Hader mig selv lige nu :-( (lang)

Ja som alle de andre skriver vil jeg også bare sige at det er helt normalt Jeg havde også regnet med at det var en lille pige, der gemte sig inde i min mave, men det viste sig at være en lille dreng og skulle også lige vende det oppe i hovedet, men det gik lynhurtigt over og nu elsker jeg den bette dreng SÅ meget, selvom han først kommer ud om 13-14 uger    

Men ja man føler sig lidt "skyldig" i at få de tanker...

Jeg tænker lidt at når man ikke har børn i forvejen, så er det måske svært for en kvinde at forestille sig at få en dreng... fordi hun jo selv er en kvinde og derfor har nemmere ved at relatere sig til en lille pige... Ved ikke om der er noget i det, men kunne godt forestille mig, at man jo hælder til det man kender

Venlig hilsen Dorthe, der nu glæder sig som en idiot til at få sin lille dreng i armene

Undskyld kan slet ikke fatte jeres tankegang... Jeg var lykkelig da jeg blev gravid og det senere viste sig at være to guldklumper som lå og voksede inden i min babyhule...

Det eneste jeg bare ønskede mig var to sunde og velskabte børn.... Om det var drenge, piger eller en af hver betød intet for mig, bare de havde det godt...

Glæden blev stor da drengene kom til verden og de bare var mine...

De kæmpede i flere måneder bare for at overleve og den bedste gave var den dag vi endelig kom hjem...

Men jeg var dog mest glad for at vi klarede det, og dobbelt glæde, at de begge klarede den...

Jeg elsker mine drenge og havde elsket dem lige så meget om det nu havde været piger eller en af hver køn...

Majbritt

Tak for alle jeres kommentarer  

Nu har roen lagt sig, og jeg kan mærke at jeg er  tusind gange mere positiv nu. Jeg skal stadig vænne mig til tanken, men det er ikke en "æv" jeg har i kroppen mere. Dejligt. 

twinboys skriver:

Undskyld kan slet ikke fatte jeres tankegang... Jeg var lykkelig da jeg blev gravid og det senere viste sig at være to guldklumper som lå og voksede inden i min babyhule...

Det eneste jeg bare ønskede mig var to sunde og velskabte børn.... Om det var drenge, piger eller en af hver betød intet for mig, bare de havde det godt...

Glæden blev stor da drengene kom til verden og de bare var mine...

De kæmpede i flere måneder bare for at overleve og den bedste gave var den dag vi endelig kom hjem...

Men jeg var dog mest glad for at vi klarede det, og dobbelt glæde, at de begge klarede den...

Jeg elsker mine drenge og havde elsket dem lige så meget om det nu havde været piger eller en af hver køn...

Majbritt

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været ulykkelig for at være gravid....det er måske også derfor jeg skriver anonymt, fordi jeg var nervøs for at nogen ville misforstå, eller som du skriver "ikke fatte tankegangen". 

Det er da fantastisk at dine drenge kæmpede så hårdt, og at du er så heldig at ha' to dejlige drenge nu. Jeg siger jo ikke at drenge er dårligt 

Dorthe1986 skriver:

Ja som alle de andre skriver vil jeg også bare sige at det er helt normalt Jeg havde også regnet med at det var en lille pige, der gemte sig inde i min mave, men det viste sig at være en lille dreng og skulle også lige vende det oppe i hovedet, men det gik lynhurtigt over og nu elsker jeg den bette dreng SÅ meget, selvom han først kommer ud om 13-14 uger    

Men ja man føler sig lidt "skyldig" i at få de tanker...

Jeg tænker lidt at når man ikke har børn i forvejen, så er det måske svært for en kvinde at forestille sig at få en dreng... fordi hun jo selv er en kvinde og derfor har nemmere ved at relatere sig til en lille pige... Ved ikke om der er noget i det, men kunne godt forestille mig, at man jo hælder til det man kender

Venlig hilsen Dorthe, der nu glæder sig som en idiot til at få sin lille dreng i armene

Jeg tror også at det er en del det du skriver, at man som pige kan have svært ved at forholde sig til det, når nu man selv er en pige... Jeg er vokset op alene med min mor, og har en mormor, moster med tre kusiner, kusiner med døtre osv. Der har aldig været en lille prins tæt på mig i min opvækst 

Men så er jeg den første, og det er jo også helt ok. 

