Overgreb

Tjuhl skriver:

men jeg forstår ikke at din mor kan blive sammen med din far når han har forgrebet sig på dig. derved siger hun jo direkte at det er i orden det han gjorde! det ville jeg ikke kunne acceptere

og misbrugere er enormt kløgtige til at misbruge, det foregår ikke kun i nattens mulm og mørke, men også lige op i næsen på folk. min mosters tidligere mand, der misbrugte mig i nogle år efetr mine forældres skilsmisse, sad fx med sin hånd på mit lår oppe under min kjole under hele min dåbsmiddag (jeg blev døbt som 13 årig). der var ingen der opdagede noget og jeg, jeg sad i et jerngreb.

Ja det er møg svært at forstå hvordan en mor kan blive sammen med en mand som har misbrugt hendes/deres fælles barn.

Men jeg kan læse mellem linierne at din mor intet vidste Tjuhl? Men sådan forholder det sig bare sjældent. Ofte ser mødrene ikke det som der sker. Og hvorfor så ikke? Jamen som oftest fordi DE også er ude i et misbrugsforhold. Jeg siger bestemt ikke dette som en undskyldning men mere som en forklaring. Og så når de får afvide at det som de egentligt godt vidste skete, skete jamen så reagerer de ved at nærer mistro ved barnets udtalelser eller at det skete også så lang tid siden osv.

Kort sagt for at milde det ansvar og skyldfølelse som de selv har. Derfor minimere de det som der skete.

Desværre.

Jeg har valgt min moster og hendes mand fra, det var hendes mand der forgreb sig på mig. Og de vil aldrig komme i nærheden af mine børn, min "onkel" vil ihvertfald ikke! Det er det valg jeg har taget!

Jeg ser ikke min storebror. Men selvom hele familien ved det, så ser de ham alle sammen. Fakta er at de synes jeg er et dårligt menneske fordi jeg har fortalt det. De synes jeg skulle være gået med det selv. Det skete fra jeg var 6 til 15 år. Han er 8 år ældre end jeg. Jeg sagde selv stop for det. Heldigvis.

Kirle skriver:

Ja det er møg svært at forstå hvordan en mor kan blive sammen med en mand som har misbrugt hendes/deres fælles barn.

Men jeg kan læse mellem linierne at din mor intet vidste Tjuhl? Men sådan forholder det sig bare sjældent. Ofte ser mødrene ikke det som der sker. Og hvorfor så ikke? Jamen som oftest fordi DE også er ude i et misbrugsforhold. Jeg siger bestemt ikke dette som en undskyldning men mere som en forklaring. Og så når de får afvide at det som de egentligt godt vidste skete, skete jamen så reagerer de ved at nærer mistro ved barnets udtalelser eller at det skete også så lang tid siden osv.

Kort sagt for at milde det ansvar og skyldfølelse som de selv har. Derfor minimere de det som der skete.

Desværre.

tjae tjoe...min mor havde en mistanke, men da hun fik den mistanke væltede hendes eget misbrug frem, som hun havde gemt dybt dybt inde i sig selv. hun blev misbrugt af to fætre. det er desværre et gennemgående tema i min familie

så ja, hun hev mig halvhjertet til psykolog, og de fik ikke det mindste ud af mig (jeg var temmelig godt skolet af min far på det tidspunkt) og så lod hun det ligge. på trods af, at hun fx havde fundet et blodigt lagen svøbt om mine trusser og min fars underbusker (da var jeg 7-8 år)

jeg har brugt mange mange mange år på at konfrontere min mor med hendes viden, også manglen derpå, for jeg synes det er utilgiveligt IKKE at opdage den slags. I en periode på ti år har vi arbejdet på at få et bedre forhold. men også været der hvor jeg afbrød al kontakt i lang tid fordi jeg var så opfyldt af vrede.

jannebjerre skriver:

