Er det rigtigt eller forkert?

Jildes skriver:

Men hvad skulle de slippe for....hvorfor tror du et barn vil slippe for noget og genere jer ved at vælge rugbrød? Mange børn kan i perioder ikek lide varm mad, det er ikek for at genere deres forældre og gør man det til et problem bliver det.

Mine to store spiser alt den dag i dag og de har begge haft temaspiser perioder...her er der frit rugbrød når man vil for alle og jeg har aldrig haft konflikter som dem i har, hverken som små eller store.

Hvorfor skal børn spise det som forældre vil have dem til hvis ikke de bryder sig om det og hvad får man ud af at tvinge dem?

Det bliver jeg også lige nød til.

Det er helt forkert de med rugbrød eller havregryn. Min mor gjorde det samme da jeg var lille hvilket resuterede i at jeg ikke kunn spise noget som helst før jeg blev teenager. Og det er pinlig at være opdraget sådan, man for et mærkeligt forhold til mad, man kan jo ikke spise ude når man ikke kan lide noget. Det er vigtig at smage på det som er sat på bordet. Derudover er det ikke i orden at sidde og spytte det mad ud som andre har stået og gjort sig umage med.

Min bonus-datter spytter også nogle gange maden ud og siger hun ikke kan lide den. Men for det meste handler det om hun ikke lige har til til at sidde og spise, hvis hun har været i gang med en leg eller er træt osv.

Hun kommer ofte og beder om mad en halv time efter. Så vi har måttet bide i det sure æble og været konsekvente. Spis når der er mad, hvad der bliver sat på bordet, du får ikke mere før vi skal have, Frokost/eftermiddags/Aftenmad.

Det eneste tidpunkt hun for lov at spise noget andet, er hvis hun er syg og det kniber med appetitten. Og så servere vi jo selvfølgelig ikke noget hun ikke kan lide. Ellers er vi jo selv ude om det.

 

sommerbarn<3 skriver:

Det bliver jeg også lige nød til.

Det er helt forkert de med rugbrød eller havregryn. Min mor gjorde det samme da jeg var lille hvilket resuterede i at jeg ikke kunn spise noget som helst før jeg blev teenager. Og det er pinlig at være opdraget sådan, man for et mærkeligt forhold til mad, man kan jo ikke spise ude når man ikke kan lide noget. Det er vigtig at smage på det som er sat på bordet. Derudover er det ikke i orden at sidde og spytte det mad ud som andre har stået og gjort sig umage med.

Min bonus-datter spytter også nogle gange maden ud og siger hun ikke kan lide den. Men for det meste handler det om hun ikke lige har til til at sidde og spise, hvis hun har været i gang med en leg eller er træt osv.

Hun kommer ofte og beder om mad en halv time efter. Så vi har måttet bide i det sure æble og været konsekvente. Spis når der er mad, hvad der bliver sat på bordet, du får ikke mere før vi skal have, Frokost/eftermiddags/Aftenmad.

Det eneste tidpunkt hun for lov at spise noget andet, er hvis hun er syg og det kniber med appetitten. Og så servere vi jo selvfølgelig ikke noget hun ikke kan lide. Ellers er vi jo selv ude om det.

 

Hov var ikke lige dig jeg ville citere

Kære trådstarter.

Der vil sikkert være forskellige lejre i denne sag. Derfor skal du ikke tænke så meget på, om du er en "dårlig" mor fordi du fik de svar du gjorde i starten. Men jeg fornemmede selv, at du måske ikke selv synes det var det helt rigtige at gøre.

Men det er bare SÅ svært at være forældre når barnet prøver grænser af. For man vil jo ikke finde sig i hvad som helst. Ikke fra sin mand, ikke fra sin chef og slet ikke fra sin 4 årige søn. Så det er helt naturligt at man nogle gange (og det gør vi jo alle sammen) reagerer på en måde hvor man tænker, om der mon var en mere hensigtsmæssig måde.

