Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

Noneother skriver:

I så fald henviser jeg til mit indlæg lige ovenover.

Nej selvfølgelig er der ikke lige arbejdsfordelng imens man er gravid. Men sådan er det nu at være kvinde. Han har så pligterne imens vi er gravide til at høre på vores brok, trøste når vi tuder over alt pga hormonerne, hente ting midt om natten, massere os på lænden, hjælpe med tøj, sige vi altid er dejlige at se på, støtte og nusse, høre på vi sviner dem til når vi føder og se os lide i smerte imens vi presser ungen ud. Så selvom vi bærer barnet så er han en lige så stor del af det hele og derfor skal han da lyttes til og være lige så stor en del af beslutningerne som hende.

lisbethita skriver:

Kære Mette,

STORT TILLYKKE MED DIN GRAVIDITET!!! Ja....har også været lidt i samme situation - og så alligevel ikke!

 

Jeg bad min kæreste om lov til at få min mor med til fødslen - fordi jeg gerne ville give hende den gave. Hun har så mange andre børnebørn og nu skulle hendes ældste datter ENDELIGT være være mor. Jeg følte ikke rigtigt at det ville blive noget specielt for hende, fordi hun har prøvet at blive bedstemor et hav af gange. Derfor betød det voldsomt meget for mig, at få lov til at få min mor med. Min kæreste ville også gerne have at vi skulle have denne oplevelse sammen - men vi blev enige om, at denne gang skulle min mor med og næste gang tager vi den selv. Noget for noget! Hun blev jo overlykkelig over at måtte komme med. Til gengæld havde vi hans mor med til scanningen, for også at tænke på hende. Der kommer jo masser af scanninger, så derfor fik hun lov til at komme med til 20 ugers scanningen. Det var bare super!! 

At give vores forældre et barnebarn er den største gave man kan give dem - og min kæreste og jeg er meget knyttede til vores familier. Derfor betyder det ekstra meget for os begge, at de har været med hele vejen. Sådan valgte vi at gøre...

Nogle syntes det var en super ide - MEN MEN MEN der var dælme også nogle, der tænkte lidt ligesom din kæreste og VIRKELIGT var foragede. Foragede over, at vi ikke ville have den oplevelse helt alene. Jeg kan ikke forstå det er så frygteligt at man gerne vil dele det med sin mor. Hun var fantastisk derinde. Holdte sg i baggrunden.....pressede mig på ryggen, hvilket min kæreste da slet ikke kunne finde ud af. Og hun gik også ud indimellem for at give os alenetid. Jeg havde en super opevelse og hun glemmer det ALDRIG!!! Jeg tror faktisk jeg vil savne hende næste gang. Bare at vide hun var der var dejligt.

Men hvis din kæreste ikke ønsker det, så er du jo nødt til at respektere det. Til gengæld synes jeg sagtens man kan tage hende med til en af scanningerne. Men gør som I synes 

Held og lykke med det hele

KRAM

 

 

Jamen altså, der rammer du virkelig nogle præcise punkter. det må jeg tage hatten af for Hele beskrivelsen af hvordan du oplevede at have din mor med til fødselen, er præcis sådan jeg forestiller mig det, hvorfor jeg så gerne ville have hende med.
Men nu har vi talt om det, og besluttet at hun kan komme med til uge 20 scanningen. Det er jo også stort!! Og når barn nr 2 er på vej, vil vi være mere åbne overfor at hun kan være en del af det på en anden måde end nu hvor det er første gang vi skal opleve dette fantastiske mirakel

Tusind tak for dit gode svar. det kan jeg helt sikkert bruge til noget

Mette:)) skriver:

Det blev lidt langt, men jeg håber i har mod på at læse det, og give en kommentar/jeres mening med på vejen

Det skal først og fremmest siges at jeg har et fantastisk nært forhold til min mor. Jeg har altid betroet hende alt, og jeg har altid været tryg ved at have hende med på sidelinjen gennem mange situationer. Hun sætter sine børn meget højt, og vil gerne være en del af vores udvikling/liv så meget som hun nu kan/får lov.

Nu er det mest fantastiske sket, jeg er gravid i 12.uge, og vi venter os vores første barn Min mor er selvfølgelig helt oppe og ringe over det. Hendes MetteMus skal være MOR, og hun synes det er helt fantastisk. Hun har før (inden hun vidste vi ventede os) givet udtryk for at det ville være den største gave for hende at være med til barnets fødsel, og jeg ville slet ikke have noget problem med det, tværtimod synes jeg det ville være fantastisk at kunne give hende den 'gave'.

