Er det rigtigt eller forkert?

Du har gjord, hvad du har sagt til ham og sådan er det bare lige nu. Næste gang han laver sådan noget med maden, så siger du, at hvis han ikke stopper, så må han gerne sige tak for mad og så ned. Og så gør du det. Det gør ikke noget, hvis han ikke få noget at spise i den aften, så få han noget ekstra næste gang. Hvis han havde været rigtigt sulten, villa han straks have spist så meget han kunne. Du kan lade sengen være til at sove og ikke mere. Han kommer og prøver alt muligt og så er det dig der skal "deale" med det, og det er ikke nemt... Min søster har gjord det tit med hendes dreng. På vej i seng plejede han at bede om mad men hun sagde nej, for han har leget med det før. Og hun har bare lavet en god morgenmad næste morgen med kogte æg og det hele

Jildes skriver:

Slet ikke enig, men derfor bliver mennesker jo også så forskellige.

Rugbrød og havregryn er bestemt ikke værre eller bedre en det man laver til aftensmad, så det sundhedsmæssige i det kan ikke bekymre mig.

Måske drengen var træt, lang dag i bh, en dreng der bare gerne ville ses og høres på...når man ikke anerkender det barnet siger så kan jeg da godt forstå han reagerer, her med at spytte maden ud. Hvis man som forælder i stedet anerkendte det barnet sagde, så ville man helt sikkert ikek få den modreaktion.

Men nu er jeg så heller ikke en forælder der bruger straf eller sanktioner, jeg taler med mine børn og prøver at se deres verden med deres øjne.

Så du mener at hans måde at fortælle os på han har haft en hård dag i bh er at spytte maden ud på bordet og lave grimasser?! Det mener jeg jo bestemt ikke.. ja man skal kunne se barnets verden osv, men det er bestemt også min pligt som forældre at lære ham hvad der er respekt for andre og hvad der ikke er. Man respektere ike nogen ved at gøre sådan.. hvis han nu var 12 år.. hvas så.. ville det så være en reaktion på han havde en dårlig skoledag?!

Jeg snakker skam med min søn hver evig eneste dag.. går op i hvad han laver, føler osv.

Kærlighed til et barn er også at lære dem hvad konsekvens er.

Cris skriver:

Du har gjord, hvad du har sagt til ham og sådan er det bare lige nu. Næste gang han laver sådan noget med maden, så siger du, at hvis han ikke stopper, så må han gerne sige tak for mad og så ned. Og så gør du det. Det gør ikke noget, hvis han ikke få noget at spise i den aften, så få han noget ekstra næste gang. Hvis han havde været rigtigt sulten, villa han straks have spist så meget han kunne. Du kan lade sengen være til at sove og ikke mere. Han kommer og prøver alt muligt og så er det dig der skal "deale" med det, og det er ikke nemt... Min søster har gjord det tit med hendes dreng. På vej i seng plejede han at bede om mad men hun sagde nej, for han har leget med det før. Og hun har bare lavet en god morgenmad næste morgen med kogte æg og det hele

 

 

smiler.. takk. det giver lidt ro i hjertet.. efter de første beskeder føler man sig jo som verdens dårligste forældre.

JulieE skriver:

Herhjemme her vi den regel, at man skal smage på det mad der bliver serveret. Og med smage mener jeg ikke en lille bitte bid, men derimod 4 ordentlig bider/skefulde. Skulle der så efter 4 bider være noget en af børnene ikke kan lide af dagens aftensmad, er det så ok at lade være med at spise den del  Det er yderst sjældent vi er ude i at servere rugtbrøds madder eller havregryn bagefter

Det er også min holdning med smagning. Men jeg vil bare ikke finde mig i den opførelse, den var for mig uacceptabel. men om starffen var for hård.. ja det må revideres.

Anonym skriver:

Så du mener at hans måde at fortælle os på han har haft en hård dag i bh er at spytte maden ud på bordet og lave grimasser?! Det mener jeg jo bestemt ikke.. ja man skal kunne se barnets verden osv, men det er bestemt også min pligt som forældre at lære ham hvad der er respekt for andre og hvad der ikke er. Man respektere ike nogen ved at gøre sådan.. hvis han nu var 12 år.. hvas så.. ville det så være en reaktion på han havde en dårlig skoledag?!

