Børn i plejefamilie

Sandt at sige... Ifølge serviceloven er aflastningsfamilier ikke med formål til at give én et pusterum.

De bruges til at aflaste hårdt ramte familer, som ligger socialt og familie svagt under en normalfungerende familie, her er ikke taget hensyn til om man er enlig eller samboende, men om barnet trives og stimuleres optimalt eller familier med handikappede børn.

Jeg synes dog ikke det er et nederlag at føle at man har brug for lidt tid til sig selv, lidt opladning og for mange fungere det at have faste aftaler i sit eget netværk, bedteforældre eller andre... Hvis ikke de kan eller vil være behjælpelige med dette er der ofte i mange kommuner reservebedster, men kontakten til dem kende jeg desværre ikke til... om det er privat eller offentlig men prøv at google...

LouiseVous skriver:

Hejsa skønne Piger

Jeg kan ikke finde en gr for enlige, men kun selvvalgt mor, og der synes jeg ikke det hører under..
Men jeg er som mange nok ved alene, og det vil sige at min datter ikke en gang ved hvem hendes bio far er.
Jeg er under uddannelse, og på det sidste er det kørt meget op og ned med overskudet pga økonomien er så stram og skolen der også ska passes. Jeg er på 24/7 - og der nyder jeg, men desværre går det pengeskidt rigtig meget på..
Så nu er rigtig mange begyndt at spørge mig om hvorfor jeg ikke søger en plejefamilie. Altså sådan at jeg fx ka få en weekend total for mig selv. Og jo tanken om det er da fed. Men jeg føler det som et TOTAL nederlag. Men skal jeg tage det sådan???
Jeg føler jo at jeg er dårlig mor, og er sikker på at alle folk kigger dårligt på mig.
Så nu vil jeg hører om I har nogle erfarringer med det, og om jeg virkelig skal tage det som et nederlag??

Knus en lidt snøftende Louise Vous

Hej

Min bonus-datter har været i sflastning hver anden weekend. Men tror du skal have nogle problemer af en art for at få det tilbud. Er ikke sikker. 

Men helt sikkert ikke et nederlag, bare godt du kan lade op så du kan være en overskudsmor når dit barn kommer hjem igen.

LouiseVous skriver:

Mine forældre vil rigtig gerne hjælpe, men ikke indrette deres liv efter mig/ min datter. Og der er fair..
Men vi er begyndt at kører af skinnerne for hinanden fordi vi er så meget sammen, derfor søger jeg andre veje.
Jeg ønsker bestemt også at det er nogen jeg kender privat, og også i det er har jeg svært ved at komme videre med om jeg skal eller ikk. For vil helst kende familien i forvejen!
Reserve bedste har jeg overvejet, men igen så er der det med at jeg kender dem jo ikk i forvejen, og den har jeg svært ved!!

men kan/vil de ikke planlægge en weekend hver måned hvor de passer og hygger om din datter?

LouiseVous skriver:

Mine forældre vil rigtig gerne hjælpe, men ikke indrette deres liv efter mig/ min datter. Og der er fair..
Men vi er begyndt at kører af skinnerne for hinanden fordi vi er så meget sammen, derfor søger jeg andre veje.
Jeg ønsker bestemt også at det er nogen jeg kender privat, og også i det er har jeg svært ved at komme videre med om jeg skal eller ikk. For vil helst kende familien i forvejen!
Reserve bedste har jeg overvejet, men igen så er der det med at jeg kender dem jo ikk i forvejen, og den har jeg svært ved!!

og det med ikke at kende dem, det forstår jeg udemærket... det skal heller ikke være for en hver pris jo...

Carina1977 skriver:

bliver lige nødt til at skrive det her, selvom jeg nok får et hug eller 2  synes ikke det er pænt af jer andre at skrive, at man ikke skal vælge aflastning, fordi man jo selv har valgt at få sine børn. Det er jo det samme som at fortælle trådstarter, at det ER et nederlag, hvis hun vælger aflastning.

og som nogen skriver, det kan jo være at hun slet ikke kan få det, men synes hun skal undersøge det alligevel.

Der er altså nogen der synes det er nemmere at have børn end andre. Vi er alle forskellige. Jeg har studeret som enlig mor, da min søn var 2-5 år, og det var dælme hårdt, og jeg gik ned med stress til sidst. Så kan hun jo selvfølgelig lade være med at tage en uddannelse, men altså idag er en uddannelse jo ret vigtigt

jeg synes altså det er enormt flot, når man kan indse at man altså har brug for noget hjælp. men uanset hvad, så forslaget omkring at familie kunne bruges som aflastning, synes jeg lyder som en alletiders løsning

Jeg er helt enig med dig - jeg nåede ikke at læse hele tråden, før jeg kunne mærke at jeg blev irriteret. Det er jo helt klart det bedste ikke at have brug for det, men at sammenholde det med at man selv har valgt at få børn, synes jeg ikke holder en meter. Der kan jo ske rigtig mange ting som gør at livet ikke lige har formet sig som forventet, og jeg synes det er rigtig rigtig klogt at overveje om man har behov for aflastning.

Men sjovt nok er dem med de hellige (ja - undskyld - lidt groft) holdninger heller ikke de enlige uden mulighed for hjælp eller pasning.

