Multebær skriver:
Jeg synes det er billigt at være gravid fordi jeg er stoppet med at putte alle de cremer på kroppen og make-up. Lidt Niles Jord og en smule mascara på en særlig dag. Dejlig billig mandelolie til kroppen og eller bare lidt neutral deo :-)
Man behøver ikke erstatte alle sine syndige produkter med nye helse produkter- kroppen har jo ikke brug for sminke.
Jeg har købt nogle dejlige gravid cowboy bukser fra H&M - dem vil jeg varmt anbefale - de var nødvendige for mig fra omkring uge 16 tror jeg nok. Og en anden ting jeg fandt et tilbud på graviditetsstrømpebukser på nettet - de har været et klart hit i efteråret. De kostede ikke mere end normale strømpebukser men er dejlige fordi de går op over maven.
Jeg sparet en krig på byture. Man finder virkelig ud af hvor dyrt det er at drikke drinks i byen og god rødvin derhjemme (orh ja lød jeg lige som en alkoholiker der
).
En anden vigtig pointe er at der er mega meget mere hormonforstyrrende stof i nogle hovedpinepiller og lignende - derfor er det vigtigt at tænke over sådanne syndere også - de har meget større virkning på fosteret end lidt sminke i ny og næ. Men mistænker også printfarven på for eksempel kassebonner for at være hormonforstyrrende i langt højere grad en en omgang sminke eller creme.
Det råd jeg vil give er at trappe så meget ned på skønhedsprodukter som muligt fordi man af dem (parabene holdige eller ej) er ligegyldige for din krops velbefindende og sundhed.
Pøj pøj med det og håber du får en dejlig forårsgraviditet uden for mange bekymringer
Kh Kristine - som ikke orker at være gravid mere
(41+0)
Tja, vi er jo alle forskellige
Vi er enige i, at det bedste klart er helt at lade VÆRE med at bruge kosmetik og alle de skønhedsprodukter, men for mig er det ikke realistisk. Jeg er nødt til at bruge pudder, fordi min hud skinner og ligner huden på en teenager, hvis hygiejne man måske sætter spørgsmål ved, på trods af jeg plejer den godt. Grunden til min hud skinner er, at den er meget tør, hvilket lyder ret selvmodsigende, men det er fordi den overproducerer fedt for at kompensere for tørheden. Og netop derfor er jeg også nødt til at bruge creme. Cremen hjælper lidt, for brugte jeg slet ikke creme, ville det være endnu værre.
Er også nødt til at bruge cremer på resten af kroppen, fordi min hud på maven og benene tørrer mega meget ud og begynder at skalle, hvis jeg ikke smører den ind. - Ja, tør hud på min krop er desværre et generelt tema 
Hovedpinepiller og piller generelt indtager jeg slet ikke. Får jeg hovedpine hviler jeg mig og drikker en masse vand
Men generelt vil jeg sige, at jeg ikke kan undvære de plejeprodukter jeg bruger. Min hud er ikke så pæn, at jeg bare kan rende rundt uden makeup, selvom jeg ville ønske det. Ville synes det var meget ydmygende at rende ud med fedtet og rød-mosset hud, som jeg døjer med. Og min hud kan som sagt heller ikke undvære creme pga. dens tørhed. Så hvor nogen sagtens bare kan rende uden makeup og creme, er det desværre ikke realistisk for mig, hvis jeg ikke skal ligne noget der er helt vildt løgn 
Og ja, shampooen og badesæben jeg har købt + deoen er self. nødvendige af årsager, der siger sig selv 
Men synes det er rigtig godt du bare har kunne undvære alle de ting, gid jeg kunne
Og så håber jeg da, at du snart går i fødsel 