Er det rigtigt eller forkert?

Jildes skriver:

Jeg ved ikke om du ike forstår hvad jeg mener...men jeg synes nu ikke de situationer er sammenlignlige, han ville jo ikke have noget, han ville bare ike have sin mad.

At du snakker med ham og gør alt du gør og synes det er nok og som det skal være er jo ikke det samme som at det er det for ham...det lyder som om han har det rigtig svært....og jeg ville stadig ikke have tvunget ham til at spise hvis ikke han ville have det..men bare have sagt at det er ok og så bare lade være med at gøre et nummer ud af det, så havde han måske spist noget.

Mine børn skaber sog ikke når vi handler ind, det har jeg aldrig oplevet....men jeg har oplevet børn der reagerer på skift og jeg har bestemt også handlet uhensigtsmæssigt og helt uden forståelse over for dem, men jeg har også måtte indse mine fejl og gå ind og sige undskyld...det handler i min verden ikke om at jeg skal fastholde en magt og straffe hvis ikke mine børn er og gør præcis som jeg siger og forventer...udover det så er det her jo et lille barn.

Men er bevidst om at mange jo gør det anderledes end jeg gør...men nu spurgte du og jeg svarede....jeg synes det er synd for den lille mand.

God aften..

Venligst..

og jeg siger endnu engang tak for dit svar mm.

Jildes skriver:

Jeg ville aldrig have gjort sådan....jeg havde nok bare sagt at det var ok at han ikke kunne lide maden og om han ville have rugbrød eller havregryn i stedet.

At sende børn i seng uden mand kan jeg slet ikek forholde mig til og i min optik virker det mere som forældre der ikke lige kan tackle en situation end som et barn der er problemet.

Er det ikke ok at han ikke vil spise maden, det er jo ikke for at genere jer...min 4 årige gider stort set kun spise rugbrød og det får han bare lov til..de andre har pgså haft en periode med det og jeg kan slet ikke se det er et problem..

 

Jeg er helt enig her.. 

Jeg har hele min barndom måtte få hvad jeg ville have hvis jeg ikke ville have aftensmaden eks. som havregryn eller rugbrød.. Og der er slet ikke gået noget af mig, af den grund. Jeg kan sagtens spise pænt den dag idag, og smage på en masse mad. 

Så sådan skal min søn også helt klart opdrages.

sophieamalia skriver:

Jeg er helt enig her.. 

Jeg har hele min barndom måtte få hvad jeg ville have hvis jeg ikke ville have aftensmaden eks. som havregryn eller rugbrød.. Og der er slet ikke gået noget af mig, af den grund. Jeg kan sagtens spise pænt den dag idag, og smage på en masse mad. 

Så sådan skal min søn også helt klart opdrages.

Dejligt jeg ikke er den eneste der har det sådan med mine børn...jeg er ikke selv som barn blevet tvunget til at spise eller spise op...tænker også lidt at de børn der reagerer omkring maden jo nok er dem hvor de ved der kommer en reaktion. at det er et område der er meget fokus på.

Anonym skriver:

Det er også min holdning med smagning. Men jeg vil bare ikke finde mig i den opførelse, den var for mig uacceptabel. men om starffen var for hård.. ja det må revideres.

Nej... jeg ville heller ikke have en sådan oprførsel ved bordet.  Vi har faktisk brugt meget energi her den seneste tid på at lære vores to (4 år og 6½ år) bedre bordmanérer. Ikke forstået sådan at de har haft dårlige manerer, men de trægte sgu lidt til en forbedring  her er motivationen, at hvis man sidder ordentligt ved aftensmaden, holder hovedet ind over tallerknen osv må man se "Absalons hemmelighed" Vi har så brugt meget tid på at snakke med dem om, hvad det vil sige, at sidde pænt ved bordet og hvordan man gør. Det har haft en god effekt

MHt straffen, ja så begår vi jo alle fejl ind imellem. Jeg har da også overreageret ind imellem. Men det lærer man jo af

Jildes skriver:

Dejligt jeg ikke er den eneste der har det sådan med mine børn...jeg er ikke selv som barn blevet tvunget til at spise eller spise op...tænker også lidt at de børn der reagerer omkring maden jo nok er dem hvor de ved der kommer en reaktion. at det er et område der er meget fokus på.

Det tror jeg også, hvis børnene ved at det er et sted far eller mor bliver sure, så er det der de prøver grænserne af. Istedet for hvis man som forældre bare siger, det er i orden hvad ønsker du så, så er der slet ikke nogen konflikt at tage op, både for forældre og barn. Og som du også siger, så skal barnet nok komme til at spise mad igen.

sophieamalia skriver:

Det tror jeg også, hvis børnene ved at det er et sted far eller mor bliver sure, så er det der de prøver grænserne af. Istedet for hvis man som forældre bare siger, det er i orden hvad ønsker du så, så er der slet ikke nogen konflikt at tage op, både for forældre og barn. Og som du også siger, så skal barnet nok komme til at spise mad igen.

Ja, jeg kan ikke se det er et problem at børn ikke kan lide det mad der er lavet, hvad er der galt i det...jeg tror man let kan skabe et negativt forhold til mad og spisesituationen ved at skabe konflikter som ikke er der.

