DUM mor skal måske have fjernet sit barn...

Vi ser jo ikke halvdelen af som virkeligt foregår, men jeg vil sige at hun er een af de største grunde til jeg ikke kan holde ud at se den serie længere:-( Hver eneste gang hendes lille familie toner frem på skærmen bliver jeg så ked af det indeni og får lyst til at tvangsfjerne det stakkels lille barn Jeg synes hun virker SÅ umoden (og med rette, er hun ikke kun 17 år eller noget i den dur?) og synes det er helt fint, hvis kommunen vil anbringe datteren.

hannahmelissa skriver:

Der er ingen herinde der kender mit liv og min rolle som mor udover fra tv, men selvfølgelig er folk af forskellige opfattelser , jeg ville bare ønske at folk ville lytte.

Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig hårdt for dig, og ingen mennesker bryder sig om ikke at blive lyttet til

Jeg håber, det ender med den bedste løsning for dig og dit barn.

hannahmelissa skriver:

Der er ingen herinde der kender mit liv og min rolle som mor udover fra tv, men selvfølgelig er folk af forskellige opfattelser , jeg ville bare ønske at folk ville lytte.

Jeg kan godt forstå du er ked af det og jeg tror på du gør det aller bedste du kan, præcis som alle andre mødre...ingen vælger at være ikke egnede som forældre, men nogle har nogle problematikker der gør at de kan have svært ved at varetage barnets bedste...

Jeg har ikke se de unge mødre så jeg kan ikke udtale mig om hvordan du er ud fra det program. Du lyder som en god mor fordi du virkelig prøver at gøre hvad du kan...en dårlig mor er i mine øjne et menneske der ved hvad det bedste er og vælger at gøre det modsatte.

De bedste tanker til dig og din datter.

hannahmelissa skriver:

Der er ingen herinde der kender mit liv og min rolle som mor udover fra tv, men selvfølgelig er folk af forskellige opfattelser , jeg ville bare ønske at folk ville lytte.

det har du ret i, vi ser kun det som kommer på tv...

men når det kommer til børn, så er det nok svært at få folk til at "lytte" særligt hvis de har dannet sig det indtryk at man ikke gør det "godt nok"

mit bedste råd til dig ville da være at træde ud af den serie, for at undgå flere uheldige opfattelser

hannahmelissa skriver:

Helt ærligt . Jeg har set mange sider vedr DUM, men det er er dog den værste . Man kommer herind og fortæller sin historie , og alt hvad man siger går ind af det ene øre og ud a det andet. Jeg håber da ikke det samme gælder jeres små børn, St alt hvad de fortæller blier ignoreret . Omg, latterlig side ! Hav dog noget medfølelse ? Nåååårh nej , for alle har der hårdt ? Ja, inklusiv deltagerne i DUM, i ser et kvarter af hver vores liv engang imellem og hold kæft man kan blive bedømt ! Det er flot!

Helt ærligt jeg svarer dig ligeså pænt på det du skrev, og det jeg så får tilbage er en spand lort i hovedet. Jeg håber virkelig det bedste for dig.

hannahmelissa skriver:

Der er ingen herinde der kender mit liv og min rolle som mor udover fra tv, men selvfølgelig er folk af forskellige opfattelser , jeg ville bare ønske at folk ville lytte.

undskyld mine hårde ord men jeg kan simpelthen ikke have ondt af dig....

vi andre knokler lige så meget som dig for at gøre det bedste for vores børn..

jeg aner ikke hvem du er. jeg har aldrig fuldt med i den serie og er ærlig talt også ret ligeglad. men det indlæg du kommer med at vi skal have ondt af dig for ellers er vi bare nogen "røvhuller", og vi forstår ikke en skid og aner ikke hvordan virkeligheden er....

sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen!

hannahmelissa skriver:

Der er ingen herinde der kender mit liv og min rolle som mor udover fra tv, men selvfølgelig er folk af forskellige opfattelser , jeg ville bare ønske at folk ville lytte.

Jo..jeg lytter..og jeg ser IKKE udsendelserne.
Så jeg kender intet til din historie andet end de par enkelte ting jeg har set på nyhederne, men ud fra det ville jeg aldrig dømme et andet menneske.

