SussieThyssen skriver:
Jo..jeg lytter..og jeg ser IKKE udsendelserne.
Så jeg kender intet til din historie andet end de par enkelte ting jeg har set på nyhederne, men ud fra det ville jeg aldrig dømme et andet menneske.
Jeg spekulerer mere på, hvad DU kan gøre, så den "hat" du har taget på/fået på, kan tages af, og du kan få den "rigtige" hat på.
Som sagt kender jeg dig ikke..og jeg kender heller ikke din sag.
Så langt, så godt.
Men ud fra det jeg har kunnet læse mig til herinde..og ISÆR det du har skrevet, så vil jeg mene, at du bliver nødt til at samarbejde 100 % med kommunen for at få det hele til at fungere.
Om du føler, at du gør det, ved jeg ikke...det jeg siger til dig nu, er gode råd. Tag det du kan bruge og smid resten ud..ok??
Jeg har igennem mine mange år som lærer, plejemor og meget andet, arbejdet med unge mennesker. Og jeg har ofte haft med unge mennesker at gøre, som har fået den "forkerte" hat på.
Du ved sikkert hvordan det er, at når man een gang er blevet dømt til at være på en bestemt måde, så kan man stå på hovedet og det bliver bare ikke lavet om.
Selvom man har været en uromager i skolen, så bliver lærerne alligevel ved med at beskylde en for at være det, selvom man er holdt op....kan du følge mig??
Og hvis man prøver på at ændre det, så er der bare ingen, der vil give en en chance og tro, at man VIRKELIGT gerne VIL ændre det, der før gik skævt.
Jeg tror, du er havnet i en noget lignende situation.
Jeg tror du virkeligt gerne VIL ændre den opfattelse man har af dig, men du kan bare ikke få lov, for alle har på forhånd bestemt, at du er det modsatte.
Og det er et helvede at havne i. Så jeg føler meget med dig.
Så...jeg vil give dig de samme råd, som jeg har givet til mange unge mennesker før dig.
1) Samarbejd.
Selvom du skal sluge 20 kameler..så samarbejd.
2) Vis din villighed.
Når de siger at du skal sådan og sådan..så GØR sådan og sådan.
3) Læg arrigskaben på hylden.
Det kan godt være du bliver gal og stædig...men lad være. Det skader dig selv.
Der er noget, der hedder anvendt psykologi. Brug det.
Lyt til hvad der bliver sagt, tab ikke temperamentet, hold hovedet koldt og sig JA.
Hvis du ikke føler det er rigtigt, så sig nej, med saglige argumenter og uden at blive gal og stædig, men vær villig til at indgå kompromis.
4) Tag dig tid til at argumentere for din sag.
Fortæl hvordan det HAR været, men også hvad du har lært og har indset.
Fortæl om, at du selv er modnet og er villig til at yde dit bedste og at lære og tage imod, hvad andre har at lære dig.
5) Appellér til hjælp.
Bed kommunen om at hjælpe dig.
Nå du sidder i møder eller lignende, så bed om deres hjælp.
Sig at du jo ikke vil miste dit barn, men at du vil gøre alt for at beholde det, men at de må hjælpe dig til at lære, hvordan man bliver en god mor, og det lærer du jo ikke, hvis de tager barnet fra dig. Bed dem om at hjælpe dig og at støtte dig, istedet for at ødelægge dig.
Og vær så villig til at lære.
Det er de råd, jeg kan give dig, og hvis du følger dem, kan du med held få den "rigtige" hat på, så både du og dit barn kommer igennem dette helvede uden at blive skilt fra hinanden.
Om du kan bruge det til noget, ved jeg ikke, men jeg håber det.
Jeg ønsker dig alt det bedste...


Kærligst
Sussie