SussieThyssen skriver:
Hvergang nogen kommer ind på at snakke om at melde nogen for den slags, får jeg altid følelsen af at jeg befinder mig i et Bigbrother-samfund. Det giver reminisenser til Hitlers Tyskland, og det giver mig myrekryb.
Og så er der lige det ved det, at hvor dydsiret er man selv?
Gør man aldrig selv noget, der ikke er helt lovligt??
Kører man ikke lige lidt for stærkt i bilen, bare engang imellem?
Hvis nu man opdager at kassedamen giver forkert tilbage til en og det er hende, der vil få underskud, hvor mange siger så noget?
Mon man kan sige sig helt fri for aldrig at have gjort noget, der ikke var helt lovligt?
Nu er det ikke ment som en bebrejdelse, for jeg kan sagtens forstå dine tanker, og ja...naturligvis er det snyd det de gør. Men helt ærligt, det er små mennesker, og måske snyder de ikke fordi de har lyst til at snyde, men af nød. Du ved jo intet om hvilken økonomisk situation, de står i.
Om man så selv ville gøre det, er en helt anden historie.
Så set med mine øjne, så er det de gør naturligvis amoralsk, men det er også amoralsk at melde dem.
Kærligst
Sussie
Nej, der er jo ingen af os som er helt dydige hele tiden, de fleste kører for stærkt af og til eller går over for rødt hvis der ikke kommer biler - eller undlader at fortælle hvis man får 5 kr. for meget tilbage.
Men hvis jeg kan se at kassedamen er ved at snyde sig selv for 100 kr., så siger jeg noget, hvis jeg kører ind i et tæt bebygget område kunne jeg aldrig drømme om at køre for stærkt.....
Det jeg vil frem til er, at når man ligefrem lejer et værelse for at kunne begå socialt bedrageri, så synes jeg at det er at gå over stregen. Hvis de havde ventet 3 mdr. med at meddele at han var flyttet ind, havde ingen løftet et bryn, men at arrangere sig på den måde synes jeg er meget usymptatisk.
Jeg ville melde dem på stedet.