Og det med om man skal have rygbrød eller ej, er jo ikks så relevant, for det har I allerede gjort op med jer selv, at det skal han ikke.

Det er ikke noget vi praktiserer men jeg er hverken fanatisk med det ene eller anden. Hun kan sagtens få en rygbrødsmad i ny og næ, det går der ingen skår af fra mig. Og hvis jeg VED det er noget hun ikke kan lide (f.eks er hun inde i en fase hvor hun ikke spiser kød) jamen så vil jeg ikke tvinge hende til at spise det, fordi jeg ved hvordan jeg selv ville have det ved at skulle spise noget, jeg ikke kan lide. MEN det jeg gør, er så at lave en masse grøntsager jeg ved hun ofte spiser. Og måske noget agurk og gulerod osv og når hun så ikke vil spise kødet (som jeg altid prøver at ligge lidt af på hendes talerken) så siger jeg hun skal spise det andet. Det er ikke altid hun så lige gider det. Jamen så må man jo konstaterer at hun ikke er sulten nok og så er det tak for mad ud med talerkenen og ikke mere mad den aften.

Men som sagt, i jeres tilfælde er det jo slet ikke det der er spørgsmålet med mere hvad man mon gør i en situation hvor drengen er så flabet og med vilje prøver at få negativ opmærksomhed. Jeg tror at jeg ville, lige som jer, havde været meget konsekvens. Dog ikke ind i seng,men bare NED FRA BORDET og ikke mere mad.

Ingen barn dør af at ikke af spise i 8 timer, så selv om du måske er ked af at I gjorde som i gjorde, så havde man sikkert også været ked af det, hvis man IKKE havde reageret på den ene eller anden art.

Men det ER jo svært når de prøver en af. Nogle gange lykkes det man gør, nogle gange tænker man, at det må man gøre anderledes næste gang. Men så længe man bagefter (når begge er kølet ned) lige får sat sig ned og snakket igennem hvad der skete stille og roligt, så tror jeg også det hele går.

tinasmor skriver:

Kære trådstarter.

Der vil sikkert være forskellige lejre i denne sag. Derfor skal du ikke tænke så meget på, om du er en "dårlig" mor fordi du fik de svar du gjorde i starten. Men jeg fornemmede selv, at du måske ikke selv synes det var det helt rigtige at gøre.

Men det er bare SÅ svært at være forældre når barnet prøver grænser af. For man vil jo ikke finde sig i hvad som helst. Ikke fra sin mand, ikke fra sin chef og slet ikke fra sin 4 årige søn. Så det er helt naturligt at man nogle gange (og det gør vi jo alle sammen) reagerer på en måde hvor man tænker, om der mon var en mere hensigtsmæssig måde.

Og det med om man skal have rygbrød eller ej, er jo ikks så relevant, for det har I allerede gjort op med jer selv, at det skal han ikke.

Det er ikke noget vi praktiserer men jeg er hverken fanatisk med det ene eller anden. Hun kan sagtens få en rygbrødsmad i ny og næ, det går der ingen skår af fra mig. Og hvis jeg VED det er noget hun ikke kan lide (f.eks er hun inde i en fase hvor hun ikke spiser kød) jamen så vil jeg ikke tvinge hende til at spise det, fordi jeg ved hvordan jeg selv ville have det ved at skulle spise noget, jeg ikke kan lide. MEN det jeg gør, er så at lave en masse grøntsager jeg ved hun ofte spiser. Og måske noget agurk og gulerod osv og når hun så ikke vil spise kødet (som jeg altid prøver at ligge lidt af på hendes talerken) så siger jeg hun skal spise det andet. Det er ikke altid hun så lige gider det. Jamen så må man jo konstaterer at hun ikke er sulten nok og så er det tak for mad ud med talerkenen og ikke mere mad den aften.

