Kan det være rigtig?

Anonym skriver:

 

du har ret ret ret ret . og har ingen ord for det, for føler faktisk at jeg bare sidder og holder hånden over ham :s tror heller ikke selv at han har ren mel i posen, han har selv sagt at når ting går dårligt hjemme er han utro. og han har i surhed truet med utro

I min verden er han ik rigtig "rask" - man er sku ikk bare utro fordi det går dårligt hjemme , det løser sku INTET !!!

- Og ja du prøver at holde hånden over ham , det går ikk længere du må indse vikreligheden og vågne op fra dit sorte hul , og forlade ham .

Og hvad er det dog for noget at true med utroskab .

Nej nej nej nej .

Pak du hans ting og send ham en sms om at du gerne vil bede om din nøgle imorgen , og at han skal tage hans ting med !! færdig slut .

En dag så klapper han dig måske en i stedet , synes du selv du fortjener det ??

Anonym skriver:

neej jeg tror ikke at jeg elsker ham rigtig mere, fordi han har brugt mig som han har. det er trygheden.

lige nu kan jeg ikke finde nogen.

Nej , og det er et godt tegn på at kærligheden er DØD og den komer sku ikk bare igen , jeg tror aldrig du vil kunne tilgive ham for det her , så hvorfor bygge videre på noget lort som altid vil være lort ??

Pernille08 skriver:

I min verden er han ik rigtig "rask" - man er sku ikk bare utro fordi det går dårligt hjemme , det løser sku INTET !!!

- Og ja du prøver at holde hånden over ham , det går ikk længere du må indse vikreligheden og vågne op fra dit sorte hul , og forlade ham .

Og hvad er det dog for noget at true med utroskab .

Nej nej nej nej .

Pak du hans ting og send ham en sms om at du gerne vil bede om din nøgle imorgen , og at han skal tage hans ting med !! færdig slut .

En dag så klapper han dig måske en i stedet , synes du selv du fortjener det ??

Ja kan godt se det, burde sq sige ud og farvel.

Anonym skriver:

 

Ja kan godt se det, burde sq sige ud og farvel.

Jaaa det burde du virkelig .

- du burde så meget ænke på dig selv og det barn du venter som jeg siger det bliver påvirketallerede nu ...

Pernille08 skriver:

Jaaa det burde du virkelig .

- du burde så meget ænke på dig selv og det barn du venter som jeg siger det bliver påvirketallerede nu ...

ja, det hele er bare så hårdt.

Anonym skriver:

 

 

ja, det hele er bare så hårdt.

JAaa , forstår jeg udemærket os godt .

Men tag den i stiv arm og smid ham ud , og brug de næste par dage på at sørge og komme videre ! - du vil blive så lykkelig når du først har gjort det .

Du skal tænke på DIG og BEBZE i maven - og kun JER 2 -.

Hej

Jeg har lige læst din forespørgsel efter råd, og kan se at der virkelig er mange der vil hjælpe dig.

Jeg blev meget rørt over den smerte du beskriver at du befinder dig i. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at du beskriver hvordan du oplever at han er ligeglad med dig og dit barn. Det er forfærdeligt, og det gør mig trist at tænke på at du lader ham synes så lidt om dig. Jeg håber du synes godt om dig selv og ved at du, ligesom alle andre, fortjener at være glad. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, sådan at kreere et lykkeligt liv midt i en følelsesmæssig krise.

Min erfaring med mig selv, er at jo bedre jeg har det med mig selv - jo mindre har jeg behov for min kærestes bekræftelse. Og det er et tema vi bruger mange timer om ugen på at tale om for tiden. Min kæreste er noget af det mest hengivne jeg har mødt, og kærlig og omsorgsfuld. Men det er altså ikke i sig selv 'løsningen' på en god relation. Den gode gensidige relation opstår for os når vi føler os ligeværdige, og det gør vi først når jeg gerne vil ham, men ikke kræver hans opmærksomhed og tilgængelighed hele tiden.

Jeg tror måske at du ikke er sikker på om du virkelig fortjener at han er sød og ærlig overfor dig, og derfor finder dig i hans svingende nærvær. Hvis det er i nærheden af sandheden håber jeg du finder styrken til at tro på at dit værd er uafhængigt af hans bekræftelse og kærlighed, og at du derfor har ret til at sige fra og som menneske har ret til at blive lyttet til og taget alvorligt.

Men de samme rettigheder har han jo, og måske det er svært at være voksne overfor hinanden når der opstår knudrede konflikter - sådan er det i hvert fald somme tider herhjemme.

Jeg håber at han inderst inde gerne vil dig og jeres lille mirakel, og at han kommer til at føle sig tryg nok ved situationen til at fortælle dig om de ting der gør det svært for ham at være der for dig. Måske det er noget inde i ham, som han føler bliver undertrykt - det kan være svært at være at være den stærke mand der skal bære verden omkring en utryg eller ked af det kvinde. Og det er måske også grund til at selv jeres fælles barn kan repræsentere noget skræmmende for ham, og måske få ham til at føle sig utilstrækkelig?

Det her er jo bare mine tanker, og de er knyttet til mine erfaringer der sikkert ikke ligner dine. Men hvis der er noget af det du kan bruge, er jeg glad for at jeg skrev. Og du er altid velkommen til at skrive tilbage til mig hvis du har lyst.

Håber der venter en tryg og lys fremtid for dig og dit barn, med eller uden dit barns far i nærheden.

Pas godt på dig selv, du er den eneste der kan varetage og italesætte dine behov!