Det er bare ikke rart at tænke de "forbudte tanker", selv om jeg kan se på manges kommentarer, at det er helt naturligt 

Tillykke med din lille prins. Spændende 

Anonym skriver:

Jeg tror også at det er en del det du skriver, at man som pige kan have svært ved at forholde sig til det, når nu man selv er en pige... Jeg er vokset op alene med min mor, og har en mormor, moster med tre kusiner, kusiner med døtre osv. Der har aldig været en lille prins tæt på mig i min opvækst 

Men så er jeg den første, og det er jo også helt ok. 

Det er bare ikke rart at tænke de "forbudte tanker", selv om jeg kan se på manges kommentarer, at det er helt naturligt 

Tillykke med din lille prins. Spændende 

Tak skal du have Og godt at høre at du ikke har de "forbudte tanker" mere Det går nemlig meget hurtigere over end man tror

Og nej, det handler ikke om at man er utilfreds, men mere at man skal vænne sig til tanken om, at det er noget andet end det man troede... Når man i ugevis/måneder går og tænker i lyserødt og dukker og kjoler, ja så er det lidt svært at indstille sig på at det pludselig er lyseblåt, biler og bukser

Anonym skriver:

Jeg har lige været til scanning, og fik at vide at jeg med 90 % sansynlighed venter en dreng. Navlestrengen lå i vejen, så jeg skal derop igen om en uge eller to...

Problemet er bare, at jeg af en eller anden grund havde "set" at jeg ville få en pige, da hele min mors familie er stærke kvinder med gode forhold til hinanden.... 

Jeg kan slet ikke forholde mig til at jeg måske skal have en dreng, og at jeg skal være drengemor. Jeg hader min reaktion, for jeg synes den er så utaknemmelig, for der er jo så mange der ikke kan få børn. 

Jeg ved at når han først er kommet til verden, vil jeg elske ham højere en noget andet.

Alt det logiske, ved jeg jo.....men alligevel er jeg skuffet, græder og tænker dumme tanker som "jeg får aldrig en pige, tænk hvis min kæreste kun kan lave drenge, hvor jeg jeg bare dum". 

Æv æv, det er ikke fedt at være hormonel.... 

Åhh..du skal ikke være så ked...for ved du hvad...da jeg fik at vide, at jeg skulle have en dreng, så røg det ud af munden på mig:
"Hvad??? En dreng??? Hvad skal jeg med sådan én med tap??

Det kunne jeg slet ikke forholde mig til, for jeg var sikker på, at jeg kun kunne lave piger, for dem jeg mistede, var alle sammen drenge.
Men jeg havde da heldigvis nogle måneder til at vende mig til tanken.
Og da han kom, var det nøjagtigt lige så skønt, som med pigerne.
I dag er han 13 år og mors dreng. Han er helt igennem den dejligste unge man kan ønske sig.
Og min kærlighed til ham er lige så stor, som til pigerne.
Og når tiden er inde, så får du nok din pige.
Chin up min pige..du får uden tvivl en dejlig lille babydreng

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Åhh..du skal ikke være så ked...for ved du hvad...da jeg fik at vide, at jeg skulle have en dreng, så røg det ud af munden på mig:
"Hvad??? En dreng??? Hvad skal jeg med sådan én med tap??

Det kunne jeg slet ikke forholde mig til, for jeg var sikker på, at jeg kun kunne lave piger, for dem jeg mistede, var alle sammen drenge.
Men jeg havde da heldigvis nogle måneder til at vende mig til tanken.
Og da han kom, var det nøjagtigt lige så skønt, som med pigerne.
I dag er han 13 år og mors dreng. Han er helt igennem den dejligste unge man kan ønske sig.
Og min kærlighed til ham er lige så stor, som til pigerne.
Og når tiden er inde, så får du nok din pige.
Chin up min pige..du får uden tvivl en dejlig lille babydreng

Kærligst
Sussie

Tak 

Ha ha, elsker din kommentar "Hva' ska jeg med sådan en tap???"  

Anonym skriver:

Der er slet ikke noget billeder, eller en rettedims, når jeg selv skriver som anonym, desværre. Så jeg kan desværre ikke gøre noget. 

oki så... men ken sige så a jeg godt kender fornemmelsen... havde det osse selv... fik min prinsesse... men tør ikk få nr to... a selv samme frygt...

Anonym skriver:

Så fik jeg brugt 400 kroner på diverse baby-sommertøj i grønne, gule, orange og hvide farver  Det hjalp faktisk lidt på det 

Det var godt  Man kan faktisk også få meget lækkert drengetøj