Det gør faktisk ret ondt:(

Camillee skriver:

ja er helt frisk igen(: og mange tak

ja enlig, men desværre ikke nej.
håber du er okay?

Hmm jeg er vist lidt nede lige nu..Det rammer mig i perioder. Men hva, jeg klarer den nok.

Laulund87 skriver:

Haha jeg kan næppe forestille mig at jeg vinder

Men tak for grinet

Hehe tror jeg desværre hellere ikke jeg gør..

Det var så lidt, et billigt grin er altid godt..

Laulund87 skriver:

Kender i det at man synes man kan rumme andre mennesker? Man tænker på andre og man bekymrer sig?

Så kunne det være rart at få noget tilbage Både familie, venner, IRL og nettet..

Det lyder måske rimeligt ynkeligt, men jeg er så træt af at give og give og ikke få noget igen. Jeg hjælper ikke andre for at forvente at få noget tilbage, men det kunne da være rart når man selv har det skidt Man har bare lyst til at tænke; F* det, men det er også lidt svært..

Jeg kender godt din situation (har selv været der).

Men (og dette er ment meget pænt) til en vis grad er man selv skyld i at stå i den situation...

For mig var det trygt at blive bekræftet i min eksistensberettigelse at jeg var den man "kom til" for at få råd.

Men efter en større udvikling i mit personlige liv og en masse arbejde på mit eget selvværd så gider jeg det ikke mere. Ikke fordi jeg forventer at få noget igen, men fordi jeg ikke gider spilde tiden på folk, der alene dræner uden at bidrage.

så jeg har ligesåstille fået skiftet en masse venner ud med nogle nye og meget bedre for mig 

Derfor kan du sagtens selv gøre en helt masse - og der kun én der kan styre hvem du har i dit liv og det er dig selv

så  og kom ud i verden og find de mennesker du gerne vil bruge dit liv og din energi på

Tulle Mus skriver:

Hehe tror jeg desværre hellere ikke jeg gør..

Det var så lidt, et billigt grin er altid godt..

Ja det er det

Giraffen skriver:

Jeg kender godt din situation (har selv været der).

Men (og dette er ment meget pænt) til en vis grad er man selv skyld i at stå i den situation...

For mig var det trygt at blive bekræftet i min eksistensberettigelse at jeg var den man "kom til" for at få råd.

Men efter en større udvikling i mit personlige liv og en masse arbejde på mit eget selvværd så gider jeg det ikke mere. Ikke fordi jeg forventer at få noget igen, men fordi jeg ikke gider spilde tiden på folk, der alene dræner uden at bidrage.

så jeg har ligesåstille fået skiftet en masse venner ud med nogle nye og meget bedre for mig 

Derfor kan du sagtens selv gøre en helt masse - og der kun én der kan styre hvem du har i dit liv og det er dig selv

så  og kom ud i verden og find de mennesker du gerne vil bruge dit liv og din energi på

Det lyder rigtig fornuftigt det du skriver, men hvad så når man har angst og har mega svært ved at lukke folk ind? Det kan jeg slet ikke overskue, må jeg indrømme Tænkte at man kunne lære nogen at kende herinde, men det er faldet lidt til jorden

Og hvad med familie, dem cutter man vel ikke bare lige

Det er en sur følelse at sidde med!

Jeg ved godt jeg ikke er så aktiv med PB, men du må altså altid skrive, hvis du har lyst!

Og jeg er nok selv en af dem der åbner munden for meget selv, og så lige glemmer at spørge omverdenen om, "hvordan går det?" Det må være et punkt på to-do listen!!

Laulund87 skriver:

Hmm jeg er vist lidt nede lige nu..Det rammer mig i perioder. Men hva, jeg klarer den nok.

hmm men jeg vil gerne lytte .
jeg kan godt forstå det er hårdt og der er mange ting at tumle med,

Jeg forstår dig godt.

Håber snart det hele bliver bedre og at lillepigen bliver helt rask Det er sgu synd for jer.

Kram

Laulund87 skriver:

Det lyder rigtig fornuftigt det du skriver, men hvad så når man har angst og har mega svært ved at lukke folk ind? Det kan jeg slet ikke overskue, må jeg indrømme Tænkte at man kunne lære nogen at kende herinde, men det er faldet lidt til jorden

Og hvad med familie, dem cutter man vel ikke bare lige

Jeg tror vejen frem er at få arbejdet med din angst

Og igennem den process lærer du også at "hjælpe dig selv" og så gør det heller ikke så ondt når folk ikke er så engagerede som man har behov for.

Har du mulighed for at få hjælp til din angst? Nogle steder er der måske gratis hjælp?

Det starter hvertfald hos dig selv - og jeg vil mene at familie er dejligt at have, men hvis den gør dig mere skidt end godt, så er det ikke dit ansvar at være en del af familien, så er det ok at trække stikket ud indtil man kan rumme alting igen.

mht at tage plads er det måske også noget angst - ofte tør folk ikke tage plads eller gøre opmærksom på sig selv, fordi at forventningen/angsten for at folk ikke vil høre på en/synes man er latterlig overskygger alting og så tør man ikke - så er det mere trygt at lade være

Og som du selv lidt siger mellem linjerne er dine relationer til andre mennesker og det at du trækker dig ind i dig selv nok et sympton på din angst - så hvis det ydre skal blive bedre er der nok ingen vej uden om at tage kampen op med angste - jeg er sikker på du har styrken derinde (især hvis du begynder at bruge energien og styrken på dig selv og lade verden gå sin gang udenfor for en stund)

KÆMPE til dig, håber du kan finde en god måde at kommedin angst til livs