Overgreb

Tjuhl skriver:

men jeg forstår ikke at din mor kan blive sammen med din far når han har forgrebet sig på dig. derved siger hun jo direkte at det er i orden det han gjorde! det ville jeg ikke kunne acceptere

og misbrugere er enormt kløgtige til at misbruge, det foregår ikke kun i nattens mulm og mørke, men også lige op i næsen på folk. min mosters tidligere mand, der misbrugte mig i nogle år efetr mine forældres skilsmisse, sad fx med sin hånd på mit lår oppe under min kjole under hele min dåbsmiddag (jeg blev døbt som 13 årig). der var ingen der opdagede noget og jeg, jeg sad i et jerngreb.

Jeg kan sagtens følge dig og har det selv svært med det. Det har min mor vist også.

Problemet er nok, at min far hører til de "kærlige krænkere", hvis du kender det begreb. Hvis man kunne tage den ene side ud af ham, har han i øvrigt været en god og kærlig far. Overgrebene har været af den milde slags og forholdsvist få. Han har kunnet bilde sig selv ind, at han ikke gjorde noget forkert. Selv har jeg først for nyligt lært at kunne kalde det incest. Det giver nogle mærkelige ambivalente følelser for ham. Når min mor ikke straks er gået fra ham, er det nok af samme grund.

Jeg har dog én gang for alle besluttet mig for ikke at lukke øjnene som min mor. Mit barn skal for alt i verden ikke udsættes for det samme som jeg - No chance in hell! Det betyder, at jeg gør mig en masse bekymringer om, hvordan jeg/vi beskytter barnet bedst.

Jeg er ked af at høre, hvad du selv har været udsat for. Netop min viden om, at det kan foregå helt åbenlyst, skræmmer mig. Jeg har tydeligt fortalt min far, at jeg kan kende udtrykket i hans blik, når han tænker i de forkerte baner, og ser jeg det sammen med mit barn, vil han hverken se mig eller barnet igen. Hvis det kommer dertil, må jeg helt klart handle som dig og bryde kontakten uanset konsekvenserne. Det ved han.

Det lyder som om, du er mere afklaret end mig. Jeg håber på et tidspunkt, at kunne nå samme sted hen..

Peanut skriver:

Jeg ville meget gerne skrive et svar, men det må blive når man kan svare anonymt 

Tak for dit svar. Det kan være, jeg skal få gjort noget ved det..

Tjuhl skriver:

Mariamiss har oprettet en privat klub herinde kun for misbrugte, så vi kan snakke i fred og uden at føle os udsatte. skriv til hende, så kan I jo tage den i gruppen fx

Åh, tak. Det er vist lige det, jeg har brug for - at høre I andres erfaringer..

Jeg har intet tilovers for sådan nogle pædofile svin! Ville aldrig udsætte mine børn for at kunne blive misbrugt af en eller anden pervers klam gammel syg spasser bare fordi 'han er jo meget flink når han ikke tvinger børn til sexuelle ting' FY FOR HELVEDE! Det er dit ansvar som mor at beskytte dine børn mod den slags! Som en anden skriver forgår den slags ikke kun i nattens mulm og mørke..

Albertesmor skriver:

Har aldrig selv oplevet det og gudskelov for det, men jeg er mere end 100 procent sikker på at jeg ville afskære al kontakt til den gren af familien, og var det min far der havde gjort det og mine forældre var sammen, måtte min mor også ryge.

Jeg føler virkelig med jer der har oplevet det jeg anser som det ultimative svigt fra dem der burde skærme og passe på jer

Tak for dit svar. Havde jeg ikke selv stået i situationen, ville jeg tænke nøjagtig som dig. Detsværre er det ikke altid så enkelt..

missie20 skriver:

Du har et ansvar for dit barn og det er at beskytte det i sådan et tilfælde. Din baby kan intet gøre,så der skal du træffe beslutninger. Du må vælge hvem der er vigtigt for dig, dit barn eller riskikoen for der sker dit barn noget hos dine forældre. Ja for mig er svaret rimlig nemt. Undskyld jeg er så direkte, men gør ondt i mit moderhjerte at vide du "overvejer" stadig at se dem der har misbrugt dig og bringer dit barn i fare på den måde.

Tak fordi du netop er så direkte. Der skal ikke herske tvivl om, at mit barn for alt i verden betyder mest for mig. Jeg vil gøre alt for at sikre mig, at barnet ikke er udsat. - Også bryde kontakten, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er dog samtidig opmærksom på, at barnet kan komme til at "betale" på anden vis. Hvis kontakten ryger til begge forældre, har mit barn ingen bedsteforældre overhovedet. Jeg ville helst kunne være i samme stue, samtidig med, at jeg beskytter mit barn. Hidtil kender ingen i resten af familien til dette. Enten mister jeg altså hele min familie - eller også vil familien splittes i atomer. Det er også et stort ansvar at tage. Der er mange dilemmaer, som er svære at forholde sig til..

aarhusmor skriver:

Jeg ser ikke min storebror. Men selvom hele familien ved det, så ser de ham alle sammen. Fakta er at de synes jeg er et dårligt menneske fordi jeg har fortalt det. De synes jeg skulle være gået med det selv. Det skete fra jeg var 6 til 15 år. Han er 8 år ældre end jeg. Jeg sagde selv stop for det. Heldigvis.

