Lader du dit barn i "stikken"?

Jeg har været den, der har holdt mine børn hver gang. Jeg har gjort det fordi, at jeg synes det er vigtigt, at de er trygge ved den der holder dem, så de ikke sidder ved en vildt fremmed. Jeg har så heller aldrig oplevet, at det har været nødvendigt at "holde" dem fast. Jeg har bare holdt roligt om dem, og nusset dem, mens lægen så har stukket dem.

Mine børn symboliserer ikke mig med smerte, fordi jeg har har holdt dem i et lille øjeblik, som det jo kun varer at få det stik. Jeg gør det, fordi jeg mener at jeg gør det bedste for dem, og det er ingen andres job at fuldføre det for mig 

Jeg er enig i begge dele.

Min veninde ringer efter sin mor, hver gang hendes søn skal stikkes. For hun kan ikke klare at se ham græde og vide at det gør ondt på ham  jeg prøøøøver at forstå det, men det kan jeg ikke... Jo, jeg HADER også at se mine sønner kede af det, og især hvis lægen skal stikke osv. Men de ved jeg er her for dem, de ved at jeg er lige ved deres side og det hele nok skal gå.

Jeg er dog enig i, at hvis man er så "malet" af ens nervøsitet, at det kan smitte barnet - så er det nok bedst at finde en anden. Jeg ved godt den er unfair, men sys jo bare at hun skulle til at tage sig sammen, og være stærk for sin søn

Herhjemme har det altid været mig - men er da godt nok spændt på hvordan det er, når han skal til 4 års undersøgelse... Har da overvejet det der emla plaster...

Når noah skal stikkes er det per der er afsted med ham .. Jeg kan slet ikke klare nåle .. Og per er mere rolig så er Noah os rolig .. Lige så snart vi træder ind hos lægen bliver jeg bleg og ryster .. så her er det manden der har den tjans .. :) Og per er os den der får lov til at trøste så han ikke bare forbindes med smerte .. :)

Jeg har jo også i kraft af min singlemor status selv måtte holde hende, men første gang var jeg altså såå tæt på at tude.. 

Er blevet lidt mere hardcore til det, fordi jeg ved hvordan jeg skal aflede hende bagefter.. 

Min mand sidder altid med Tristan når han skal stikkes..Tristan siger ikke det vilde til det, men det må far klare det der.. Moar står og fjerner fokus og bestikker...

birthee skriver:

Herhjemme har det altid været mig - men er da godt nok spændt på hvordan det er, når han skal til 4 års undersøgelse... Har da overvejet det der emla plaster...

De virker, og jeg køber dem ALTID..

Sygeplejersken som stikker dem er altid så lettet når hun ser de har dem på, fordi hun hader jo at være den onde der gør dem ondt.

Jeg holder selv min søn, når han skal stikkes.. 

Det er der han er mest tryg, og så tror jeg også på han slapper mest af, og jo mere han slapper af, jo mindre ondt gør det også på ham! Selvom det skærer i moderhjertet, når man bliver nød til at holde fast så de kan stikke.. 

De gange Jonte har skullet stikkes har jeg holdt ham. Det var hårdt en enkelt gang, men har er så sej, så jeg er bare stolt bagefter  Men jeg ville overhovedet ikke kny hvis han en dag skulle holdes af sin far. 

Min datter er blevet stukket rigtig meget i hendes knap 5 årige liv, både vaccinationer og et hav af blodprøver - og herhjemme er vi to til alting, så det er forskelligt om det mig eller farmand.

Emla virker ikke for nogen af os, desværre.