Er det rigtigt eller forkert?

Rosa skriver:

God jul. Jeg synes altså ikke at du er en mindre god mor, eller noget, hvem du end er. Overhovedet ikke. Tværtimod er det sejt at du lige spørger 

Tak, det er virkelig rart at vide. Har ellers lidt fået fornemmelsen fra nogen.. men skidt pyt. Nu ligger den hvor den er.

Glædelig jul

Nu har jeg ikke læst samtlige svar i tråden....nåede vist til side 4, men vil lige give mit besyv med

Min søn er 10 år gammel, han er også "skilsmissebarn" men det har nu aldrig været et problem. Min søn er overhovedet ikke kræsen, og jeg er overbevist om at det skyldes vores behagelige spise-situationer.

Herhjemme har det været tilladt at være kræsen. Han har altid vidst at han skulle smage på maden, før han kunne sige at han ikke kunne lide det, hvis han så stadig ikke kunne lide det, så var det ok ikke at spise det. Jeg har aldrig nogensinde serveret noget andet for ham, hvis han ikke kunne lide maden, men vi har altid haft forskelligt tilbehør (f.eks. gulerodsstave, agurkstave osv), så han har altid kunnet spise sig mæt i et eller andet.

Jeg er af den holdning at man absolut aldrig skal tvinge børn til at spise mad de ikke kan lide. Tænk på os voksne...vi ville da helst heller ikke spise noget vi ikke kan li. men jeg har så også samtidig pointeret, at man ikke kan vide om man kan lide maden, før man har smagt det.

jeg tror min afslappede facon har gjort at min søn idag har et afslappet forhold til mad. Han er ikke blevet tvunget til at spise forskelligt mad, men har fået valget og blevet tilbudt de forskellige ting. Stille og roligt begyndte han så f.eks. at kunne lide kartofler....og som han blev ældre blev det til flere og flere forskellige ting, som han før ellers ikke kunne lide. Idag er der 2 ting han ikke kan lide og det er rosenkål og gule ærter, ellers kan han lide alt.

Min søns far blev som barn, tvunget til at spise grøntsager. Han skulle spise det hver gang, og han skulle spise op før han måtte forlade bordet. Jeg tror det er en af grundene til at han idag ikke rører grøntsager. Med tvang kommer man ikke særligt langt. Jeg tror bestemt man kommer længere, ved at tilbyde dem maden og acceptere hvis de ikke kan lide det....selvfølgelig efter de har smagt på det.

Men altså.....det vigtigste er selve spise-situationen, er den hyggelig og afslappet, så tror jeg også man får mere mad og forskelligt mad i sine børn.

Nå lige min mening og mine erfaringer

Jeg har en bonus datter på 6år, hun vil stort set aldrig spise og de gange hun har fået rugbrød i stedet som hun har bedt om  spiser hun den ikke.... jeg har smidt hende i seng, men synes det er synd så det har jeg droppet igen. hun er her hgver anden weekend fra torsdag til mandag og fredag og lørdag får de slik skål til filmen, jeg ahr nu indført at spiser hun ikke hendes mad er der ingen hygge skål, men så siger min mand at så skal lillebror og storebror heller ikke have slik for det er ondt over for min bonus datter!! -men jeg tænker bare hun måske lærer det så ved at få den "straf", men er det ikke også at straffe de to andre ved at fjerne deres hygge fordi hun ikke vil spise???

Giver det mening det jeg skriver?

Hej piger...

Ja jeg sidder med et spørgsmål.. og det er ang. grænser/opdragelse.

Vi har en dreng på snart 4 år. Han prøver enormt meget grænser af når han kommer hjem fra sin far, han er der ca 2-3 dage hver 2-3uge.

Nåh men her kommer mit spørgsmål. Hertil aften sidder vi og skal spise. Han bliver sur, siger han ikke vil have maden, han kan lige pludselig ikke lide maden osv osv.

Vi siger så han skal spise sin mad og spise pænt for vi gider ikke se på det andet... vi siger det gentagende gange og giver ham et ultimatum. Hvis du ikke spiser pænt og høre efter ryger du i seng.

Det ender så med han sidder og tager maden i munden og spytter den ud over tallerkner og bord.

