Hvor længe kan et barn på 7 være alene hjemme?

Carina1977 skriver:

Hmm nu har der været meget snak om, hvor tidligt man var alene hjemme før i tiden.

Jeg er født i 1977 og det er jo nok omkring det tidspunkt i snakker om...altså 70´erne/80´erne. I skriver at dengang var det normalt at børn var meget alene hjemme. Det kan jeg ikke helt forstå, for det var ikke, hvad jeg selv oplevede. Jeg gik i fritidshjem (som det jo hed dengang) og det gjorde alle mine kammerater også. Jeg husker absolut ikke at mindre børn fik lov til at være alene hjemme i flere timer. Ingen fra min klasse var heller ikke alene hjemme i ret lang tid.'

Jeg tror jeg selv var 11-12 år før jeg første gang var alene hjemme i bare 1 time. Nu havde jeg jo også 3 søskende, så dette var nok også en af grundene til at der gik så længe, inden jeg var 100 % alene hjemme. Men ingen jeg kendte dengang var alene hjemme i en alder af 7 år.

Men ligesom en anden skriver så bør man ikke sammenligne, hvordan det var engang og så nu. Man kan altså også give børn for meget ansvar og deraf for stor en opgave. Det er fint nok at de kan ringe 112, men hvilken forældre ved, hvordan barnet vil reagere, hvis det en dag stod i situationen. Hvordan ved de at barnet ikke vil panikke? Altså jeg personligt ville ikke have nerver til at lade en 7-årig være alene hjemme.

Jeg er fra 1979, og der var nogle der gik på fritidshjem fra min folkeskole. Og os andre gik i klubben. Fritidshjemmet syntes jeg altid var noget mærkeligt noget, da de ikke selv kunne komme ud derfra, og altså var spærrede inde... det forstod jeg simpelthen ikke da jeg var syv, at mine jævnaldrende skulle være derinde. Mange af os gik så i klubben, hvor det var fuldstændigt frivilligt hvornår vi kom og gik - og om vi overhovedet kom. Jeg husker det som om jeg var der flere gange om ugen, men ikke hver dag. Men muligheden var der, hvis jeg ikke ville være alene hjemme. Men ville jeg hjem, så gik jeg hjem.

Hvorfor kan man ikke sammenligne dengang og nu? Fungerer børn ikke på samme måde nu, som vi gjorde dengang? At man ikke havde sikkerhedssele bagi bilen og den slags, kan vi jo ikke bruge til noget i denne sammenhæng. Det går jo fint til den dag uheldet er ude. Det har jo ikke noget at gøre med selvstændighed eller mangel på samme...

Diana... skriver:

Men der kan bare ske meget på de 20 min om de sover eller ikke. og det behøver ikke at være dem selv der vågner og laver ballade. 

Nu har jeg selv haft det tæt på livet. Min veninde skulle bare lige ud og lufte deres lille hun og går kun lige ned for enden af vejen og tilbage igen 10 min max mens hendes datter på 7 ligger og sove. Da hun kommer hjem står der sørme en klam mand og rager hende mellem benene mens hun ligger og skriger. 

Jeg kunne aldrig finde på at efterlade et barn så lille hjemme alene og så det lige meget om h*n er 4 eller 7. Og JA jeg ved godt det er en sjældenhed MEN det er en af de mange ting der KAN ske. 

Knus Diana

Det er jo en helt forfærdelig og klam historie - men den risiko er der jo uanset hvor gammel man er, og hvor man er... Der er klamme mænd overalt - heldigvis én mindre på fri fod efter idag!

Kirstine bliver jo 7 år lige om lidt. Jeg tror sådan set godt at hun kunne være alene hjemme uden at "brænde hytten ned"

-Men, jeg ville være SÅ urolig! Jeg ville ikke have et øjebliks fred for tanken om at hun er derhjemme helt alene og hvad nu hvis og hvis og hvis og hvis...

For ca. to mdr. siden kørte Mikkel og jeg i Brugsen alene og handlede. Kirstine gaaad simpelthen ikke med og ville bare prøve at være alene hjemme. Det gik vi så med til og var nok væk i 25 min. Men jeg havde ingen fred! Det var en skrækkelig tur til Brugsen og jeg løb bare rundt derinde og var sikker på når jeg kom hjem ville hun være væk, eller død eller... Da vi kom hjem lå hun på præcist samme sted foran tv'et og naturligvis var intet sket. 

Men jeg er bare ikke klar til at hun er alene hjemme. Måske Kirstine ville være klar, men vi finder ikke ud af det for hun må ikke være alene hjemme for mig. Det er muligt at det må ændre sig når Bimmeren kommer til verden og han skal ud og trilles i barnevognen, at Kirsitne ikke behøver at gå med hvis hun virkelig ikke vil. Så kan hun vel godt være alene mens jeg går en tur frem og tilbage på vejen.