Carina1977 skriver:

Ja efterfuldt af at man jo selv har valgt at få børn. I mine øjne indikerer det lidt, at de synes det er lidt noget pjat med trådstarter. Men kan være jeg har misforstået noget....den kan bare nemt forstås sådan

og ja alle skal have lov til at skrive sin mening, det er heller ikke det jeg mente med det. fik bare ondt af trådstarter, fordi hun jo nemt kunne kommet il at tro at hun er en dårlig mor, bare fordi hun går med sådan nogle overvejelser.

Vil ikke starte en stor diskussion om det her....det var ikke det jeg var ude på

Ja sådan ser jeg det så ikke og det håber jeg da heller ikke ts gør for jeg ser bare folk svare på det der bliver spurgt om. Man skal passe på med at ligge mere i det end der står. 

Kram 

Ni-ko-li-ne skriver:

men kan/vil de ikke planlægge en weekend hver måned hvor de passer og hygger om din datter?

Jeg kender ikke til så meget til dette, men ville bare skrive, at der var en tråd lidt tid tilbage, og der var et par stykker som vist var i "systemet", ment på den måde at de sad i kommunen. Og de skrev, at de næsten var sikker på, at kvinden (som havde en situation meget lig din) ikke havde de store chancer. Grundet kommunernes dårlige økonomi skev de, at der skulle "mere" til, end at være alene og ønsket om at have fri nogle dage. Dvs at kommunen brugte resurserne på familier med druk, vold, narko, misrygte børn osv osv. Man kan selvfølgelig sige, at det er ærgeligt at man skal så langt ud før der kommer hjælp. Men desværre er det jo ofte sådan, fordi pengene ikke er der. Alt er en prioritering. Det samme er det f.eks med en reservebedstemor. Der prioriterer de jo også nogle frem for andre, fordi der netop ikke er nok til alle.

Men måske du kunne søge i de lokale blade, supermarkeder, efter sådan en "reservebedste". Det kan være der sidder en enlig ældre- men stadigvæk fuld frisk- dame et sted som synes det kunne være dejligt at blive en del af "din/jeres" familie.

Jeg ved ikke hvor gl. dit barn er, men hvis hun er helt lille, så vil jeg bare sige, at jeg personlig synes det bliver nemmere og nemmere jo ædre der går, så hvis de klare de første par år, så bliver altid nemmere synes jeg.

Hvis du har andre sigle veninder med mødre, kan I måske lave en "klub" hvor I på skift passer hinandens børn. Det er hyggeligere for ungerne, og dejligt for mødrene at få lidt fri.

Håber du finder ud af det hele.

Ni-ko-li-ne skriver:

men er det ikke svært at sige at man ikke selv ville kunne gøre det? hvis ikke man har stået i netop den situation?

jeg hører det bare ofte, at det ville man aldrig selv gøre... ja jeg har vel sågar brugt det selv... indtil jeg begyndte at reflektere over om man overhovedet kan sige sådan...

hvis man er alene med et barn og evt ikke har kontakt til sine forældre, ikke har et netværk som gør at der er lidt hjælp at hente... økonomien er stram, man kan aldrig købe en dyt og der er ikke en kæreste inde i billedet osv osv... hvem siger så at man præcis ved hvordan man ville eagere i den situation?

Nu det altså ikke meningen der skulle startes en diskution om det, jeg skriver bare at der bliver spurgt om vores mening og den bliver givet hvis man så kun må svar en ting jamen så skal man ikke spørge. 

Og jo jeg ved godt hvad det vil sige og stå i den situation selv om jeg har en mand jeg har bare ikke noget familie og trække og har en økonomi som ikke hænger sammen osv men det skal slet ikke diskuteres her. 

Jeg ville bare ikke selv søge plejefamilie gennem kommunen da jeg personligt mener at den hjælp er der mere brug for et andet sted. Jeg ville personligt istede finde en reserve bedste og bruge hende. 

Knus Diana der slutter her. 

LouiseVous skriver:

Tvivler, for at være helt ærlig!

Men det kan jeg nu heller ikke forstå. Ved de at du overvejer aflastningsfamilie? Hvis de gør, så kan jeg faktisk ikke forstå hvorfor de ikke træder ind. Hvis det var min egen datter der var i din situtation, så ville jeg da gøre alt for at hjælpe. Jeg kan godt forstå at du siger, at de ikke vil være afhængige (at det skal gå ud over deres eget sociale liv) at skulle passe din datter. Men det er jo trods alt også deres barnebarn og en masse DE får tilgengæld. Et stærkt og dejlig sammenhold med bedsteforældrene får man jo kun ved at være sammen med dem. hvis de ikke vil passe en hel weekend. Så kunne de f.eks være lørdag hvor du aflevere kl 10. Så er det et par timer hvor barnet er vågen og så sover til middag et par timer, så op og få lidt frugt eller mad osv og så kunne du hente kl 15. Selv om det ikke er så lang tid, så er 5 timer trods alt bedre end ingenting, og for dine forældre ville det kun være omrkring 3 vågne timer. Hvis dine forældre ikke ved hvordan du har det, så vil jeg anbefale du siger det, så kan det være de træder lidt mere til. Det håber jeg i hvertfald.