Jeg vover så også pelsen og indrømmer at vores unger har en del mærketøj, og jeg er STOLT af at min datter er den mest velklædte i vug, hvilket sønnike også var, da han gik i samme vug - og vi modtager masser af positive kommentarer ang. vores børns påklædning
Faktisk er det nu kommet så vidt at min datters stuepædagoger spørger MIG hvornår f.eks. Småfolk, Molo el. andre holder lagersalg igen
Vil skynde mig at tilføje at mine børn er søde, velopdragne børn, som bestemt får al den opmærksomhed og nærvær, som de har brug for, så deres tjekkede påklædning er på ingen måde et forsøg på at kompensere for noget der
Jeg nævner det fordi jeg oplever at man typisk bliver skudt noget i den stil i skoene af folk, som er røv-misundelige over ikke at have de samme muligheder for at iklæde deres børn fedt og lækkert tøj, SELVOM de naturligvis ikke selv mener at det handler om jalousi, men det ved jeg at det gør!!! For hvorfor SKAL emnet ellers med jævnlige mellemrum op og vende både på dette, og mange andre mor/barn fora?
Hvorfor kan man ikke bare holde sin mening for sig selv, hvis den kun er negativ? ??Jeg forfølger jo f.eks. heller ikke kvinder som ikke kan/vil amme, og kalder dem dårlige mødre, vel? 
Men selvfølgelig har mine unger da andet tøj i skufferne end mærketøj - f.eks. har sønnike udelukkende jeans fra H&M, fordi han slider dem op hurtigere end en hest kan rende (og gudskelov da for det, så ved jeg at han er en aktiv dreng!) Og her i vinterhalvåret bruger datteren kedelige uldbodyer fra Føtex, men hellere det end at hun konstant er syg!
Iøvrigt så betaler jeg ALDRIG fuld pris for noget, idet jeg udelukkende køber ungernes mærketøj på lagersalg eller udsalg i butikkerne (køber aldrig noget som er dyrere end 50% af nyprisen - et princip jeg har - men helst endnu billigere selvfølgelig). Fordelen er bla. at jeg her kan købe stort ind til næste sæson af superlækkert tøj, som prismæssigt svarer til H&M priser ca., men kvalitetsmæssigt er langt bedre. Selvfølgelig ser jeg da mange print, som er knap så kønne, men så køber jeg noget andet istedet. Med alle de fede børnetøjsmærker, som vi har her i DK, er der altid noget for enhver smag (medmindre man af princip er en billig-tøjs snerpe
)
Mine favoritmærker tæller Katvig, Molo, Ida T, Hollys, Ej Sikke Lej og Småfolk, og hvis vi snakker overtøj, så kunne jeg ikke drømme om at købe andet end Ticket To Heaven, som holder SÅ godt 
Bare et 'lille' indspark fra en garvet shop-a-holic 