Men sådan alene-alene, altså i flere timer hvor jeg ikke er tæt på, det er bare ALT for grænseoverskridene for mig. Også selv om hun er 7 år til den tid.

Rent objektivt kan et normalt 7 årigt barn nok godt være alene hjemme i: 45 min. tror jeg.  Men på den anden side, hvis 45 min er okay, hvorfor så ikk 2 timer? Altså... Det er sørme svært.

Lise skriver:

Jeg er fra 1979, og der var nogle der gik på fritidshjem fra min folkeskole. Og os andre gik i klubben. Fritidshjemmet syntes jeg altid var noget mærkeligt noget, da de ikke selv kunne komme ud derfra, og altså var spærrede inde... det forstod jeg simpelthen ikke da jeg var syv, at mine jævnaldrende skulle være derinde. Mange af os gik så i klubben, hvor det var fuldstændigt frivilligt hvornår vi kom og gik - og om vi overhovedet kom. Jeg husker det som om jeg var der flere gange om ugen, men ikke hver dag. Men muligheden var der, hvis jeg ikke ville være alene hjemme. Men ville jeg hjem, så gik jeg hjem.

Hvorfor kan man ikke sammenligne dengang og nu? Fungerer børn ikke på samme måde nu, som vi gjorde dengang? At man ikke havde sikkerhedssele bagi bilen og den slags, kan vi jo ikke bruge til noget i denne sammenhæng. Det går jo fint til den dag uheldet er ude. Det har jo ikke noget at gøre med selvstændighed eller mangel på samme...

Jeg gik først i fritidshjem...senere i klub. Jeg opfattede ikke fritidshjemmet som et fængsel. I klubben måtte vi da hellewr ikke komme og gå som det passede os. Vi skulle pænt krydse os af når vi kom og gik, og hvis vi ikke kom en dag, skulle vi have en seddel med hjemmefra og komme og aflevere. Så det fungerede præcist lige sådan i klubben, som i fritidshjemmet. Det er nok meget forskelligt hvordan de gør/gjorde. Nu går min søn selv i klub, og der fungerer det ligesom det du beskrev, at man altså må komme og gå.

Selvfølgelig må du da godt sammenligne dengang og så nu....det skal jeg da overhovedet ikke bestemme  Jeg personligt vil bare ikke sammenligne noget der sker nu, med noget der skete engang. Vi lever altså i år 2010. Hvis vi skal sammenligne det med dengang min mor var barn, ja så er der endnu større forskel end da vi var børn. F.eks. passede børnene meget sig selv, dengang min mor var barn. De gik alene til skole også selvom der var ½ meter sne og 5-10 km. til skole (min mor boede ude på landet). Idag ville forældre jo køre deres børn i skole, hvis det drejede sig om den her situation  Min mor skulle i en alder af 7-8 år, passe sine mindre søskende i flere timer, hvilket vi jo idag slet ikke forventer af en 7-årig. Men der er mange ting og jeg kunne blive ved. Vi kan drage mange sammenligninger, men samtidig kan vi også ryste på hovedet over nogen af de ting man gjorde dengang...noget vi absolut ikke kunne finde på idag. Jeg mener blot at tiden er en anden end den var engang, og jeg synes det er svært at vurdere ting der sker idag med sammenligninger om hvordan man gjorde før i tiden.

Men jeg synes da at hvis i kan lide den måde det fungerede på for 30 år siden, så skal i da bare gøre ligesom dengang  Jeg personligt ville bare ikke lade en 7-årig være alene hjemme i 6 timer...ikke engang min søn på 10 år får lov til at være alene hjemme så længe, og han har heller ikke lyst til det.

hrum....... ja jeg gjorde det ikk.

fra min egen barndom kan jeg huske at jeg gik på fritidshjem i 3 og 4 klasse - fra 5 klasse gad jeg ikke mere, og tiggede om at få lov at tage hjem i stedet, ca 3 min gang... det tog lidt tid at få de gamle overtalt, men det lykkedes - mod nogle forventninger.

jeg skulle vaske op fra aftenkaffen fra dagen før, og så morgenmaden

tømme postkassen  - det var sejt

rede seng på mit værelse, hvis jeg ikk havde nået det om morgenen

disse ting skulle være i orden når de kom hjem.... i øvrigt fik vi en hund, så den kunne passe på mig, dejligt

jeg var som regl hjemme mellem 1 og 2, og min mor havde altid fri kl 3....

Jannie