Men som sagt, i jeres tilfælde er det jo slet ikke det der er spørgsmålet med mere hvad man mon gør i en situation hvor drengen er så flabet og med vilje prøver at få negativ opmærksomhed. Jeg tror at jeg ville, lige som jer, havde været meget konsekvens. Dog ikke ind i seng,men bare NED FRA BORDET og ikke mere mad.

Ingen barn dør af at ikke af spise i 8 timer, så selv om du måske er ked af at I gjorde som i gjorde, så havde man sikkert også været ked af det, hvis man IKKE havde reageret på den ene eller anden art.

Men det ER jo svært når de prøver en af. Nogle gange lykkes det man gør, nogle gange tænker man, at det må man gøre anderledes næste gang. Men så længe man bagefter (når begge er kølet ned) lige får sat sig ned og snakket igennem hvad der skete stille og roligt, så tror jeg også det hele går.

Det er også lidt det jeg tænker.. self skal de ikke tvinges.. men man må spise hvad der biver serveret... Det er jeg da opdraget med..

Jeg tror dog også på at et barn nemt tager ved lære... hvis de ved at de får rugbrød eller andet hvis de starter med at sige de ikke kan lide det ja så er det da en nem måde at få hvad man ønsker.. det ved vi da selv som voksne vil jeg mene

Pena skriver:

Ja nu er der jo forskellige ting der diskuteres i denne tråd, men mht. det du skriver om det med de fire bider, så vil jeg lige fortælle min historie.

Da jeg var barn var jeg FRYGTELIG kræsen. Kunne næsten ingenting lide, så min mor og stedfar var jo ret rådvilde. Min mor indførte den regel at jeg skulle smage tre mundfulde af alt. Dette resulterede i at jeg gentagne gange har kastet op ved bordet, eller i min mund, fordi tingene smagte så dårligt at min brækrefleks gik i gang.

Der herskede meget dårlig stemning ved bordet pga dette, og ærlig talt så var det meget traumatisk.

Jeg er i dag stadig ret kræsen, og smager ikke på nye ting. Jeg er overbevist om at disse mange situationer har fjernet min lyst til at eksperimentere med nye smage.

Stadig den dag i dag KAN jeg ikke synke noget jeg ikke kan lide, hvilket giver mig problemer når jeg spiser ude. Det er skisme ikke sjovt at sidde til middag hos svigerforældrene og så ikke kunne spise det der bliver serveret.

Jeg VED at det ikke var for at være på tværs at jeg ikke spiste tingene. Så for mig havde det været bedre at undgå at blive tvangsfodret med noget jeg ikke kunne fordrage. Jeg accepterede fuldstændig at gå sulten i seng. Bare jeg kunne slippe for at smage.

Ja det var min historie. Jeg ved godt at børn og mad tit handler om magtkampe og meget andet, men ville bare lige nævne hvordan det har været for mig.

Dette indlæg er ikke møntet specifikt til det jeg citerer, synes bare lige det passede ind til det citerede emne.

uhh hvor lyder det bare tramatiserende. Det er præcis sådan jeg tænker, at en evt. spiseforstyrelse kunne starte. ALtså alt for meget forkus på mad eller tvang. For ikke så lang tid siden var svigermor hjemme hos os, vi ser dem sjælendt da vi bor i forskellige lande. Men jeg havde lavet lidt mad til den lille (næsten 3 år) og da hun sagde tak for mad, sagde Svigermor: Nej, du skal spise op. Der måtte jeg så sige, at det er ikke noget vi bruger her hjemme.

For det første er det mig der øser op, og selv når hun er ældre, så skal hun ikke spise op.

