Min veninde har mistet forstanden!!

Er der ikke også nogle der går hjemme med deres børn til de skal gå i skole?

Jeg spørg kun fordi jeg ikke ved det helt

Low skriver:

Er der ikke også nogle der går hjemme med deres børn til de skal gå i skole?

Jeg spørg kun fordi jeg ikke ved det helt

>Min mand og hans søskende gik hjemme til de skulle i skole

men den var ikke godt for dem, de kunne slet ik finde ind i en gruppe af børn der var vand til mange børn omkring sig 

Så de første år i skolen var meget hård for dem 

Jeg er ikke af den overbevisning et barn får de bedre af at gå hjemme.. ud over det så kan det godt være at nogen mener at vi har mange gode ting herhjemme og er lidt halv forkælede.. men jeg er død ærlig nu hvis ikke det var sådan så kunne jeg ikke være mor! for jeg har et enormt søvn behov.. og jeg ville bare falde i søvn hvis jeg ikke fik den søvn jeg havde brug for.. fordi jeg skulle passe to børn med de aldre.. Jeg er slet ikke enig i det de andre skriver... Jeg mener det er vigtigt et barn lærer at omgås andre socialt både når de er små som store... Jeg går da også hjemme men det betyder da ikke at min datter er hjemme hver dag.. Jeg har hende da hjemme til tider når nu jeg kan og hun har lyst (for hun elsker sin børnehave)

Jeg syntes det virker lige drastisk nok at melde barnet helt ud, da man jo ikke ved hvilket barn hun får.

Jeg vil så sige også sige at børn er jo forskellige det kan jo være den lille pige har et særligt behov? det ved jeg jo ikke..  Det med at hun er stille osv.. udmiddelbart tror jeg det vil give den modsatte effekt..

Low skriver:

Er der ikke også nogle der går hjemme med deres børn til de skal gå i skole?

Jeg spørg kun fordi jeg ikke ved det helt

jo, det er der, og af dem jeg kender, så er det gået børne rigtig godt i skolen. Men der er selvfølgelig forskel, ligesom der er forskel på børn der har gået i børnehave og så på hvordan de reagere på at komme i skole!

Mumto3 skriver:

Jeg mener at din veninde gør en klog valg (udfra hvad du har beskrevet!).

En lille forsigtig og tilbageholden pige kan nå at udvikle sig meget i løbet af et år. At få lov til at gå hjemme hos mor i trygge ramme, kan være lige præcis det der skal til for at styrke den lille pige, så hun klare børnehaven langt BEDRE end hvis hun var blevet i vuggestuen.

Selvfølgelig kan man passe en baby og en pige på 2½år samtidig, det forstår jeg slet ikke du sætter spørgsmålstegn ved. Jeg har haft en nyfødt sammen med en 2årig der gik hjemme og en 4årig der gik i deltidsbørnehave, og blev hentet kl 12.30 hver dag. Så jeg havde 3 små børn hjemme samtidig, og min mand var ofte væk flere uger af gangen.

De tre søskende har en enormt stærkt sammenhold, min to drenge på nu 5 og 7år kan sidde i timevis under et tæppe i sofaen og bare sidde og snakke. Når vores pige på 2år (snart 3år) vågner om natten går hun nogle gange ind til os forældre og putter, og nogle gange går hun ind til storebror og lægger sig i hans seng og sover videre. Det tror jeg da kun de gør fordi de har været sammen 24 timer i døgnet i mange år af deres liv. Ingen af mine børn er startet i institution før de blev 3½ år, og det er gået super godt at gå fra mors skørter og over i en børnehave fuld at forvirrede og urolig børn, selvom de har været vant til tid, omsorg og ikke mindst ro. Der er jo ingen børn i børnehaven (ikke i vores ihvertfald) der bare kan sætte sig ned og NYDE. De fare rundt som fluer i en flaske.

Så som sagt har din veninde min fuld opbakning!!!

Hejsa.. lige en komentar.. jeg har også et tæt forhold til mine søskende (har mange) og jeg er ikke blevet passet hjemme.. Ud over det har mine to ældste et enormt tæt forhold herhjemme.. og der er 7½ års forskel.. og de elsker også at putte og min datter sidder tit inde hos storebror..

Anonym skriver:

Ja du har måske ret... Jeg tror det der i bund og grund bekymrer mig mest er at hun lever sit liv igennem sine børn og har altid gjort det. Hun tænker aldrig på sig selv... Hun har 3 børn og arbejder fuld tid, når hun en enkelt gang imellem har fri så skal den mindste være hjemme hos hende hvor hun måske kunne bruge noget tid til sig selv istedet men det gør hun aldrig

Jamen hvem siger at det overhovedet er nødvendigt at leve "sit" liv. Hvad nu om det ER hendes liv at være mor?

