Tjuhl skriver:
jeg har det lidt sådan, at hvis jeg kan sætte ord på, så er der måske nogen der ikke kan sætte ord på, som alligevel kan "få sat ord på" hvis I forstår?
og jeg bliver jo også påvirket af alt det her. den aften tråden om den lille pige der er blevet misbrugt af sin farfar kom op, der sad og jeg tudbrølede i Sørens favn. jeg bliver bestemt påvirket! men jeg er MEGET imod at man lader være med at snakke om de svære ting!!! det hjælper kun til, at vi som ofre får forstærket følelsen af skyld!
og så vil jeg også lige kommentere, at jeg er helt overbevist om, at der er forskel på pædofile og dem der begår incest! jeg tror der er rigtig rigtig mange pædofile der aldirg kunne drømme om at gøre deres egne børn noget og rigtig rigtig (for ikke at soge overvejende?) mange der begår incest som ikke kunne finde på at gøre ANDRE end dere børn/søskende osv noget. det er indviklet og der ligger en masse ting i de her overgreb. jeg har talt rigtig meget med Søren om det, og vi har især talt om, at for pædofile er det deres seksualitet og derfor nærmest umuligt at kæmpe imod. hvorimod mennesker som fx min far der begår incest, de gør det især fordi de godt kan lide magten. Som søren siger "han gjorde det fordi han fandt ud af han kunne slippe afsted med det" og det tror jeg han har ret i. det har været hårdt for mig at skulle indse, at min far IKKE gjorde det fordi han elskede mig mest, men fordi han er ondskabsfuld. den lille pige indeni mig ville helst tro det første, men hvis man går og tror det første, at incesten er et udtryk for kærlighed, så går man ud i livet med den tro, at folk godt må overskride ens grænser når de gør det af kærlighed.
sagen er bare den, at folk der elsker en IKKE overskrider ens grænser!
det har været en hård lektie for mig.
og til trådstarter som skriver at din far er en kærlig overgrebsmand. jamen! de er allesammen kærlige!! jeg var fars pige i mange mange år. de er snu som ind i helvede og hvis nogen af jer mødte min far idag og ikke vidste han var min far, så ville I synes han var den største guttermand I nogensinde har truffet. det er jo netop det der er så uhyggeligt! det er meget sjældent ham den klamme, uhyggelige stodder nede på hjørnet der gør de her slags ting, det er de pæneste, rareste, venligste, KÆRLIGSTE mennesker! Der skal rigtig rigtig meget snuhed til for at man kan slippe afsted med at forgribe sig på sine egne børn og man er et fjols hvis man undervurderer disse menneskers evne til at få hvad de vil have uanset situationen.
jeg synes det er utrolig ærgeligt for dig, at du ikke har fået lov til at bearbejde dit misbrug og fået slået fast med syv tommer søm, at det IKKE ER OKAY det der er foregået. men istedet sidder den dag idag og accepterer at din mor stadig er sammen med en mand der kunne gøre de her ting mod dig. OG er villig til at præsentere din datter for det miljø. for du VED jo godt, at uanset hvor gerne du vil og hvor meget du forsøger at beskytte din datter fra ham, så KAN han kringle den så han kan få hvad han vil have, hvis han vil have det. Sådan ER de her mennesker!
og hvis det modbydelige skulle ske, at din datter ender med at blive misbrugt af ham, så er det ikke sikkert hun vil vokse op og acceptere at du satte hende i den situation at det kunne ske når du vidste bedre.
Hej Thjul
Når jeg betegner min far som "den kærlige krænker", er det netop fordi han IKKE har brugt det som magtmiddel. Han er uden tvivl pædofil i mine øjne - hvilket jeg først for nylig har erkendt. Hans overgreb har for så vidt været i den lette ende, og han har kunnet bilde sig selv ind, at han ikke har gjort noget forkert.
Som du beskriver, har det netop for mig betydet, at det har været svært at bearbejde, fordi jeg i mange år bildte mig selv ind, at han jo ikke havde gjort noget, han kunne komme i fængsel for. Nu ved jeg bedre, men det er stadig rigtig svært at bearbejde.
Selvfølgelig har jeg det mærkeligt med min mors reaktion. Hun skubber alle følelser ind under gulvtæppet - også for sig selv.
Øv, jeg kan mærke, at jeg er tilbage i at forsvare begge forældre. Det er så svært, fordi BEGGE samtidig er min elskede forældre. Jeg ville bare så gerne fjerne denne del..
Jeg har konfronteret begge, hver for sig og sammen. Jeg har tydeligt gjort klart for min far, at jeg kan se, når han får "blikket" i øjnene, og at hvis jeg ser dét, ser han hverken mig eller min familie igen. Han er ikke i tvivl om, at jeg mener det.
Samtidig er jeg jo netop bekymret for risikoen for, at der skal opstå en situation, et øjeblik, hvor jeg ikke kan beskytte mit barn. Det ville knuse mit hjerte, netop fordi jeg ikke vil lukke øjnene som min mor.
Samtidig føles det som at tage SÅ meget fra mit barn, hvis jeg ikke kan finde balancen mellem at give mit barn præcist så meget bedsteforældrekontakt som muligt, inden for beskyttede grænser.
Jeg ville ønske, jeg på nuværende tidspunkt havde været mere afklaret omkring det hele..
Under alle omstændigheder, har jeg som andre stor respekt for din åbenhed. Du skal vide, at dine ord sætter tanker igang hos mig, som forhåbentlig kan rykke mig nærmere en afklaring. Tusinde tak for det!