Jeg spekulerer mere på, hvad DU kan gøre, så den "hat" du har taget på/fået på, kan tages af, og du kan få den "rigtige" hat på.
Som sagt kender jeg dig ikke..og jeg kender heller ikke din sag.
Så langt, så godt.
Men ud fra det jeg har kunnet læse mig til herinde..og ISÆR det du har skrevet, så vil jeg mene, at du bliver nødt til at samarbejde 100 % med kommunen for at få det hele til at fungere.
Om du føler, at du gør det, ved jeg ikke...det jeg siger til dig nu, er gode råd. Tag det du kan bruge og smid resten ud..ok??

Jeg har igennem mine mange år som lærer, plejemor og meget andet, arbejdet med unge mennesker. Og jeg har ofte haft med unge mennesker at gøre, som har fået den "forkerte" hat på.
Du ved sikkert hvordan det er, at når man een gang er blevet dømt til at være på en bestemt måde, så kan man stå på hovedet og det bliver bare ikke lavet om.
Selvom man har været en uromager i skolen, så bliver lærerne alligevel ved med at beskylde en for at være det, selvom man er holdt op....kan du følge mig??
Og hvis man prøver på at ændre det, så er der bare ingen, der vil give en en chance og tro, at man VIRKELIGT gerne VIL ændre det, der før gik skævt.
Jeg tror, du er havnet i en noget lignende situation.
Jeg tror du virkeligt gerne VIL ændre den opfattelse man har af dig, men du kan bare ikke få lov, for alle har på forhånd bestemt, at du er det modsatte.
Og det er et helvede at havne i. Så jeg føler meget med dig.

Så...jeg vil give dig de samme råd, som jeg har givet til mange unge mennesker før dig.
1) Samarbejd.
Selvom du skal sluge 20 kameler..så samarbejd.
2) Vis din villighed.
Når de siger at du skal sådan og sådan..så GØR sådan og sådan.
3) Læg arrigskaben på hylden.
Det kan godt være du bliver gal og stædig...men lad være. Det skader dig selv.
Der er noget, der hedder anvendt psykologi. Brug det.
Lyt til hvad der bliver sagt, tab ikke temperamentet, hold hovedet koldt og sig JA.
Hvis du ikke føler det er rigtigt, så sig nej, med saglige argumenter og uden at blive gal og stædig, men vær villig til at indgå kompromis.
4) Tag dig tid til at argumentere for din sag.
Fortæl hvordan det HAR været, men også hvad du har lært og har indset.
Fortæl om, at du selv er modnet og er villig til at yde dit bedste og at lære og tage imod, hvad andre har at lære dig.
5) Appellér til hjælp.
Bed kommunen om at hjælpe dig.
Nå du sidder i møder eller lignende, så bed om deres hjælp.
Sig at du jo ikke vil miste dit barn, men at du vil gøre alt for at beholde det, men at de må hjælpe dig til at lære, hvordan man bliver en god mor, og det lærer du jo ikke, hvis de tager barnet fra dig. Bed dem om at hjælpe dig og at støtte dig, istedet for at ødelægge dig.
Og vær så villig til at lære.

Det er de råd, jeg kan give dig, og hvis du følger dem, kan du med held få den "rigtige" hat på, så både du og dit barn kommer igennem dette helvede uden at blive skilt fra hinanden.
Om du kan bruge det til noget, ved jeg ikke, men jeg håber det.
Jeg ønsker dig alt det bedste...

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jo..jeg lytter..og jeg ser IKKE udsendelserne.
Så jeg kender intet til din historie andet end de par enkelte ting jeg har set på nyhederne, men ud fra det ville jeg aldrig dømme et andet menneske.

Jeg spekulerer mere på, hvad DU kan gøre, så den "hat" du har taget på/fået på, kan tages af, og du kan få den "rigtige" hat på.
Som sagt kender jeg dig ikke..og jeg kender heller ikke din sag.
Så langt, så godt.
Men ud fra det jeg har kunnet læse mig til herinde..og ISÆR det du har skrevet, så vil jeg mene, at du bliver nødt til at samarbejde 100 % med kommunen for at få det hele til at fungere.
Om du føler, at du gør det, ved jeg ikke...det jeg siger til dig nu, er gode råd. Tag det du kan bruge og smid resten ud..ok??

