Giraffen skriver:
Jeg tror vejen frem er at få arbejdet med din angst
Og igennem den process lærer du også at "hjælpe dig selv" og så gør det heller ikke så ondt når folk ikke er så engagerede som man har behov for.
Har du mulighed for at få hjælp til din angst? Nogle steder er der måske gratis hjælp?
Det starter hvertfald hos dig selv - og jeg vil mene at familie er dejligt at have, men hvis den gør dig mere skidt end godt, så er det ikke dit ansvar at være en del af familien, så er det ok at trække stikket ud indtil man kan rumme alting igen.
mht at tage plads er det måske også noget angst - ofte tør folk ikke tage plads eller gøre opmærksom på sig selv, fordi at forventningen/angsten for at folk ikke vil høre på en/synes man er latterlig overskygger alting og så tør man ikke - så er det mere trygt at lade være
Og som du selv lidt siger mellem linjerne er dine relationer til andre mennesker og det at du trækker dig ind i dig selv nok et sympton på din angst - så hvis det ydre skal blive bedre er der nok ingen vej uden om at tage kampen op med angste - jeg er sikker på du har styrken derinde (især hvis du begynder at bruge energien og styrken på dig selv og lade verden gå sin gang udenfor for en stund)
KÆMPE 
til dig, håber du kan finde en god måde at kommedin angst til livs
Jeg har fået/får meget hjælp. Både kognitiv terapi og medicin.
Jeg har dog på skrift fra psykiater at min tilstand er stationær og behandlingsmuligheder er udtømte. Nu prøver jeg at arbejde på at leve med det, i stedet for at lade det hindre mig.
Jeg synes jeg hele tiden arbejder med det og prøver at få nye venskaber osv..Men jeg synes kun det giver nederlag
Jeg ved godt hvorfor jeg har angst. Det er en masse svigt i min barndom og jeg stoler sjældent på folk. Jeg er nærmest kun blevet svigtet af dem der er kommet tæt på mig og jeg synes ikke det ændrer sig
Hmm det lyder ret håbløst hva
Anmeld