Hvis jeg havde kunne gøre som min mor, så havde jeg gået hjemme med mine 3 fuldtime og været fuldtime mor så længe de var små og indtil de skulle i skole..og måske endda længere.
Vi er mange kvinder hvor livet netop ER at være mor, og det er ens fulde liv.
Jeg ved ikke hvorfor nogle kvinder tror det er lykken at skulle sparkes ud på arbejdsmarkedet, at skulle være åh så med på trenden!?!
For mit vedkommende er lykken at være i mit hjem, at være sammen med min familie og at leve livet på den måde.

Så hvad du måske synes er rigtigt for dig, er ikke ensbetydende med at det er rigtigt for hende.
Jeg har en kusine med 7...ja du læste rigtigt...7 børn, og for hende har hele livet handlet om at være omkring sine børn og siden sine børnebørn. Alt andet kom i anden række.

Kærligst
Sussie

Hejsa.. lige en komentar.. jeg har også et tæt forhold til mine søskende (har mange) og jeg er ikke blevet passet hjemme.. Ud over det har mine to ældste et enormt tæt forhold herhjemme.. og der er 7½ års forskel.. og de elsker også at putte og min datter sidder tit inde hos storebror..

Jeg tror heller ikke at vejen til et godt og stærkt søskendeskab kun kan gå gennem 'hjemmepasning'. Min egen far er meget knyttet til sin 12 år yngre lille søster, som han kørte rundt med i barnevognen og passede fra hun var helt lille.

Jeg siger bare at for mine børn, tror jeg at det har haft en stor betydning at de har delt så mange timer og oplevelser og ikke mindst hverdag sammen!

SussieThyssen skriver:

Tjaaa..jeg mener IKKE det er dybt godnat..og hvis jeg havde muligheden med de forudsætninger, så ville jeg gøre nøjagtig det samme.
Måske vil det netop være godt for det stille og generte barn at komme hjem og være hos mor og den lille nye et års tid mere, så hun kan modnes noget mere.
Masser af børn, som mistrives blandt alt for mange fremmede elementer, får det absolut ikke spor bedre af at være ude blandt andre, men har det bedst derhjemme, i de små omgivelser.
Og netop det at få en lillesøster eller lillebror, så hun får lov at blive den store, vil højest sandsynligt have en frigørende virkning på adfærden.
Summa sumarum...nej din veninde har hverken hul i hovedet eller er blevet sindssyg...tvær imod anser jeg hende for at være en klog mor, der tager et godt og fornuftigt valg for sit barn, nu hun har muligheden.

Og de andre ting mht at sove m.v. ...helt ærligt...hvor mange mødre verden over, tror du i det hele taget er så forkælede, som vi er her i Danmark??
I de fleste lande på verdensplan må en mor tage sig af alle de børn hun får, også selvom hun får 10 på stribe med et eller to år imellem, og så må hun sove når hun bliver gammel.
Man klarer det alligevel, og det har vores bedstemødre og oldemødre også gjort og utallige generationer bagud.
Det er bare at gå igang og tage det ansvar, der følger med.

Kærligst
Sussie

sus73 skriver:

Det bedste er vel at se tiden an og ikke tager sorgerne på forskud! Det kan jo rent faktisk tænkes at det er en helt okay løsning.

At gå i vuggestue når man er et genert og tilbageholdende barn behøver ikke være lutter lagkage. Det kan være stressfuldt og det er ofte de børn som forstår at gøre opmærksom på dem selv, som får opmærksomheden. Så den generte kan hurtigt forsvinde i mængden.

Jeg var selv et genert og tilbageholdende barn, og jeg har ikke gået i vuggestue. Min mor gik hjemme, og da tid var, kom jeg i skovbørnehave. For mig, tror jeg at det har været en helt fin løsning.

Hej

Jeg tænker også at det kunne blive til den pigens fordel at være hjemme et år med mor og den lille. Hvis man er lille og genert er en vuggestue stor, og der kan være en del udskiftning i forhold til personalet, som kan gøre én endnu mere usikker og risikoen for at blive overset større. Selv om det er større søskende, er der jo også andre børn at "spille" op ad. Og måske vil pigen vokse ved at hun er den store og kan hjælp mor. Jeg håber i hvert fald det går godt for dem.

Men jeg forstår godt din bekymring. Jeg tænker også: hold op det bliver hårdt for Mor.  

Hilsen

Henriette

Jeg ser altså ikke noget mærkeligt i den beslutning. jeg ville da til hver en tid finde på det samme. man skal huske at børn op til 3 år ikke har det store behov for at blive passet og plejer og have for mange sanseindtryk. hvis vi skulle have nummer 4 inden længe ville jeg også beholde valde hjemme.

det må være fedt at have muligheden for det.

Da jeg fødte valde var pigerne hjemme fra børnehave en måned for netop at blive inddraget i den nye hverdag og ikke føle at der var kommet en og hvade taget deres plads- det fungerede så godt hos os!

men som nogen andre også skrive ligger der nok mere bag din reaktion end det.

i gamle dage hvade man jo altid børnene hjemme.