 

JulieE skriver:

Nej... jeg ville heller ikke have en sådan oprførsel ved bordet.  Vi har faktisk brugt meget energi her den seneste tid på at lære vores to (4 år og 6½ år) bedre bordmanérer. Ikke forstået sådan at de har haft dårlige manerer, men de trægte sgu lidt til en forbedring  her er motivationen, at hvis man sidder ordentligt ved aftensmaden, holder hovedet ind over tallerknen osv må man se "Absalons hemmelighed" Vi har så brugt meget tid på at snakke med dem om, hvad det vil sige, at sidde pænt ved bordet og hvordan man gør. Det har haft en god effekt

MHt straffen, ja så begår vi jo alle fejl ind imellem. Jeg har da også overreageret ind imellem. Men det lærer man jo af

lige præcis.. ingen er fejlfri og vi skal jo gogså lære som forældre...

Jeg synes det lydeer som en god motivation i har derhjemme

Jildes skriver:

Ja, jeg kan ikke se det er et problem at børn ikke kan lide det mad der er lavet, hvad er der galt i det...jeg tror man let kan skabe et negativt forhold til mad og spisesituationen ved at skabe konflikter som ikke er der.

 

Nej, der er slet ikke noget galt i det. Og det kan godt være at barnet måske godt kan lide det, men ikke har lyst og i mit hoved syntes jeg ikke man skal presse barnet til noget når det ikke har lyst. Man kan sige, jeg syntes du skal smage, for og vide om du kan lide det eller ej, men at det er op til barnet om det har lyst. For som sagt skal mad ikke være nogen konflikt, da det måske ender med noget endnu værre end at barnet ikke lige vil spise den ret der bliver serveret. Vi andre kan jo heller ikke lide at spise noget vi ikke bryder os om. 

Faktisk meget meget spændende debat. Jeg har lige skrevet opgave om madkultur, og jeg synes det er meget interessant at se hvor mange der faktisk lader børnene få opmærksomhed omkring det mad de ike kan lide. Jeg læste en klumme af Anne-Grethe Bjarup Riis hvor hun var dybt foraget over hvor stort et emne det var ved bordet hvad børnene ikke kunne lide. Jeg synes hun har ret, hvis børnene ikke vil spise, så er de vel ikke sultne og så er det ok at forlade bordet. Men Jeg laver ikke special mad til min søn, for jeg tror ikke på kræsne børn, desuden sørger jeg for at der er både kød, kartofler og grøntsager så der skal nok være noget han vil spise.

Men min pointe er bare jeg synes det er fint at tage dem fra bordet hvis ikke de vil sidde pænt og spise.

Dog tænker jeg at 'straffen' kan være at forlade bordet og ikke komme i seng. Men børn søger grænserne og det er vigtigt at man viser dem vejen, på samme tid som man prøver at gennemskue hvad det er børnene prøver at sige. Er det for at finde grænsen han gør det eller er det fordi hjn er så træt at han trænger til opmærksomhed og at mor kigger på ham lidt og måske holdte lidt om?

Nå det blev vist noget en omvej, ved ikke lige om det besvarede det egentlige spørgsmå

JulieE skriver:

Herhjemme her vi den regel, at man skal smage på det mad der bliver serveret. Og med smage mener jeg ikke en lille bitte bid, men derimod 4 ordentlig bider/skefulde. Skulle der så efter 4 bider være noget en af børnene ikke kan lide af dagens aftensmad, er det så ok at lade være med at spise den del  Det er yderst sjældent vi er ude i at servere rugtbrøds madder eller havregryn bagefter

Ja nu er der jo forskellige ting der diskuteres i denne tråd, men mht. det du skriver om det med de fire bider, så vil jeg lige fortælle min historie.

Da jeg var barn var jeg FRYGTELIG kræsen. Kunne næsten ingenting lide, så min mor og stedfar var jo ret rådvilde. Min mor indførte den regel at jeg skulle smage tre mundfulde af alt. Dette resulterede i at jeg gentagne gange har kastet op ved bordet, eller i min mund, fordi tingene smagte så dårligt at min brækrefleks gik i gang.

Der herskede meget dårlig stemning ved bordet pga dette, og ærlig talt så var det meget traumatisk.

Jeg er i dag stadig ret kræsen, og smager ikke på nye ting. Jeg er overbevist om at disse mange situationer har fjernet min lyst til at eksperimentere med nye smage.

Stadig den dag i dag KAN jeg ikke synke noget jeg ikke kan lide, hvilket giver mig problemer når jeg spiser ude. Det er skisme ikke sjovt at sidde til middag hos svigerforældrene og så ikke kunne spise det der bliver serveret.

Jeg VED at det ikke var for at være på tværs at jeg ikke spiste tingene. Så for mig havde det været bedre at undgå at blive tvangsfodret med noget jeg ikke kunne fordrage. Jeg accepterede fuldstændig at gå sulten i seng. Bare jeg kunne slippe for at smage.

Ja det var min historie. Jeg ved godt at børn og mad tit handler om magtkampe og meget andet, men ville bare lige nævne hvordan det har været for mig.

Dette indlæg er ikke møntet specifikt til det jeg citerer, synes bare lige det passede ind til det citerede emne.