Jeg sagde dog at jeg ville snakke med Morten om det først, og det viser sig så at han ikke synes det er nogen god idé. Han mener det er en intim oplevelse, som kun ham og jeg skal dele, nu hvor det er første gang. Han er bange for hun vil tage noget af oplevelsen fra ham og måske blande sig for meget i processen, så han vil føle sig forbigået. Jeg tror slet ikke det ville være tilfældet, men jeg respekterer hans beslutning, trods jeg ikke er helt enig med ham. Jeg fortæller min mor vores beslutning og hun bliver lidt skuffet, da hun ikke kan følge problemstillingen. Hun spurgte så i forgårs, meget ydmygt om hun så måtte komme med til den første scanning nu her på fredag, og jeg gav ikke noget konkret svar. Ville igen lige tale med Morten først.

Heller ikke dette vil han gå med til. Hans forklaring lyder at han godt ved at det måske lyder egoistisk, men det er en oplevelse han gerne vil dele med mig alene. Og ikke vil skulle til at bruge energi på at dele glæden og tårene i øjnene med andre end mig, når han ser og hører barnet for første gang. Alle følelser omkring denne store begivenhed skal være koncentreret mellem os. Og jeg kan godt følge ham. Men problemet er, at jeg har svært ved endnu engang at skulle tilbage til min mor og sige, at det må hun altså heller ikke. Vi er dog blevet enige om at hun må komme med til 2.scanning vi skal til. Så hun får lov til dét i det mindste.

Jeg kan godt forstå min kæreste. Det er jo i bund og grund det største i vores liv, og første gang vi skal opleve det. Det er en oplevelse han ønsker vi skal have helt privat, uden andre, lige meget hvor meget eller lidt opmærksomhed de ville kræve ved deres tilstedeværelse. Det er muligvis også anderledes med barn nr.2. Der kan hun muligvis få lov at være med til mere. Men den første oplevelse skal være vores, helt alene.

Jeg har bare ikke lyst til at "skuffe" hende, ved at nægte hende at være lige så stor en del af dette i mit liv, ligesom hun har været med stort set alt andet.
Men på den anden side, som jeg også har sagt til Morten. Dette er jo begyndelsen på VORES liv sammen som familie, og det har min mor jo groft sagt ingen andel i. Og dette er VORES barn, og her betyder Mortens følelser og beslutninger mere end min mors ønsker. Jeg vil gerne have at han skal føle at han har mindst ligeså meget som jeg at skulle have sagt i denne sammenhæng.

Puuha det blev langt. Tusind tak fordi I gad læse med så langt.

Synes I at hans/vores beslutning er okay?
Hvem var med til jeres scanninger/fødsler??

Håber I vil give en kommentar....

Knus og gode weekend,

Mette

jeg kender godt det med, at mor gerne vil med. men for mig, er graviditeten noget jeg har med min kæreste. scanninger og fødslen vil jeg opleve med ham alene. så forstår ham godt! 

men på den anden side, er det jo også dejligt at din mor engagerer sig så meget.. 

vi har været til de 2 scanninger alene, og så betalte vi os til en kønsscanning, hvor min mor var med. (hun lyder præcis som din).

for hende var det den største oplevelse, men alligevel fik mig og min kæreste NF og MD scanningen selv..  

så er alle glade..  

selvom du ikke vil gøre din mor ked af det, er det JERES beslutning.. selvom det ikke er nemt. men det er desværre ikke sidste gang i må skuffe nogen. sådan er det at få børn. allerede inden de bliver født..  

lisbethita skriver:

Kære Mette,

STORT TILLYKKE MED DIN GRAVIDITET!!! Ja....har også været lidt i samme situation - og så alligevel ikke!

 

Jeg bad min kæreste om lov til at få min mor med til fødslen - fordi jeg gerne ville give hende den gave. Hun har så mange andre børnebørn og nu skulle hendes ældste datter ENDELIGT være være mor. Jeg følte ikke rigtigt at det ville blive noget specielt for hende, fordi hun har prøvet at blive bedstemor et hav af gange. Derfor betød det voldsomt meget for mig, at få lov til at få min mor med. Min kæreste ville også gerne have at vi skulle have denne oplevelse sammen - men vi blev enige om, at denne gang skulle min mor med og næste gang tager vi den selv. Noget for noget! Hun blev jo overlykkelig over at måtte komme med. Til gengæld havde vi hans mor med til scanningen, for også at tænke på hende. Der kommer jo masser af scanninger, så derfor fik hun lov til at komme med til 20 ugers scanningen. Det var bare super!! 

At give vores forældre et barnebarn er den største gave man kan give dem - og min kæreste og jeg er meget knyttede til vores familier. Derfor betyder det ekstra meget for os begge, at de har været med hele vejen. Sådan valgte vi at gøre...