Resultatet bliver det at han biver smidt i seng... uden mad. Mit hjerte skær fordi han ikke fik sin mad.. min hjerne siger det var det rigtige fordi han skal lære at alt har en konsekvens. Men var den for hård?!

Han kan som regel sno mig om sin lillefinger og det er jo ikke meningen. Han skal respektere mig og tage de ting jeg siger alvorligt. Ligesom der skal være plads til at hygge og putte når tiden er der til det.

Knus og kram den fortvivlede

Nu har jeg ikke læst de andre kvinders gode råd  men jeg synes det er for hårdt at smide i seng.

Børns smagsløg forandres konstant, det de kan lide den ene uge kan de ikke nødvendigvis lide ugen efter, samt at mange børn vælger at sige jeg kan ikke lide det, frem for jeg har ikke lyst til det

spisetider er noget fanden har skabt i mit univers, for ingen er sultne på klokkeslet, min holdning er helt klart at hvis barnet har fået noget på vej hjem fra børnehave eller hjemme inden aftensmaden, så lad vær med at presse dem til at spise ved måltidet, og lad være med at gå op i om det er kød eller frugt og grønt der bliver spist, kan barnet ikke sidde ordentligt beder vi dem forlade bordet, ofte får den lille på 4 en skål youghurt da det glider nemt ned hos en træt 4 årige, og hun kommer mæt i seng uden gråd og skrig og skrål ved aftensmaden.

'

Så du mener at hans måde at fortælle os på han har haft en hård dag i bh er at spytte maden ud på bordet og lave grimasser?! Det mener jeg jo bestemt ikke.. ja man skal kunne se barnets verden osv, men det er bestemt også min pligt som forældre at lære ham hvad der er respekt for andre og hvad der ikke er. Man respektere ike nogen ved at gøre sådan.. hvis han nu var 12 år.. hvas så.. ville det så være en reaktion på han havde en dårlig skoledag?!

Jeg snakker skam med min søn hver evig eneste dag.. går op i hvad han laver, føler osv.

Kærlighed til et barn er også at lære dem hvad konsekvens er.

I dit indlæg starter du med at stille et spørgsmål om i har handlet forkert, så må du altså ikke tage sådan på vej når du får andres syn på det, jeg er også dybt uenig med dig i jeres metode og måden at læse jeres barn på, nu er der himmelvid forskel på om et barn er 4 eller 12, men jeg kan fornemme at du ikke vil have svar der er modsat dine egne metoder, så jeg vælger at lade være med at svare på hvorfor dit barn muligvis reagere som det gør.

Anonym skriver:

Tak, det er virkelig rart at vide. Har ellers lidt fået fornemmelsen fra nogen.. men skidt pyt. Nu ligger den hvor den er.

Glædelig jul

Jaaja, du ved hvordan det er  Vi begår alle sammen fejl, og det er så nemt at dømme. Principper og holdninger er  der nok af, men nu er børn jo ikke små standardprodukter, vel.  

Rosa skriver:

Jaaja, du ved hvordan det er  Vi begår alle sammen fejl, og det er så nemt at dømme. Principper og holdninger er  der nok af, men nu er børn jo ikke små standardprodukter, vel.  

nej heldigvis ik, og gudskelov for det

Albertesmor skriver:

Nu har jeg ikke læst de andre kvinders gode råd  men jeg synes det er for hårdt at smide i seng.

Børns smagsløg forandres konstant, det de kan lide den ene uge kan de ikke nødvendigvis lide ugen efter, samt at mange børn vælger at sige jeg kan ikke lide det, frem for jeg har ikke lyst til det

spisetider er noget fanden har skabt i mit univers, for ingen er sultne på klokkeslet, min holdning er helt klart at hvis barnet har fået noget på vej hjem fra børnehave eller hjemme inden aftensmaden, så lad vær med at presse dem til at spise ved måltidet, og lad være med at gå op i om det er kød eller frugt og grønt der bliver spist, kan barnet ikke sidde ordentligt beder vi dem forlade bordet, ofte får den lille på 4 en skål youghurt da det glider nemt ned hos en træt 4 årige, og hun kommer mæt i seng uden gråd og skrig og skrål ved aftensmaden.