Hvor er jeg ked af at høre, hvad der er sket for dig. At du oveni skal tackle familiens misbilligelse er dobbelt svigt. Det er SÅ sejt, at du selv sagde fra.

Når nu resten af familien ser din bror, er du og din nærmeste familie så afskåret fra resten af din familie til større familiesammenkomster eller hvordan?

Ni-ko-li-ne skriver:

min eneste tanke er, at har et nært familie medlem forgrebet sig på børn eller du selv, så ville jeg holde mit barn helt væk!

i mine øjne duer det ikke, at barnet skal se vedkommende, blot fordi du holder af andre sider i personen...

Tak for dit svar. Jeg kan sagtens forstå din holdning. Havde jeg ikke stået i situationen, havde jeg haft samme holdning.

Detsværre er det ikke altid så enkelt. Barnet har også meget at miste. Jeg vil jo gerne kunne give mit barn i hvert fald én bedstemor. Men under ALLE omstændigheder uden risiko for barnet. Det er denne balance, jeg leder efter..

Anonym skriver:

Tak fordi du netop er så direkte. Der skal ikke herske tvivl om, at mit barn for alt i verden betyder mest for mig. Jeg vil gøre alt for at sikre mig, at barnet ikke er udsat. - Også bryde kontakten, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er dog samtidig opmærksom på, at barnet kan komme til at "betale" på anden vis. Hvis kontakten ryger til begge forældre, har mit barn ingen bedsteforældre overhovedet. Jeg ville helst kunne være i samme stue, samtidig med, at jeg beskytter mit barn. Hidtil kender ingen i resten af familien til dette. Enten mister jeg altså hele min familie - eller også vil familien splittes i atomer. Det er også et stort ansvar at tage. Der er mange dilemmaer, som er svære at forholde sig til..

Jeg kan godt forstå du gerne vil have nogle bedste forældre til dit barn, og du gerne vil have noget familie. Men hvis din familie overvejer at bryde kontakten og ikke være der for dig og din nye familie, så er det på ingen måde din skyld. Det er din fars. Men hellere ingen bedsteforældre at have end have nogle der misbruger en. Det vil jeg da sige. Men du skriver din far er en kærlig begreber, eller kan ikke huske de præcise ord, men hvad indeholder de? Det forstod jeg ikke. Jeg syntes jo bare, enten er man pædofil eller også er man ikke...Hvis du kan følge mig.? Og hvorfor tage risikoen og se dine forældre. Men det er nok meget svært at forstå ved mindre man selv står i det.
Men vil i hvert fald ønske dig en masse medvind i dit liv, det fortjer du.

missie20 skriver:

Jeg kan godt forstå du gerne vil have nogle bedste forældre til dit barn, og du gerne vil have noget familie. Men hvis din familie overvejer at bryde kontakten og ikke være der for dig og din nye familie, så er det på ingen måde din skyld. Det er din fars. Men hellere ingen bedsteforældre at have end have nogle der misbruger en. Det vil jeg da sige. Men du skriver din far er en kærlig begreber, eller kan ikke huske de præcise ord, men hvad indeholder de? Det forstod jeg ikke. Jeg syntes jo bare, enten er man pædofil eller også er man ikke...Hvis du kan følge mig.? Og hvorfor tage risikoen og se dine forældre. Men det er nok meget svært at forstå ved mindre man selv står i det.
Men vil i hvert fald ønske dig en masse medvind i dit liv, det fortjer du.

Tak for din opbakning.

Jeg kan godt forstå, du spørger, og jo en pædofil er en pædofil. Der er dog forskellige grader af overgreb, og jeg har været længe om at kunne indse, at min far er pædofil.

Det er så svært at beskrive og forklare. Det nemmeste ville jo være at kalde ham de værste navne og bryde kontakten. Samtidig er min far et intelligent og fornuftigt menneske, der på alle andre måder har givet mig en god barndom og haft stor omsorg for mig.

Han har holdt sig til befamlinger, som i hans øjne har ligget indenfor normalgrænsen. I mange år tænkte jeg "..men han gjorde jo ikke noget, han kunne være kommet i fængsel for.." Nu ved jeg bedre: At befamlinger også er incest og også noget, der straffes.

Du har ret: Hvis familien splittes er det min fars ansvar, men det vil stadig være en proces, der sættes igang af mig. At jeg er så "heldig" at vi (mine forældre og jeg) har kunnet tale om det (til en vis grad), gør ikke situationen nemmere. Det giver mig håb om, at der er fornuftige løsninger, uden at mit barn og jeg behøver at miste familien. SAMTIDIG skal jeg føle mig helt tryg ved, at jeg på ingen måde udsætter mit barn for fare..