Anonym skriver:
Jeg har lige været til scanning, og fik at vide at jeg med 90 % sansynlighed venter en dreng. Navlestrengen lå i vejen, så jeg skal derop igen om en uge eller to...
Problemet er bare, at jeg af en eller anden grund havde "set" at jeg ville få en pige, da hele min mors familie er stærke kvinder med gode forhold til hinanden....
Jeg kan slet ikke forholde mig til at jeg måske skal have en dreng, og at jeg skal være drengemor. Jeg hader min reaktion, for jeg synes den er så utaknemmelig, for der er jo så mange der ikke kan få børn.
Jeg ved at når han først er kommet til verden, vil jeg elske ham højere en noget andet.
Alt det logiske, ved jeg jo.....men alligevel er jeg skuffet, græder og tænker dumme tanker som "jeg får aldrig en pige, tænk hvis min kæreste kun kan lave drenge, hvor jeg jeg bare dum".
Æv æv, det er ikke fedt at være hormonel....