'

som jeg har skrevet tidligere har jeg fået de svar jeg havde behov for.. hat indset det vigjorde var forkert og ar ændret vores metoder herhjemme. Noge gange skal vi fejle for at lære, det gjorde vi her.

tak for svar og god jul.

jcmoller skriver:

Jeg har en bonus datter på 6år, hun vil stort set aldrig spise og de gange hun har fået rugbrød i stedet som hun har bedt om  spiser hun den ikke.... jeg har smidt hende i seng, men synes det er synd så det har jeg droppet igen. hun er her hgver anden weekend fra torsdag til mandag og fredag og lørdag får de slik skål til filmen, jeg ahr nu indført at spiser hun ikke hendes mad er der ingen hygge skål, men så siger min mand at så skal lillebror og storebror heller ikke have slik for det er ondt over for min bonus datter!! -men jeg tænker bare hun måske lærer det så ved at få den "straf", men er det ikke også at straffe de to andre ved at fjerne deres hygge fordi hun ikke vil spise???

Giver det mening det jeg skriver?

Jeg synes egentlig det er ok det du gør.. med at tage guffe fra hende. Jeg mener dog ikke de 2 andre skal straffes for at hun gør noget i ikke mener er okay. Vi andre bliver jo heller ikke straffet fordi nogen andre begår en forbrydelse hvis du forstår hvad jeg mener. I stedet lære de 2 andre nok bare at blive sure på hende fordi hun er skyld i de også bliver straffet og det er ikke okay. Hun skal lære at der er konskvenser af hendes handlinger og at hun selv må lære af de konsekvenser og fdrage sine erfaringer.

Carina1977 skriver:

Nu har jeg ikke læst samtlige svar i tråden....nåede vist til side 4, men vil lige give mit besyv med

Min søn er 10 år gammel, han er også "skilsmissebarn" men det har nu aldrig været et problem. Min søn er overhovedet ikke kræsen, og jeg er overbevist om at det skyldes vores behagelige spise-situationer.

Herhjemme har det været tilladt at være kræsen. Han har altid vidst at han skulle smage på maden, før han kunne sige at han ikke kunne lide det, hvis han så stadig ikke kunne lide det, så var det ok ikke at spise det. Jeg har aldrig nogensinde serveret noget andet for ham, hvis han ikke kunne lide maden, men vi har altid haft forskelligt tilbehør (f.eks. gulerodsstave, agurkstave osv), så han har altid kunnet spise sig mæt i et eller andet.

Jeg er af den holdning at man absolut aldrig skal tvinge børn til at spise mad de ikke kan lide. Tænk på os voksne...vi ville da helst heller ikke spise noget vi ikke kan li. men jeg har så også samtidig pointeret, at man ikke kan vide om man kan lide maden, før man har smagt det.

jeg tror min afslappede facon har gjort at min søn idag har et afslappet forhold til mad. Han er ikke blevet tvunget til at spise forskelligt mad, men har fået valget og blevet tilbudt de forskellige ting. Stille og roligt begyndte han så f.eks. at kunne lide kartofler....og som han blev ældre blev det til flere og flere forskellige ting, som han før ellers ikke kunne lide. Idag er der 2 ting han ikke kan lide og det er rosenkål og gule ærter, ellers kan han lide alt.

Min søns far blev som barn, tvunget til at spise grøntsager. Han skulle spise det hver gang, og han skulle spise op før han måtte forlade bordet. Jeg tror det er en af grundene til at han idag ikke rører grøntsager. Med tvang kommer man ikke særligt langt. Jeg tror bestemt man kommer længere, ved at tilbyde dem maden og acceptere hvis de ikke kan lide det....selvfølgelig efter de har smagt på det.

Men altså.....det vigtigste er selve spise-situationen, er den hyggelig og afslappet, så tror jeg også man får mere mad og forskelligt mad i sine børn.

Nå lige min mening og mine erfaringer

Er enige med dig... vi tvinger ham nu heller aldrig til at spise noget han ikke kan lide.. men han skal smage det og opføre sig ordentligt ved bordet.