Anonym skriver:
Jeg har en veninde der har 3 børn og venter nr. 4 lige om hjørnet. De to store er 10 og 12 år og den mindste er 2,5 år.
Hun har simpelthen valgt, at tage den mindste ud af vuggestuen da hun vil have hende hjemme under barselen. Når barselen er slut skal pigen direkte i børnehave hvilket jo kan være ret voldsomt for et "stille/ genert" barn som hun nu engang er af natur.
Min første tanke er - Hvad i alverden har hun gang i???
* Hun ved ikke hvad for et barn hun får?
* Hun kan komme til at være vågen om nætterne pga. babygråd og hvordan skal hun så kunne tage sig af den lille 2,5 årige når hun ikke engang har mulighed for, at sove i dagtimerne? (Datteren sover ikke om dagen længere)
* Hvorfor skal datterens dagligdag der indholder sociale relationer til andre børn og faste rammer i hverdagen nedprioriteres pga. baby?
* Datteren har hele sit liv været hendes baby, det er ikke længe siden hun er holdt op med, at amme hende på trods af hendes alder - hvordan mon hun reagerer på, at der kommer en lille baby og forandrer ikke blot hendes forhold til moderen men også hendes hverdag?
* Hvordan i alverden har hun tænkt sig, at være der 100% for baby når der også er en lille 2,5 årig som vil have sin mor?
* Sidst men ikke mindst, - når man er et sært barn der har svært ved, at komme til andre, lidt genert og tilbageholdende - synes jeg det virker ret voldsomt, at køre hende ind i børnehave efter, at have gået hjemme med mor i års tid.
Jeg synes jo det er dybt godnat, at trække hende ud af vuggestuen! 
Hvad mener i andre?
Tjaaa..jeg mener IKKE det er dybt godnat..og hvis jeg havde muligheden med de forudsætninger, så ville jeg gøre nøjagtig det samme.
Måske vil det netop være godt for det stille og generte barn at komme hjem og være hos mor og den lille nye et års tid mere, så hun kan modnes noget mere.
Masser af børn, som mistrives blandt alt for mange fremmede elementer, får det absolut ikke spor bedre af at være ude blandt andre, men har det bedst derhjemme, i de små omgivelser.
Og netop det at få en lillesøster eller lillebror, så hun får lov at blive den store, vil højest sandsynligt have en frigørende virkning på adfærden.
Summa sumarum...nej din veninde har hverken hul i hovedet eller er blevet sindssyg...tvær imod anser jeg hende for at være en klog mor, der tager et godt og fornuftigt valg for sit barn, nu hun har muligheden.
Og de andre ting mht at sove m.v. ...helt ærligt...hvor mange mødre verden over, tror du i det hele taget er så forkælede, som vi er her i Danmark??
I de fleste lande på verdensplan må en mor tage sig af alle de børn hun får, også selvom hun får 10 på stribe med et eller to år imellem, og så må hun sove når hun bliver gammel. 
Man klarer det alligevel, og det har vores bedstemødre og oldemødre også gjort og utallige generationer bagud.
Det er bare at gå igang og tage det ansvar, der følger med.

Kærligst
Sussie