hvorfor SKAL det være hårdt at være mor?

Tullen85 skriver:

Jeg synes det fantastisk du har det sådan...

Jeg har det nok mere omvendt, synes tit folk spørger mig om det ikke er hårdt at være enlig mor, og tager mig selv i at sige "neeej, har et super let barn" Han er nemlig aldrig sur eller pylret mv. når vi har gæster, han charmer og smiler bare... Men jeg synes det HÅRDT. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker min søn, men jeg synes det er så hårdt at stå med hele ansvaret selv. Jeg har ikke pasningsmuligheder da min familie bor langt væk.. Jeg har ufattelig dårlig samvittighed over at jeg glæder mig SÅ meget til min søn starter i DP i morgen, for burde vel være ked af det, for de fleste synes jo ikke de er klar til at aflevere deres barn til fremmede..

Jeg har jo selv valgt at være enlig mor, så brokker mig ikke til folk når de spørger. Men NØØØJ synes jeg blev overrasket... :-)

Hahaha nå du har også en lille selskabspapegøje der godt kan finde ud af at "opføre sig ordentligt" når der er andre til stede?

Rosa skriver:

Jamen det er jo det - nogle mødre føler at de skal tie stille fordi de har så nemme børn og andre har sååå travlt med at beklage sig. Andre har det lige omvendt og har svlrt ved at finde forståelse for at de ikke altid holder fest over moderskabets mange forpligtelser og udfordringer

Det er jo ikke sådan at fordi man af og til lukker damp ud, så er man bare en brokrøv med en negativ indstilling til livets udfordringer. Eller fordi man ser lyst på tingene og selv føler man har fat i den lange ende så er man selvtilfreds og naiv

Det var ret gennemgående i debatten at man enten føler man er heldig og tilfreds fordi ens barn (tilfældigvis) er nemt, eller også føler man sig til tider som en mindre god mor - især hvis man, som jeg, (tilfældigvis) har haft kolikbarn eller et barn med uregelmæssige rutiner og et udfordrende temperament.

Det er svært at "se lyst" på tingene når man ikke får sovet og ens lille elskling virkelig ikke er et nemt lille myr

Optimisme og letsind er en luksus når man er omgivet af barnegråd i timevis hver dag uden at kunne finde årsagen eller gøre noget ved det og ikke har sovet 3 timer i streg i ugevis - og det ved man jo først når man selv har været der

Knus

Knus

Lige præcis  Og det er jo ikke for ingenting, at søvndepravation er en udbredt torturmetode

Knus

Sikke et skønt indlæg, endelig et der ikke omhandler hvor hårdt det er.

Nu har jeg jo ikke tvillinger, men venter nr.4. og har så fået 3 børn på ca 3½ år og folk synes jo bare det må være så hårdt og alles kommentar er, nå det var da en upser, men nej det er det ikke, det er helt planlagt. Elsker og være mor og være sammen med mine unger og glæder mig til og blive mor igen. Mine børn har så meget glæde af hinanden og det giver så meget varme og se vores unger lege løbeom kap osv.

Selvfølgelig kan der være dage hvor man lige synes det kan være hårdt, men de fleste dage er det jo bare dejligt,så er helt enig med dig. Og ved du hvad jeg synes du skal svare det der falder dig ind, når folk spørger, for det er så dejligt at få sagt det man vil sige. Såtak for dit super dejlige indlæg

puha, kan slet ikke nå at svare jer alle - så bliver dette indlæg flere hundrede sider langt. Hvor er jeg glad for at høre fra jer  Jeg er glad for jeg ikke pisser jer af, glæder mig dog alligevel lidt til første gang jeg skriver noget beklagende herinde efter dette indlæg. hehe.

Men ja, som mange af jer skriver - så kommer det helt sikkert an på hvilke børn man har, indstillingen til det at være mor osv-

Selvfølgelig skal alle igennem hårde dage og hårde tider, og dem har jeg heeeeelt sikkert også.

Pt. er manden arbejdsløs, så vi er to på dagpenge. Villads har overdrevet astmatisk bronkitis og medicinen virker ikke  Min mand er af en eller anden årsag blevet allergisk overfor vasketøj, støvsuger, sne - hmmmm- ja alt andet end sin sofa og playstation  så der er dage, der er hårde for mig selvom jeg har nemme børn Jeg ved bare ikke, måske når jeg en grænse en dag hvor jeg bare ikke gider mere.... lige nu nyder jeg alt det ansvar, og jeg giver mig selv utallige skulderklap for at klare dagen "alene" Jeg håber I står lige så klar, når jeg næste gang laver et indlæg om hvor hårdt det er, når mine tvillinger og jeg er røget igennem den lyserøde sky 

 Jeres svar betyder meget for mig, så igen - tusind tak!!!

