Lader du dit barn i "stikken"?

Nu har min datter været igennem en del, hvor vi har været tvunget til at holde hende i forbindelse med hendes hofteskred.... Men det har næsten altid været mig der holdt hende osv når hun skulle stikkes i narkose osv. Det har jeg det bare bedst med, og det tror jeg osse hun har.

Et lille stik i forb. med vaccine har jeg aldrig taget tungt, og det tror jeg osse har været med til at Emma har taget det meget roligt... Jeg var mere nervøs bagefter..om hun blev syg af det.

Jeg vil helst selv holde hende, fordi jeg holder fast, så det kan overstås i en fart, fremfor at der skal stikkes igen eller at det tager lang tid for hende. Det er jo osse rarest at hive et plaster af hurtigt.

Bryder mig bestemt ikke om at blive stukket og har det heller ikke godt når det er barn (eller hund) men første gang min store søn skulle vaccineres ville lægen tage ham og ligge ham på en briks. 

Jeg protesterede men lægen stod fast - min søn blev ikke vaccineret den dag. Vi fik en tid hos en anden og der kunne han sagtens få lov til at sidde hos mig.

Det har de så alle gjort og gør endnu lige siden.

 Sisse

Herhjemme er det mig der tager med ungerne til lægen, og dermed er det også mig der holder. Jeg har ikke noget imod det, og jeg synes heller ikke det har været slemt for dem, ikke at de kan lide det, men jeg tror at min afslappethed har smittet af.

Klara har haft knoglebetændelse. Det betød indlæggelse med MANGE blodprøver, og det var simpelthen frygteligt. Tilsidst måtte jeg bede hendes far om at være tilstede og gå med ind, for de var SÅ elendige til at tage blodprøver på hende. Så farmand gik med ind og da de havde prøvet at stikke et par gange uden held, og Klara skreg i vilden sky, blev han så gal at han lovede dem alverdens ulykker hvis de ikke fandt én som kunne finde ud af det. Vupti stod der en anden sygeplejerske som var super dygtig til børn, og det tog ingen tid.... Efterfølgende skulle hun have taget blodprøver 1 gang om ugen i 8 uger (ca) og der var det så min tjans igen, men ambulatoriet havde vist bedre blod-prøve-tagere end børneafdelingen, så det gik.

Har nu aldrig set det som at lade sit barn i stikken Herhjemme har det altid været mig der har været afsted med både Mathilde og Frederikke når der skulle stikkes.... Kunne slet ikke forestille mig at aflevere hverken den ene eller anden hos en anden fordi at JEG ikke bryder mig om at de bliver stukket og/eller kede af det

Malene84 skriver:

Hey girls..

mit spørgsmål lyder... når de dit barn fx. skal stikkes... er du så den der holder baby/barn eller lader du andre klare det? Uddyb gerne!!!

Jeg har diskuteret med min veninde hele dagen, ikke at vi SKAL være enige - men nu vil jeg gerne have jeres syn på spørgsmålet.

Holder mig lige objektiv til der kommer svar ind!!!

Farmand har holdt hver gang Madeleine skulle stikkes. Jeg tuder sååå meget fordi det gør ondt på hende, men hun kommer sig hurtigere over det end hos mig. Når hun ser mig græder hun nærmest forfra..

Men en fremmede skal ikke sidde med hende. Så ville jeg hellere selv gøre det hvis Martin ikke kan.

Dog skal han med til 5mdrs vaccinen og holde igen, da hun jo er noget stærkere der. PYHA

Jeg holder altid, selv om jeg næsten ikke kan klare synet af en nål men jeg kan bare bedst have at det mig for jeg er bedst til at holde og trøste bagefter he he. (og jeg ved godt det noget fis for min mand kan gøre det lige så godt men det nu sådan jeg har det) 

Har ikke det mindste imod at gøre det selv... For mig er det bare noget, der skal gøres og lægger ikke så meget i det. Pylrer ikke og har ingen negativ følelse omkring det. Tror også det smitter af på ham, for indtil videre, har der ikke været nogle problemer med at få ham til at sidde stille, og han er tiptop igen med det samme.

Hey girls..

mit spørgsmål lyder... når de dit barn fx. skal stikkes... er du så den der holder baby/barn eller lader du andre klare det? Uddyb gerne!!!

Jeg har diskuteret med min veninde hele dagen, ikke at vi SKAL være enige - men nu vil jeg gerne have jeres syn på spørgsmålet.

Holder mig lige objektiv til der kommer svar ind!!!

Anton er indtil videre blevet vaccinet 2 gange - begge gange har han siddet på skødet af mig (med ryggen til mig) og holdt mig i hænderne - så stikker sygeplejersken (som IKKE er hans læge) og så har jeg vendt ham om og trøstet ham

De gange Simon er blevet vaccineret har vi begge været der, Martin holder benene og jeg prøver at aflede hans opmærksomhed mens jeg holder ham i hånden

Her afhænger det 100% af situationen. Hvis det bare er en vaccination eller en blodprøve skal jeg nok selv holde børnene. Jeg tror på at det er trygt og rart for dem, og jeg synes jeg skylder dem at hjælpe dem med de ting som helt klart er svært for et lille bitte menneske.

Da min ældste søn var i behandling for kræft var vi dog nødt til at prioritere lidt anderledes. Han var meget angst for at få lagt drop (fordi det var en rigtig væmmelig omgang da det skete første gang), og da han var 6 år gammel på det tidspunkt skulle der typisk 2-3 voksne til at holde ham mens laboranten stak nålen i hånden på ham. I den situation blev det fra sygeplejeskerne vurderet at jeg skulle vente udenfor og i stedet komme ind og trøste ham når det var ovre. Det var et meget voldsomt overgreb han skulle udsættes for, og det var vigtigt at hans tillid til mig ikke blev påvirket af det.

Heldigvis fik vi meget hurtigt lagt et CVK ind og så var det slut med stikkeriet.