Hvilken gruppe er det?
Kunne godt bruge den gruppe

prøv at skrive til mariamiss, så kan hun hjælpe dig

Tjuhl skriver:

tjae tjoe...min mor havde en mistanke, men da hun fik den mistanke væltede hendes eget misbrug frem, som hun havde gemt dybt dybt inde i sig selv. hun blev misbrugt af to fætre. det er desværre et gennemgående tema i min familie

så ja, hun hev mig halvhjertet til psykolog, og de fik ikke det mindste ud af mig (jeg var temmelig godt skolet af min far på det tidspunkt) og så lod hun det ligge. på trods af, at hun fx havde fundet et blodigt lagen svøbt om mine trusser og min fars underbusker (da var jeg 7-8 år)

jeg har brugt mange mange mange år på at konfrontere min mor med hendes viden, også manglen derpå, for jeg synes det er utilgiveligt IKKE at opdage den slags. I en periode på ti år har vi arbejdet på at få et bedre forhold. men også været der hvor jeg afbrød al kontakt i lang tid fordi jeg var så opfyldt af vrede.

 

JEg synes det er rigtigt flot at I har fået arbejdet jer igennem det! Det er bestemt ikke alle som kan det! Men som du selv skriver så tog det 10år med pauser. Det har bestemt ikke været nemt.

Det er lige præcis sådan noget som jeg skriver om. Din mor har selv været udsat for "noget", dette har skubbet hendes grænser og så med din far som yderligere manipulere hende - for det er bestemt ikke kun barnet der bliver manipuleret i sådan en sammenhæng - så kan det ske at mødrene ikke stoler på egne iagtalelser eller finder det så meget nemmere bare at skubbe det væk.

Din mor må være en meget stærk kvinde for at kunne se sine så fatale fejl og du med for at kunne tilgive hende dem. Man kan sige at din mor alligevel har gjort sit arbejde godt nok når hun fik sådan en rummelig datter på trods af hvad din far gjorde mod dig.

Anonym skriver:

En anden tråd herinde om en mor, der netop har fået bekræftet at svigerfar har gjort overgreb på datteren, har sat tanker igang hos mig. Det griber ned i min egen frygt som gravid.

Vi må være en del kvinder, der selv har oplevet overgreb fra et nært familiemedlem i barndommen. Hvordan griber I andre det an i forhold til familien? Har I valgt familien fra? Hvilke forholdsregler tager I?

Jeg kan sagtens forstå de, der synes, at manden bare skal klynges op - Det tænker jeg selv, når jeg høre at små børn har været udsat for overgreb. Når man selv er blevet voksen og det handler om et nært familiemedlem, er der dog flere følelser involveret. Hvor mærkeligt det end lyder, kan man sagtens holde af andre sider i personen.

Så: Hvordan beskytte sit barn? Nogle erfaringer? Åh, lige nu er jeg ked af, at I ikke kan svare anonymt, men måske er der alligevel nogen, der kender nogen, der hat tacklet sådan en situation..

min eneste tanke er, at har et nært familie medlem forgrebet sig på børn eller du selv, så ville jeg holde mit barn helt væk!

i mine øjne duer det ikke, at barnet skal se vedkommende, blot fordi du holder af andre sider i personen...

Jeg tror at jeg ville cutte den del af familien fra - simpelthen...

Thjul - jeg har fulgt dine svar i de andre tråde og denne og har SÅ STOR respekt for at du kan sidde og fortælle åbent om dine oplevelser - som jo har (og er) pissesvært at komme igennem...

Det giver andre - som ikke har haft det inde på livet - et godt indblik i hvordan det er.. så tak for det....

min far kørte psykisk terror på mig fra jeg var 4 år til jeg var 22 år. han har aldrig rørt mig seksuelt men alligevel har det ramt mig så hårdt at jeg har valgt hele min familie fra. min mor var vidne til det hele og blev også selv udsat for det. jeg vil intet have med den mand at gøre og da min mor har valgt ham, er jeg også blevet nød til at vælge hende fra.  min familie har også vidst det igennem alle de år men gjorde aldrig noget...

hvordan kan man vende det blinde øje til når det er børn der er ofrene????

sådan nogle mennesker skal ikke være en del af mit eller mine børns liv