Jeg har igennem mine mange år som lærer, plejemor og meget andet, arbejdet med unge mennesker. Og jeg har ofte haft med unge mennesker at gøre, som har fået den "forkerte" hat på.
Du ved sikkert hvordan det er, at når man een gang er blevet dømt til at være på en bestemt måde, så kan man stå på hovedet og det bliver bare ikke lavet om.
Selvom man har været en uromager i skolen, så bliver lærerne alligevel ved med at beskylde en for at være det, selvom man er holdt op....kan du følge mig??
Og hvis man prøver på at ændre det, så er der bare ingen, der vil give en en chance og tro, at man VIRKELIGT gerne VIL ændre det, der før gik skævt.
Jeg tror, du er havnet i en noget lignende situation.
Jeg tror du virkeligt gerne VIL ændre den opfattelse man har af dig, men du kan bare ikke få lov, for alle har på forhånd bestemt, at du er det modsatte.
Og det er et helvede at havne i. Så jeg føler meget med dig.

Så...jeg vil give dig de samme råd, som jeg har givet til mange unge mennesker før dig.
1) Samarbejd.
Selvom du skal sluge 20 kameler..så samarbejd.
2) Vis din villighed.
Når de siger at du skal sådan og sådan..så GØR sådan og sådan.
3) Læg arrigskaben på hylden.
Det kan godt være du bliver gal og stædig...men lad være. Det skader dig selv.
Der er noget, der hedder anvendt psykologi. Brug det.
Lyt til hvad der bliver sagt, tab ikke temperamentet, hold hovedet koldt og sig JA.
Hvis du ikke føler det er rigtigt, så sig nej, med saglige argumenter og uden at blive gal og stædig, men vær villig til at indgå kompromis.
4) Tag dig tid til at argumentere for din sag.
Fortæl hvordan det HAR været, men også hvad du har lært og har indset.
Fortæl om, at du selv er modnet og er villig til at yde dit bedste og at lære og tage imod, hvad andre har at lære dig.
5) Appellér til hjælp.
Bed kommunen om at hjælpe dig.
Nå du sidder i møder eller lignende, så bed om deres hjælp.
Sig at du jo ikke vil miste dit barn, men at du vil gøre alt for at beholde det, men at de må hjælpe dig til at lære, hvordan man bliver en god mor, og det lærer du jo ikke, hvis de tager barnet fra dig. Bed dem om at hjælpe dig og at støtte dig, istedet for at ødelægge dig.
Og vær så villig til at lære.

Det er de råd, jeg kan give dig, og hvis du følger dem, kan du med held få den "rigtige" hat på, så både du og dit barn kommer igennem dette helvede uden at blive skilt fra hinanden.
Om du kan bruge det til noget, ved jeg ikke, men jeg håber det.
Jeg ønsker dig alt det bedste...

Kærligst
Sussie

gode råd som jeg vil tage med på vejen

Jeg forstår ikke helt formålet med tråden... udover at "træde" på en som halvejs ligger ned...

Ja alle kan danne en mening udfra hvad tv viser frem eller aviserne skriver, men ingen af os kan vide om det er sådan det hele står til...

Jeg har set programmet lidt, og har slet ikke alle afsnit på bagen, da jeg er enormt dårlig til at følge med i serier...

Der er rigtig mange skræmmende, sjove og gode scener i DUM..

Men jeg har dog set nogle afsnit hvori Hannah indvier i at tager på mor og barn hjem, dette gør man umiddelbart ikke for sjov, det er en start som "grøn" forældre med 100 % overvågning og alle jer der har skrevet og ikke har skrevet i denne debat ved da at vi alle fejler i ny og næ, ingen af os er perfekte... Selvfølgelig er der da forskel på hvilke fejl man begår, men bor du på et hjem er selv de små fejl næsten ødelæggende...

Synes det ligner/er lidt ala et personligt angreb på en person, når man lægger en debat ud som denne... Jeg ved godt at Hannah og de andre deltagere af programmet er "offentlige" personer, men synes stadig at en tråd der kører på hvorvidt den enkelte person skal have fjernet sit barn (i dette tilfælde Hannah) er lidt groft...

Det er dårlig stil... I er alle forældre herinde eller i hvert fald på vej der til,, Ville I ikke blive kede af at blive diskuteret og vurderet udfra noget offentligt... ??

Det kunne såvel være udfra et indlæg i en debat eftersom nettet jo er ligeså offentligt som tv !!

Føler med Hannah i denne sag... og selveste sagens "rigtige" kerne kender jeg intet til... men håber da at hun får lov at beholde sit barn og forsat vokse med opgaven om det så er med eller uden ekstra støtte fra det offentlige er underordnet...

Tror ikke selv på tvangsfjernelser udfra årsagen... Du er for umoden, ung og begår fejl... Jeg forstår tvangsfjernelser når børn bliver misbrugt, forladt eller er udsat for vold...