Hej Malene,

Jeg synes det er dejligt at høre om folk som synes det er nemt og ikke spor hårdt at have fået børn. Det er bare ikke sådan min egen virkelighed er. Jo, de første 3 mdr. sad min kæreste og jeg også og snakkede om hvor nemt vi synes det var, men da sov vores datter hele tiden og var ellers bare sød og glad og vi levede vores liv stort set som vi plejede. Det har så ændret sig sidenhen! Jeg elsker min datter overalt, men jeg synes det er hårdt at skulle underholde sådan en lille størrelse mange timer hver dag, især når man ikke får sin nattesøvn. Så jeg tror, at når folk spørger om ikke det er hårdt med to (jeg er selv en af dem der spørger;-)), er det fordi de tager udgangspunkt i deres egen situation. For når man står med en skrigeunge kl. bip om natten og det er 4 gang man er oppe og der er læææænge til det er morgen, så kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det er med TO skrigeunger:-) Du er så bare en af de (få?) heldige der har børn der rent faktisk har fundet ud af i en tidlig alder at man skal sove om natten;-)

Knus Tulle 

Hvor er det sjovt... havde faktisk lige emnet oppe den anden dag med min søster - hun er 23 og bliver nærmest bare mere og mere skræmt hvergang hun er sammen med mig og mine unger (forstå mig ret - hun elsker og forguder dem begge, men hun er smadret efter bare et par timer hvor hun har skulle være 100% lege tante for vores 3-årige eller hvis hun en sjældent gang har skulle tage sig lidt af den lille på 4 måneder). Hun siger ofte at hun er vildt imponeret af, at jeg klarer dem begge to OG faktisk ser ud til at have overskud til dem begge og nyde det. Men det gør jeg virkelig - jeg ELSKER at have børn. Og jo - gu er det hårdt engang imellem når den store bliver rigtig 3-års stædig og synes vi alle sammen er dumme og nægter at høre efter hvad der bliver sagt - eller når den lille holder fest om natten. Men ærlig talt - det tager man jo bare med. Jeg ser det som min fornemste opgave her i livet at være mor - og jo - 90% af tiden synes jeg squ det er en dans på roser  Så vær du glad for at du er så lykkelig for dine børn og nyder dem - og sig det til folk når de spørger om det ikke er hårdt istedet for at svare det der forventes af dig

Lulle25 skriver:

Sikke et skønt indlæg, endelig et der ikke omhandler hvor hårdt det er.

Nu har jeg jo ikke tvillinger, men venter nr.4. og har så fået 3 børn på ca 3½ år og folk synes jo bare det må være så hårdt og alles kommentar er, nå det var da en upser, men nej det er det ikke, det er helt planlagt. Elsker og være mor og være sammen med mine unger og glæder mig til og blive mor igen. Mine børn har så meget glæde af hinanden og det giver så meget varme og se vores unger lege løbeom kap osv.

Selvfølgelig kan der være dage hvor man lige synes det kan være hårdt, men de fleste dage er det jo bare dejligt,så er helt enig med dig. Og ved du hvad jeg synes du skal svare det der falder dig ind, når folk spørger, for det er så dejligt at få sagt det man vil sige. Såtak for dit super dejlige indlæg

Rosa skriver:

Tusind tak for komplimenten - men du kan tro jeg begår mange brølere i det her mor-halløj Jeg er tydeligvis ikke bare naturlig i rollen, det er noget jeg skal lære, især fordi opstarten var noget af et sukkerchok ovenpå en ellers så fredelig og hyggelig graviditet

Men man bliver bedre dag for dag - også selvom min søn er skvattet ned fra sofaen 2 gange, har fået et skud klorhexidin i stedet for lactulose (helt ufarligt ifølge vagtlægen - men medførte totalt panikanfald for moren) og sover i sin voksi foran opvaskemaskinen når mor og far en sjælden gang har overskud til sex

Knus og kram fra en mor til en anden

Haha nå ja hvem begår ikke fejl, ingen er perfekt Selvom nogle virker mere perfekte end andre

Jeg synes nu også det bliver nemmere dag for dag og selvom det nærmest er forbudt at sige, så nyder jeg altså at lillepigen er startet i vuggestue..Mor her får armene lidt ned og hun oplever en masse nye, spændende ting i vuggestuen

Glæd dig til det

dorthemus skriver:

Lige præcis  Og det er jo ikke for ingenting, at søvndepravation er en udbredt torturmetode

Knus

Også i den grad.. :-D Jeg elsker når jeg har besøg, for så er han så mild..

Jeg syntes det er hårdt, og det erkender jeg også. Men jeg gør også alt for at være den bedste mor, og det er super hårdt. Super hårdt at man ikke nogle gange bare kan leve med at man laver fejl og også kan være sur, skælde lidt ud eller have en dårlig dag. Men nej et spædbarn er ikke noget at regne i forhold til en på 3 - så bare vent

- Min mand siger det er hårdt at være en god mor, så ja - jeg syntes det er hårdt at vøre en god mor