For at tage den sag som det drejer sig om - den 7-årige dreng der er alene hjemme (hver dag?) fra ca 13-18 - og for at komme væk fra Vie., som har forklaret hvordan tingene fint hænger sammen hjemme hos hende.
For mig at se, så lyder det faktisk til at barnet er 25 timer alene om ugen. På et tidspunkt så jeg, at en psykolog udtalte sig om hvornår børn kan være alene hjemme, og her var det så 10 år at børnene skulle være, fordi der er nogle ting, som et barn skal være i stand til i nødtilsfælde. Det være hvis der bryder brand ud - ringe 112 - og generelt ulykkestilfælde. Ingen tvivl om at en syv-årig næppe sætter ild til hytten (selvom børn dog har en tendens til at forsøge de mest mærkværdige og farlige eksperimenter), så kan det jo ske at der går gnister i noget sikring i væggen. Hvordan reagerer en syvårig på at der pludselig er flammer i væggen? ... Panik. Panik er dødsensfarligt, og det behøver jeg vist ikke engang uddybe.
NÅ! Men uanset hvad, så er alderen 10 år. Barnet skal være i stand til at tilkalde hjælp, undgå ulykker i hjemmet, forsørge sig selv (lave en mad/drikke) og alt muligt andet. De skal vist være endnu ældre for at passe yngre søskende, fordi der så kommer en ansvar med.
Der er stadig tre år til drengen er ti år, så selvom han måske 'har klaret' sig det sidste år, så er det stadig omsorgssvigt fra forælderens side. Vedkommende har simpelthen failet sin opgave her. Hvis det er fordi forældren ikke kan være hjemme, så er der et ansvar for at finde et pasningstilbud til drengen. Som før nævnt er der stillet spørgsmålstegn ved hvorfor der ikke er SFO indover. Hvis det har noget med økonomi at gøre, så vil det være muligt at søge tilskud/dækning af omkostninger.
Personligt ville jeg tage mig en samtale med forældren, og hvis vedkommende ikke er til at trænge igennem, så skal der en sagsbehandler indover, for hvis dette er ét problem, hvad kan der så ikke ellers være af problemer under overfladen? (ernæring, beklædning, generel omsorg etc)
Held og lykke. Se at få gjort noget.
Anmeld