Jeg havde en gang en veninde som jeg var hos. og hendes far nægtede at jeg skulle forlade bordet før jeg havde spist det op jeg havde hældt op. Det var kinesisk mad og jeg kunne ikke lide det. Selv om jeg bare var barn, så sidder det stadigvæk så dybt i mig hvor ubehageligt og klamt det var. (men også helt vildt at en fremmed tvinger en andens barn til at spise op, når det er en anden sag)

Dine forældre har jo sikkert gjort det i en god mening, men nej hvor må det havde været ulideligt for dig i alle de år. stakkels dig.

Anonym skriver:

Nej det er vi enige om.. så nu vil vi rette det til næste gang.. nogen gange er A efterfulgt af B bare ikke fedt men det kan ikke gøres om i min bog... kun ændres til næste gang

Lige præcis.

Hvor har jeg også taget mange mærkelige og uovervejede beslutninger, som man så var nødt til at følge til dørs.... Øv!

Jeg tror det vigtigste er at man ikke kommer med tomme trusler. Så selvom det var en ikke helt så go beslutning, var det rigtige alligevel at gøre det "færdigt" jeg havde gjort det samme, og havde ærger mig bagefter.....

Det er sgu altid let at sidde i bagklogskabens ualmindelige klare lys og pege fingre. (man ska bare lige huske, at når man peger med een finger, er der 4 der peger lige ind imod en selv..... He he he)

Men det der mad kan få enhver foældre til at gå i koma!!

Go aften
Krammer

Anonym skriver:

Jeg vil vælge at kommentere på det med rugbrødet... jeg mener ikke det er okay et barn bare får lov til at spise rugbrød fordi de siger de ikke kan lide maden. Det er alt for nemt at "slippe" i mine øjne.. men ja sådan er vi jo forskellige. Jeg synes de skal have et fornuftigt forhold til mad og smage på det der bliver serveret.

SpunkenJo skriver:

Lige præcis.

Hvor har jeg også taget mange mærkelige og uovervejede beslutninger, som man så var nødt til at følge til dørs.... Øv!

Jeg tror det vigtigste er at man ikke kommer med tomme trusler. Så selvom det var en ikke helt så go beslutning, var det rigtige alligevel at gøre det "færdigt" jeg havde gjort det samme, og havde ærger mig bagefter.....

Det er sgu altid let at sidde i bagklogskabens ualmindelige klare lys og pege fingre. (man ska bare lige huske, at når man peger med een finger, er der 4 der peger lige ind imod en selv..... He he he)

Men det der mad kan få enhver foældre til at gå i koma!!

Go aften
Krammer

Jeg er helt enig... kunne egentlig nok ikke være mere enig

tak for aften krammeren.. sender en lige retur til dig

Anonym skriver:

Jeg er helt enig... kunne egentlig nok ikke være mere enig

tak for aften krammeren.. sender en lige retur til dig

Dejligt med krammere

Jeg tror vi ar samme opdragelses filosofi. Hvis ikke man holder fast i det man siger, hvor tror børnene så de har deres forældre....

Konsekvens er vejen frem, men man skal da godt nok nå at overveje mange ting inden man siger noget! (og så er det jo nogengange man kommer til at rode sig ud i noget værre noget )

Det er hårdt at være gode forældre

Krammer

SpunkenJo skriver:

Dejligt med krammere

Jeg tror vi ar samme opdragelses filosofi. Hvis ikke man holder fast i det man siger, hvor tror børnene så de har deres forældre....

Konsekvens er vejen frem, men man skal da godt nok nå at overveje mange ting inden man siger noget! (og så er det jo nogengange man kommer til at rode sig ud i noget værre noget )

Det er hårdt at være gode forældre

Krammer

Tror jeg også vi har.. der er vidst heller ingen i denneverden der har lovet at det var nemt at opdrage børn.. men ja vi træffer forkerte beslutninger.. men tit og ofte er der jo heller ikke særlig meget tid til at overveje situationen og dens følger før man skal træffe sin beslunting.. man kan jo ikke komme flere timer efter og fortælle barnet hvad konsekvensen af deres handlinger skal være hehe...