Jeg snakker skam med min søn hver evig eneste dag.. går op i hvad han laver, føler osv.

Kærlighed til et barn er også at lære dem hvad konsekvens er.

Næ, jeg tror det er en reaktion på det stressende liv som små børn har ved at flyve rundt mellem to forældre...elsk mig mest når jeg fortjener det mindst, det synes jeg er meget rigtigt.

Fik ikke læst det med at han er skilsmissebarn, men det giver altså reaktioner for mange børn....han ville ikke spise, du sagde han skulle...og så reagerede han. Hvad hvis du havde sagt til ham om han ikke ville sidde og kramme lidt inden i spiste da han sagde han ikke ville have maden....ingen børn ønsker at blive sendt væk, børn vil bare elskes, men mangler de opmærksomhed eller bliver de ikke set som de vil ses eller læst som meningen var, så er det bedre med en negativ kontakt...

Var det min søn, så ville jeg gå ind til ham og sige til ham at jeg kunen se han trængte til et kram...for mig at se handler det helr ikke om mad, men om at det er svært at være 4 år og bo lidt her og der. De skift små børn og ikke mindst skilsmisse børn skal manøvre i, det kræver en reaktion, som i min verden er et sundhedstegn.

Jildes skriver:

Næ, jeg tror det er en reaktion på det stressende liv som små børn har ved at flyve rundt mellem to forældre...elsk mig mest når jeg fortjener det mindst, det synes jeg er meget rigtigt.

Fik ikke læst det med at han er skilsmissebarn, men det giver altså reaktioner for mange børn....han ville ikke spise, du sagde han skulle...og så reagerede han. Hvad hvis du havde sagt til ham om han ikke ville sidde og kramme lidt inden i spiste da han sagde han ikke ville have maden....ingen børn ønsker at blive sendt væk, børn vil bare elskes, men mangler de opmærksomhed eller bliver de ikke set som de vil ses eller læst som meningen var, så er det bedre med en negativ kontakt...

Var det min søn, så ville jeg gå ind til ham og sige til ham at jeg kunen se han trængte til et kram...for mig at se handler det helr ikke om mad, men om at det er svært at være 4 år og bo lidt her og der. De skift små børn og ikke mindst skilsmisse børn skal manøvre i, det kræver en reaktion, som i min verden er et sundhedstegn.

Ja det er ikke sjovt at være skilsmissebarn. MEN, min søn og jeg hygger hver dag når vi kommer hjem. Idag har vi malet set pyrus imens vi har hygget. Snakket om hvad han har lavet i bh osv. Så han får skam al den kærlighed i verden. Jeg stresser ikke rundt i min hverdag.. mit barn kommer først i alle situationer.

Hvis dit barn vil have noget når i handler og du siger nej og dit barn evt stiller sig på bagben, vil du så også bare sige, ej kom her jeg kan se du trænger til et kram. Samme ting, forskellig situation. I min verden er det ikke normatlt hvis jeg ser forældre gør det-

men igen, vi er forskellige. -synes vi skal lade den ligge nu. vi bliver aldrig enige men tak for din mening om emnet

Cris skriver:

Du har gjord, hvad du har sagt til ham og sådan er det bare lige nu. Næste gang han laver sådan noget med maden, så siger du, at hvis han ikke stopper, så må han gerne sige tak for mad og så ned. Og så gør du det. Det gør ikke noget, hvis han ikke få noget at spise i den aften, så få han noget ekstra næste gang. Hvis han havde været rigtigt sulten, villa han straks have spist så meget han kunne. Du kan lade sengen være til at sove og ikke mere. Han kommer og prøver alt muligt og så er det dig der skal "deale" med det, og det er ikke nemt... Min søster har gjord det tit med hendes dreng. På vej i seng plejede han at bede om mad men hun sagde nej, for han har leget med det før. Og hun har bare lavet en god morgenmad næste morgen med kogte æg og det hele

 

 

rørende enig her

mht. til timeouten skal du huske han kun må sidde det antal minutter som han er i år... og den skal ikke misbruges.. husk tydelige advarsler i øjenhøjde.. og rejser han sig før tiden er gået sætter du ham hen på plads igen.. den virker her.. syntes ikke det er en hård straf at komme i timeout.. syntes min søn skal lære og tænke over det han lige har gjort.. og det ikke er okay... 

