikke allerede nu opbygge den "hårdhed" i vuggestuen.

Rent økonomisk er det da fint nok. Men pigen får da svært ved at accepterer en lille ny og at hendes mor alligevel ikke kan være der 100% for hende.

Jeg kunne jo have gjort det samme, men det vil jeg på ingen måde byde, hverken min datter et eller to, som det kører nu fungerer det aldeles godt. Jeg har begge piger hele aftenen alene da min mand arbejder sent, og det kan altså godt være hårdt, da de begge jo gerne vil have min opmærksomhed 100%

Egentlig synes jeg ikke der er noget i vejen for at man vælger at holde sit barn hjemme hvis man har mulighed for det. Det bedste for børn er nu engang at være sammen med sine forældre. Vores samfund er bare indrettet sådan idag at vuggestuer og børnehaver nærmest har overtaget en del af forældrerollen og opdragelsen, at det i nogens øjne virker helt forkert at lade sit barn gå hjemme.

Jeg synes ikke din veninde har mistet forstanden. Hun har vel gennemtænkt det og vurderet fordele og ulemper. Og desuden mener jeg sagtens et barn kan få udemærkede sociale kompetencer selv om det går hjemme med mor. Jeg synes faktisk at din veninde er lidt sej at hun tør

At datteren så har været startet op i vuggestuen er så en streg i regningen efter min mening, det kommer nok til at blive lidt svært at omvende hende til en ny hverdag.

SussieThyssen skriver:

Tjaaa..jeg mener IKKE det er dybt godnat..og hvis jeg havde muligheden med de forudsætninger, så ville jeg gøre nøjagtig det samme.
Måske vil det netop være godt for det stille og generte barn at komme hjem og være hos mor og den lille nye et års tid mere, så hun kan modnes noget mere.
Masser af børn, som mistrives blandt alt for mange fremmede elementer, får det absolut ikke spor bedre af at være ude blandt andre, men har det bedst derhjemme, i de små omgivelser.
Og netop det at få en lillesøster eller lillebror, så hun får lov at blive den store, vil højest sandsynligt have en frigørende virkning på adfærden.
Summa sumarum...nej din veninde har hverken hul i hovedet eller er blevet sindssyg...tvær imod anser jeg hende for at være en klog mor, der tager et godt og fornuftigt valg for sit barn, nu hun har muligheden.

Og de andre ting mht at sove m.v. ...helt ærligt...hvor mange mødre verden over, tror du i det hele taget er så forkælede, som vi er her i Danmark??
I de fleste lande på verdensplan må en mor tage sig af alle de børn hun får, også selvom hun får 10 på stribe med et eller to år imellem, og så må hun sove når hun bliver gammel.
Man klarer det alligevel, og det har vores bedstemødre og oldemødre også gjort og utallige generationer bagud.
Det er bare at gå igang og tage det ansvar, der følger med.

Kærligst
Sussie

Jeg er hel enig med dig sussie

Ja, jeg er så en af dem der efter din mening er dybt uansvarlige og har taget min datter ud af vuggestuen for at hun kan gå hjemme hos mig. Samtidig går mine store piger ikke i sfo. Samtidig er jeg uddannet pædagog, så jeg har lidt teoretisk forstand på børns dannelse også.

Jeg syntes godt nok du lyder dømmende overfor din veninde. I det tilfælde at pigen er genert og udadvendt, kan det være en rigtig god ide at tage hende hjem og give hende en masse nærvær og tryghed. På den måde vil hun faktisk kunne blive mere selvsikker. Min datter havde rundsave på albuerne da da hun var mindre, hun smilede ikke særlig meget og andre voksne havde svært ved at skabe en relation til hende. Da hun kom hjem ændrede hun sig meget hurtigt til at blive meget kærlig, smilende og elskede folk omkring sig.

 Muligvis kan barnet også komme i en legestue hvis din veninde mener at det er nødvendigt. Problemet med at starte i børnehave bliver ikke nødvendigvis hverken større eller mindre ved at man gå hjemme. Vi skal ikke bilde os ind at vores børn er i dagpasning for deres skyld før børnehavealderen.

I forhold til det med at hun får en baby, og så ikke får tid/overskud til sin store pige  Mødre har alle dage passet både deres babyer og større børn, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre nu? Husk at bare fordi du ikke kunne tænke dig at leve sådan, eller ikke ville kunne overskue det, så kan det sagtens være perfekt for hende.

marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg har aldrig gået i institution, min mor gik hjemme med os alle tre. Det sidste år, hvor jeg var alene kom jeg i deltidsbørnehave et par timer 2 gange om ugen, fordi min mor simpelthen ikke kunne aktivere mig.

Det ville jeg aldrig vælge selv. Da jeg kom i skole, direkte fra mors skød, jeg manglede de sociale færdigheder, som man lærer i institutionsmiljøet. Det gav mig en meget svær start på skolen, som jeg aldrig rigtig fik fanget igen.

Jeg tænker også bare, om din veninde kan stimulere hende og få lært hende de ting hun skal kunne, når hun også har en lille ny at skulle 'lære op'. Hos os var der under et år mellem os alle - min mor fik simpelthen 3 børn på to år , så vi var ikke så langt fra hinanden som en på 2,5 og en nyfødt.

Men ja, det er hendes valg, så må man jo acceptere det og stole å, at hun har valgt rigtigt

Nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg går ud fra det første indlæg, der blev skrevet.