Nogle syntes det var en super ide - MEN MEN MEN der var dælme også nogle, der tænkte lidt ligesom din kæreste og VIRKELIGT var foragede. Foragede over, at vi ikke ville have den oplevelse helt alene. Jeg kan ikke forstå det er så frygteligt at man gerne vil dele det med sin mor. Hun var fantastisk derinde. Holdte sg i baggrunden.....pressede mig på ryggen, hvilket min kæreste da slet ikke kunne finde ud af. Og hun gik også ud indimellem for at give os alenetid. Jeg havde en super opevelse og hun glemmer det ALDRIG!!! Jeg tror faktisk jeg vil savne hende næste gang. Bare at vide hun var der var dejligt.

Men hvis din kæreste ikke ønsker det, så er du jo nødt til at respektere det. Til gengæld synes jeg sagtens man kan tage hende med til en af scanningerne. Men gør som I synes 

Held og lykke med det hele

KRAM

 

 

Og TAK i øvrigt Vi er så super lykkelige for graviditeten og glæder os helt vildt til den første scanning på fredag

Lullaby skriver:

Nej selvfølgelig er der ikke lige arbejdsfordelng imens man er gravid. Men sådan er det nu at være kvinde. Han har så pligterne imens vi er gravide til at høre på vores brok, trøste når vi tuder over alt pga hormonerne, hente ting midt om natten, massere os på lænden, hjælpe med tøj, sige vi altid er dejlige at se på, støtte og nusse, høre på vi sviner dem til når vi føder og se os lide i smerte imens vi presser ungen ud. Så selvom vi bærer barnet så er han en lige så stor del af det hele og derfor skal han da lyttes til og være lige så stor en del af beslutningerne som hende.

Der er vi så uenige.
jeg synes i øvrigt det er rimelig stereotypt at antage at alle kvinder straks bli´r til hjælpeløse 5årige når vi er gravide. -og nej det er stadig ikke gyldig undskyldning for at svine sin kæreste hæder og ære fra.  

bøgelund1 skriver:

jeg kender godt det med, at mor gerne vil med. men for mig, er graviditeten noget jeg har med min kæreste. scanninger og fødslen vil jeg opleve med ham alene. så forstår ham godt! 

men på den anden side, er det jo også dejligt at din mor engagerer sig så meget.. 

vi har været til de 2 scanninger alene, og så betalte vi os til en kønsscanning, hvor min mor var med. (hun lyder præcis som din).

for hende var det den største oplevelse, men alligevel fik mig og min kæreste NF og MD scanningen selv..  

så er alle glade..  

selvom du ikke vil gøre din mor ked af det, er det JERES beslutning.. selvom det ikke er nemt. men det er desværre ikke sidste gang i må skuffe nogen. sådan er det at få børn. allerede inden de bliver født..  

Du har helt ret man må træffe nogle valg, og til tider er det ikke alle der bliver tilgodeset i de valg, but so is life!

Hun må komme med til MD tænker vi... Så får hun da lov til lidt

- skriver:

Syntes det en fin beslutning han har taget.

Han ønsker kun at dele det med dig.

 

Hvad med hans mor? Skal hun også med til 2. skanning?

Sjovt du spørger.... Vi har jo nemlig heller ikke lyst til at forfordele nogen i denne sammenhæng, ved at nogen bliver spurgt om de vil med, fremfor andre. Det har vi endnu ikke talt så meget om endnu, men det er helt sikkert noget vi lige skal ha' vendt. Det er vi begge klar over og enige i

Mette:)) skriver:

Du har helt ret man må træffe nogle valg, og til tider er det ikke alle der bliver tilgodeset i de valg, but so is life!

Hun må komme med til MD tænker vi... Så får hun da lov til lidt

nemmerlig. og der må man bare lige tænke på, at det er fordi de elsker jer og jeres barn rigtig højt..  

håber det bedste for jer.. og tillykke med graviditeten.. 

Noneother skriver:

Der er vi så uenige.
jeg synes i øvrigt det er rimelig stereotypt at antage at alle kvinder straks bli´r til hjælpeløse 5årige når vi er gravide. -og nej det er stadig ikke gyldig undskyldning for at svine sin kæreste hæder og ære fra.  

Ja og jeg synes at du er ekstremt egoistisk  Så vi må nok bare konkludere at vi er meget uenige på dette punkt og hvad der skal ske når man er gravid.

Lullaby skriver:

Ja og jeg synes at du er ekstremt egoistisk  Så vi må nok bare konkludere at vi er meget uenige på dette punkt og hvad der skal ske når man er gravid.

Go´plan.

Alle handlinger vi nogensinde har foretaget er i øvrigt altid egoistiske på et eller andet plan. -Forskellen er bare at nogen står mere ved det end andre.