Sallisørøver skriver:

rørende enig her

 

mht. til timeouten skal du huske han kun må sidde det antal minutter som han er i år... og den skal ikke misbruges.. husk tydelige advarsler i øjenhøjde.. og rejser han sig før tiden er gået sætter du ham hen på plads igen.. den virker her.. syntes ikke det er en hård straf at komme i timeout.. syntes min søn skal lære og tænke over det han lige har gjort.. og det ikke er okay... 

takker.. jeg tager det til mig og prøver igen.. man skal jo lære noget nyt hver dag

Jildes skriver:

Næ, jeg tror det er en reaktion på det stressende liv som små børn har ved at flyve rundt mellem to forældre...elsk mig mest når jeg fortjener det mindst, det synes jeg er meget rigtigt.

Fik ikke læst det med at han er skilsmissebarn, men det giver altså reaktioner for mange børn....han ville ikke spise, du sagde han skulle...og så reagerede han. Hvad hvis du havde sagt til ham om han ikke ville sidde og kramme lidt inden i spiste da han sagde han ikke ville have maden....ingen børn ønsker at blive sendt væk, børn vil bare elskes, men mangler de opmærksomhed eller bliver de ikke set som de vil ses eller læst som meningen var, så er det bedre med en negativ kontakt...

Var det min søn, så ville jeg gå ind til ham og sige til ham at jeg kunen se han trængte til et kram...for mig at se handler det helr ikke om mad, men om at det er svært at være 4 år og bo lidt her og der. De skift små børn og ikke mindst skilsmisse børn skal manøvre i, det kræver en reaktion, som i min verden er et sundhedstegn.

( Og til TS: Tror slet ikke, du skal tage det personligt, men bare læse indlæg som velmenende råd/holdningstilkendegivelser. Du spurgte jo selv, og der er heldigvis folk, som gerne tager sig tid til at formulere nogle saglige svar). 

Anonym skriver:

Ja det er ikke sjovt at være skilsmissebarn. MEN, min søn og jeg hygger hver dag når vi kommer hjem. Idag har vi malet set pyrus imens vi har hygget. Snakket om hvad han har lavet i bh osv. Så han får skam al den kærlighed i verden. Jeg stresser ikke rundt i min hverdag.. mit barn kommer først i alle situationer.

Hvis dit barn vil have noget når i handler og du siger nej og dit barn evt stiller sig på bagben, vil du så også bare sige, ej kom her jeg kan se du trænger til et kram. Samme ting, forskellig situation. I min verden er det ikke normatlt hvis jeg ser forældre gør det-

men igen, vi er forskellige. -synes vi skal lade den ligge nu. vi bliver aldrig enige men tak for din mening om emnet

Jeg ved ikke om du ike forstår hvad jeg mener...men jeg synes nu ikke de situationer er sammenlignlige, han ville jo ikke have noget, han ville bare ike have sin mad.

At du snakker med ham og gør alt du gør og synes det er nok og som det skal være er jo ikke det samme som at det er det for ham...det lyder som om han har det rigtig svært....og jeg ville stadig ikke have tvunget ham til at spise hvis ikke han ville have det..men bare have sagt at det er ok og så bare lade være med at gøre et nummer ud af det, så havde han måske spist noget.

Mine børn skaber sog ikke når vi handler ind, det har jeg aldrig oplevet....men jeg har oplevet børn der reagerer på skift og jeg har bestemt også handlet uhensigtsmæssigt og helt uden forståelse over for dem, men jeg har også måtte indse mine fejl og gå ind og sige undskyld...det handler i min verden ikke om at jeg skal fastholde en magt og straffe hvis ikke mine børn er og gør præcis som jeg siger og forventer...udover det så er det her jo et lille barn.

Men er bevidst om at mange jo gør det anderledes end jeg gør...men nu spurgte du og jeg svarede....jeg synes det er synd for den lille mand.

God aften..

Venligst..