Viktoria86 skriver:

Hej

Jeg har lige læst din forespørgsel efter råd, og kan se at der virkelig er mange der vil hjælpe dig.

Jeg blev meget rørt over den smerte du beskriver at du befinder dig i. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at du beskriver hvordan du oplever at han er ligeglad med dig og dit barn. Det er forfærdeligt, og det gør mig trist at tænke på at du lader ham synes så lidt om dig. Jeg håber du synes godt om dig selv og ved at du, ligesom alle andre, fortjener at være glad. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, sådan at kreere et lykkeligt liv midt i en følelsesmæssig krise.

Min erfaring med mig selv, er at jo bedre jeg har det med mig selv - jo mindre har jeg behov for min kærestes bekræftelse. Og det er et tema vi bruger mange timer om ugen på at tale om for tiden. Min kæreste er noget af det mest hengivne jeg har mødt, og kærlig og omsorgsfuld. Men det er altså ikke i sig selv 'løsningen' på en god relation. Den gode gensidige relation opstår for os når vi føler os ligeværdige, og det gør vi først når jeg gerne vil ham, men ikke kræver hans opmærksomhed og tilgængelighed hele tiden.

Jeg tror måske at du ikke er sikker på om du virkelig fortjener at han er sød og ærlig overfor dig, og derfor finder dig i hans svingende nærvær. Hvis det er i nærheden af sandheden håber jeg du finder styrken til at tro på at dit værd er uafhængigt af hans bekræftelse og kærlighed, og at du derfor har ret til at sige fra og som menneske har ret til at blive lyttet til og taget alvorligt.

Men de samme rettigheder har han jo, og måske det er svært at være voksne overfor hinanden når der opstår knudrede konflikter - sådan er det i hvert fald somme tider herhjemme.

Jeg håber at han inderst inde gerne vil dig og jeres lille mirakel, og at han kommer til at føle sig tryg nok ved situationen til at fortælle dig om de ting der gør det svært for ham at være der for dig. Måske det er noget inde i ham, som han føler bliver undertrykt - det kan være svært at være at være den stærke mand der skal bære verden omkring en utryg eller ked af det kvinde. Og det er måske også grund til at selv jeres fælles barn kan repræsentere noget skræmmende for ham, og måske få ham til at føle sig utilstrækkelig?

Det her er jo bare mine tanker, og de er knyttet til mine erfaringer der sikkert ikke ligner dine. Men hvis der er noget af det du kan bruge, er jeg glad for at jeg skrev. Og du er altid velkommen til at skrive tilbage til mig hvis du har lyst.

Håber der venter en tryg og lys fremtid for dig og dit barn, med eller uden dit barns far i nærheden.

Pas godt på dig selv, du er den eneste der kan varetage og italesætte dine behov!

1000 tak for dine råd - det lyder nu meget klog det du skriver

Selv tak

Forstår slet ikke hvordan du kan være i tvivl, selvfølgelig kan man stå alene med sit eget barn.

Jeg har stået i nogenlunde samme situration, med min nuværende kæreste. Det hele begyndte i små ting, men det endte med han faktisk bad mig flytte 160 km væk fra alt familie og venner, hvis jeg ville være sammen med ham, det gjorder jeg selvfølgelig dum som jeg var.
Vi skulle selvfølgelig være nabo med hans far, og vi har aldrig kunne snakke sammen. Da vi kom derned skulle alt kører efter hans hoved, alt hvad han sagde var det der var rigtigt hvis du spurgte ham.

En dag han var på arbejde, skrev han til mig, min telefon var lige blevet lukket den dag, det vidste han ikke, da han havde skrevet 3 beskeder hvor jeg ikke havde svaret, fik jeg en besked hvor der stor " det er slut, jeg gider ikk mere " øh what, tænkte jeg bare.
Der fik jeg mere en nok, sådan ville jeg f*ndemde ikke behandles længere.

Jeg ringede til min moster, 1 time senere kom hendes mand og hentede mig dernede, sammen med vores fælles datter.
Jeg elskede ham af hele mit hjerte, og det var så ulideligt svært at tage den beslutning, men jeg kunne simpelthen ikke byde min datter det, for var jeg ikke glad, så var hun jo heller ikke!

Der gik 3 måneder, hvor vi ikke var sammen, prøvede af og til at få ham tilbage uden held. Men savnet var så stort fra begge sider, han ville bare ikke vise det på nogen som helst måde, indrømmede han senere. Men jeg gav som sagt ikke op for at af ham tilbage.

Vi kom i amtet og fik fastlagt samvær, han skulle komme og besøge hans datter hjemme ved mig et par gange om ugen, da hun kun var 6 måneder.
Det første besøg han var til gik rigtig godt, bedre end forventet, vi fik snakket rigtig godt sammen. Fortalte ham hvordan jeg havde haft det uden ham, at jeg faktisk havde haft det bedre med mig selv og var mere glad men savnet var så stort han troede det var løgn.
Jeg fik han overtalt til det ville blive bedre end det havde været.
Og jeg fortalte ham at jeg aldrig nogensinde skulle til sønderjylland at bo igen, at jeg aldrig nogensinde ville finde mig i at alt skulle gå efter hans hoved.

Der gik 1 måned så flyttede han op til os igen, 2 måneder senere blev jeg gravid igen, vi har nu to vidunderlige børn, og det bedste forhold nogensinde

Så græsset kan være grønnere på den anden side, men man skal være hård og kontant ved de mænd før de ser vi mener det vi siger.