Jeg måtte efter at være tæt på at gå ned med stress, sige mit job op. Jeg gik direkte fra 5 år på SU til et godt lønnet job (godt over 30.000 om måneden).
Nu er jeg på sygedagpenge, efter 5 måneder på alm. dagpenge. Til maj, blir' det barselsdagpenge. Der er lidt af en forskel på hvad jeg fik udbetalt før, og nu hvor den hedder sygedagpenge.
Uanset, så har jeg prøvet at være en fattigrøv på SU og en overskuds-café-penge-nok. Ingen af delene gjorde mig hverken til et bedre eller gladere menneske 
Jeg er glad for at jeg ikke mangler noget, for der er så mange i verden der ikke har salt til et æg.
Når jeg igen skal i arbejde, vil jeg gå efter arbejdmiljø og glæden ved at være der, frem for hvad lønnen siger (altså ikke ensbetydende med at jeg da med glæde kun vil arbejde frivilligt, men jeg håber I forstår hvad jeg mener).
Min kæreste er selvstændig. Han udbetaler af og til løn til sig selv, andre måneder gør han ikke. Det kommer an på hvor meget overskud der er i firmaet. Men det løber rigeligt rundt.
Anmeld