Er det rigtigt eller forkert?

Anonym skriver:

Jeg vil vælge at kommentere på det med rugbrødet... jeg mener ikke det er okay et barn bare får lov til at spise rugbrød fordi de siger de ikke kan lide maden. Det er alt for nemt at "slippe" i mine øjne.. men ja sådan er vi jo forskellige. Jeg synes de skal have et fornuftigt forhold til mad og smage på det der bliver serveret.

Jo jo, de skal smage, men du må ikke tvinge dem til at spise! Det resulterer i et anstrengt forhold til mad senere hen, og er en af de ting der kan være medvirkende til, at barnet som ung/voksen lider af overspisning og fedme, fordi h*n har lært fra barnsben af, at man SKAL spise op, og man SKAL spise, selvom man ikke har lyst. Så pas for guds skyld på med det!

Secrets skriver:

Jo jo, de skal smage, men du må ikke tvinge dem til at spise! Det resulterer i et anstrengt forhold til mad senere hen, og er en af de ting der kan være medvirkende til, at barnet som ung/voksen lider af overspisning og fedme, fordi h*n har lært fra barnsben af, at man SKAL spise op, og man SKAL spise, selvom man ikke har lyst. Så pas for guds skyld på med det!

nej jeg vil heller aldrig tvinge mit barn til at spise.. men de skal smage hvad der bliver sat på bordet...

Anonym skriver:

Tror jeg også vi har.. der er vidst heller ingen i denneverden der har lovet at det var nemt at opdrage børn.. men ja vi træffer forkerte beslutninger.. men tit og ofte er der jo heller ikke særlig meget tid til at overveje situationen og dens følger før man skal træffe sin beslunting.. man kan jo ikke komme flere timer efter og fortælle barnet hvad konsekvensen af deres handlinger skal være hehe...

SpunkenJo skriver:

Dejligt med krammere

Jeg tror vi ar samme opdragelses filosofi. Hvis ikke man holder fast i det man siger, hvor tror børnene så de har deres forældre....

Konsekvens er vejen frem, men man skal da godt nok nå at overveje mange ting inden man siger noget! (og så er det jo nogengange man kommer til at rode sig ud i noget værre noget )

Det er hårdt at være gode forældre

Krammer

Og hvis ikke man kan vise sine børn at man tager fejl ind imellem, kan indse det og indrømme det og sige undskyld, hvad lærer vi dem så??

Men ja, der er mange måder hvorpå man kan varetage hvervet som forældre...jeg må indrømme at jeg har fået nogle skønne empatiske selvstændige små mennesker ud af det, så jeg er helt tilfreds med at jeg gjorde som jeg gjorde for dr kom de mennesker ud af det som jeg ønskede....og det er vel bare det det handler om, ikke..

SpunkenJo skriver:

Utak er verdens løn!

Men kærligheden er jo ubeskrivelig

Kærligheden er den der får en til at stå op hver morgen... den der får mig til at smile ovenpå en hård dag

Jildes skriver:

Og hvis ikke man kan vise sine børn at man tager fejl ind imellem, kan indse det og indrømme det og sige undskyld, hvad lærer vi dem så??

Men ja, der er mange måder hvorpå man kan varetage hvervet som forældre...jeg må indrømme at jeg har fået nogle skønne empatiske selvstændige små mennesker ud af det, så jeg er helt tilfreds med at jeg gjorde som jeg gjorde for dr kom de mennesker ud af det som jeg ønskede....og det er vel bare det det handler om, ikke..

 

Jeg vil vælge at kommentere på det med rugbrødet... jeg mener ikke det er okay et barn bare får lov til at spise rugbrød fordi de siger de ikke kan lide maden. Det er alt for nemt at "slippe" i mine øjne.. men ja sådan er vi jo forskellige. Jeg synes de skal have et fornuftigt forhold til mad og smage på det der bliver serveret.

Enig.

Herhjemme er menuen også dét som der nu engang bliver serveret. Og der er altid tilbehør, så der er NOGET af det de vil kunne lide. Heldigvis er mine børn heller ikke kræsne anlagt .... Og jeg tror på, at det hjælper, at man ikke tillægger dem "kræsenhed" ved at de altid har mulighed for at få noget andet mad tilbudt istedet for.

Når vores 3-årige har været utérlig ved bordet, så har vi sagt til hende, at hun enten kan sætte sig pænt ved bordet og spise sammen med os andre, eller gå ind til sig selv.
Og så vælger hun at sidde og spise pænt (endnu da). Hun bliver ikke "straffet" for ikke at ville have maden. Men hun får altså heller ikke et andet alternativ ......med mindre retten ikke giver en ærlig chance, og hun ingen muligheder har for at spise med (vi laver aldrig maden for stærk/saltet mv, og har som sagt næsten altid tilbehør til, som de godt kan lide ....så det sker aldrig rigtigt, at retten slet ikke kan spises af dem)

Og ja, man er jo nødt til at lære af de erfaringer man gør sig.
Så hvis din mave-følelse ikke matcher godt med den måde I fik det tacklet på, jamen så er det jo bare om at ændre lidt ved "konsekvensen" næste gang.

Og ja, man skal ind imellem understrege sine ord med handling, så de kære små dejlige lømler ikke løber om hjørner med én    Glædelig jul herfra.

Som psykolog ville jeg nok passe på med at afstraffe i forbindelse med mad. Rigtig mange voksne har følelsesmæssige problemer, som de forsøger at dulme med mad, så det ville jeg personligt være lidt bange for, at man kunne kickstarte i barndommen ved at have kampe omkring middagsbordet...

jeg ville bestemt ikke have smidt ham i seng, en dreng skal være et dejligt sted og ikke et straf sted, det samme med at blive smidt på værelset syntes jeg også er dybt forkert da det også skal være et rat sted

baby2010 skriver:

Som psykolog ville jeg nok passe på med at afstraffe i forbindelse med mad. Rigtig mange voksne har følelsesmæssige problemer, som de forsøger at dulme med mad, så det ville jeg personligt være lidt bange for, at man kunne kickstarte i barndommen ved at have kampe omkring middagsbordet...

 Det er jeg enig i. Mad skal altid være noget rart, som ikke er forbundet med forskellige negative følelser, hverken i form af tvang, straf, trusler eller trods fra barn eller forældres side. Jeg vil heller "bøje af" og servere noget andet end tvinge mit barn til at spise efter MIN apetit, eller efter et ufleksibelt regelsæt. Jeg tror på at kræsenhed som regel er tillært og oftest bare en fase.