Og her synes jeg ikke, det lyder så skrækkeligt. Jeg synes faktisk det lyder rigtig fornuftigt og gennemtænkt. Kan ikke lige se, hvorfor hun skulle have mistet forstanden.

Jeg kender self ikke hende ell hendes situation, men hun har større børn og et mindre barn. Så hun har noget erfaring. Jeg tolker også, hun "hviler" en del i sig selv, når hun er langtidsammende -> Hun har taget et valg om noget, der ikke altid er accepteret. Og nu har hun valgt at tage sit barn på 2½ år ud af vuggestuen pga hun selv og en baby skal gå hjemme i lang tid. Jamen i mine ører lyder det jo nærmest som en velovervejet drøm.

De kan jo gå og hygge sig. Ingen tidspres og moren kan nyde sine børn, lære dem, være den første til at se udvikling, sanser, sprog osv osv. Og når det barn på 2½ skal i bh, er jeg ret sikker på, moren også tager sine forholdsregler der -> langsom tilvænning, men det lille barn skal jo også ud på det tidspunkt.

Beklager men jeg kan ikke se hvad problemet er. Sikke dog en mulighed for både mor, små børn, men også de store børn.

VH Kloster

tazz skriver:

Jeg har aldrig gået i institution, min mor gik hjemme med os alle tre. Det sidste år, hvor jeg var alene kom jeg i deltidsbørnehave et par timer 2 gange om ugen, fordi min mor simpelthen ikke kunne aktivere mig.

Det ville jeg aldrig vælge selv. Da jeg kom i skole, direkte fra mors skød, jeg manglede de sociale færdigheder, som man lærer i institutionsmiljøet. Det gav mig en meget svær start på skolen, som jeg aldrig rigtig fik fanget igen.

Jeg tænker også bare, om din veninde kan stimulere hende og få lært hende de ting hun skal kunne, når hun også har en lille ny at skulle 'lære op'. Hos os var der under et år mellem os alle - min mor fik simpelthen 3 børn på to år , så vi var ikke så langt fra hinanden som en på 2,5 og en nyfødt.

Men ja, det er hendes valg, så må man jo acceptere det og stole å, at hun har valgt rigtigt

Her er der jo også tale om et barn på 2½ som skal gå hjemme et år med mor på barsel og ikke et barn som aldrig vil komme i børnehave.

marianne

www.stjerneleg.dk

Kloster skriver:

Nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg går ud fra det første indlæg, der blev skrevet.

Og her synes jeg ikke, det lyder så skrækkeligt. Jeg synes faktisk det lyder rigtig fornuftigt og gennemtænkt. Kan ikke lige se, hvorfor hun skulle have mistet forstanden.

Jeg kender self ikke hende ell hendes situation, men hun har større børn og et mindre barn. Så hun har noget erfaring. Jeg tolker også, hun "hviler" en del i sig selv, når hun er langtidsammende -> Hun har taget et valg om noget, der ikke altid er accepteret. Og nu har hun valgt at tage sit barn på 2½ år ud af vuggestuen pga hun selv og en baby skal gå hjemme i lang tid. Jamen i mine ører lyder det jo nærmest som en velovervejet drøm.

De kan jo gå og hygge sig. Ingen tidspres og moren kan nyde sine børn, lære dem, være den første til at se udvikling, sanser, sprog osv osv. Og når det barn på 2½ skal i bh, er jeg ret sikker på, moren også tager sine forholdsregler der -> langsom tilvænning, men det lille barn skal jo også ud på det tidspunkt.

Beklager men jeg kan ikke se hvad problemet er. Sikke dog en mulighed for både mor, små børn, men også de store børn.

VH Kloster

Jeg er faktisk næsten kun blevet mødt af andre mødre som sagde det samme. At de rigtig gerne ville gå hjemme hos børnene i et år eller to.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Pia. skriver:

Jamen altså selve idéen om at have hende hjemme når hun er så lille syntes jeg jo lyder fin og så vente til hun skal I børnehave inden hun kommer ud igen .... Men Jeg kender jo så heller ikke hele historien og ved ikke om man i den gældende sitution vil mene at det er bedst for barnet at komme lidt ud...

Men alt efter hvor nem den lille bliver, så må det være skønt at have muligheden og så spare de jo også en masse penge ved ikke at have den "lille" storesøster i vuggestue...

Men altså det er lidt svært at udtale sig om selve situationen når man ikke kender dem og deres familie liv i forvejen...

Men det lyder på dig som om det er bedst at den lille kommer ud og bliver passet, frem for at være hjemme ved mor...

Knus Pia, som ikke havde det mest brugbare svar men alligvel lige ville give mit besyv med...

Jeg må være enig her... det må være fantastisk at have muligheden for at have begge sine børn hjemme og opleve dem på tæt hold når hun nu har muligheden... Det er der ikk mange forældre der har..

Der er børnene i institution det meste af deres vågne tid..

Jeg tror at hun føler det er den bedste løsning for alle parter... storesøster får jo en amsse kærlighed af mor hver dag i forhold til mange børn der bli'r mere eller mindre overset i en vuggestue..

Du kender selvfølgelig til sagens kerne og jeg tænker at det jo også er netop derfor du bekymrer dig

Men er det ikk lidt skrapt at sige at hun har mistet forstanden fordi hun ønsker at være sammen med begge sine børn så meget som muligt??

Det er der måske nogle flere forældre der godt kunne lære noget af efter min mening