Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

Det blev lidt langt, men jeg håber i har mod på at læse det, og give en kommentar/jeres mening med på vejen

Det skal først og fremmest siges at jeg har et fantastisk nært forhold til min mor. Jeg har altid betroet hende alt, og jeg har altid været tryg ved at have hende med på sidelinjen gennem mange situationer. Hun sætter sine børn meget højt, og vil gerne være en del af vores udvikling/liv så meget som hun nu kan/får lov.

Nu er det mest fantastiske sket, jeg er gravid i 12.uge, og vi venter os vores første barn Min mor er selvfølgelig helt oppe og ringe over det. Hendes MetteMus skal være MOR, og hun synes det er helt fantastisk. Hun har før (inden hun vidste vi ventede os) givet udtryk for at det ville være den største gave for hende at være med til barnets fødsel, og jeg ville slet ikke have noget problem med det, tværtimod synes jeg det ville være fantastisk at kunne give hende den 'gave'.

Jeg sagde dog at jeg ville snakke med Morten om det først, og det viser sig så at han ikke synes det er nogen god idé. Han mener det er en intim oplevelse, som kun ham og jeg skal dele, nu hvor det er første gang. Han er bange for hun vil tage noget af oplevelsen fra ham og måske blande sig for meget i processen, så han vil føle sig forbigået. Jeg tror slet ikke det ville være tilfældet, men jeg respekterer hans beslutning, trods jeg ikke er helt enig med ham. Jeg fortæller min mor vores beslutning og hun bliver lidt skuffet, da hun ikke kan følge problemstillingen. Hun spurgte så i forgårs, meget ydmygt om hun så måtte komme med til den første scanning nu her på fredag, og jeg gav ikke noget konkret svar. Ville igen lige tale med Morten først.

Heller ikke dette vil han gå med til. Hans forklaring lyder at han godt ved at det måske lyder egoistisk, men det er en oplevelse han gerne vil dele med mig alene. Og ikke vil skulle til at bruge energi på at dele glæden og tårene i øjnene med andre end mig, når han ser og hører barnet for første gang. Alle følelser omkring denne store begivenhed skal være koncentreret mellem os. Og jeg kan godt følge ham. Men problemet er, at jeg har svært ved endnu engang at skulle tilbage til min mor og sige, at det må hun altså heller ikke. Vi er dog blevet enige om at hun må komme med til 2.scanning vi skal til. Så hun får lov til dét i det mindste.

Jeg kan godt forstå min kæreste. Det er jo i bund og grund det største i vores liv, og første gang vi skal opleve det. Det er en oplevelse han ønsker vi skal have helt privat, uden andre, lige meget hvor meget eller lidt opmærksomhed de ville kræve ved deres tilstedeværelse. Det er muligvis også anderledes med barn nr.2. Der kan hun muligvis få lov at være med til mere. Men den første oplevelse skal være vores, helt alene.

Jeg har bare ikke lyst til at "skuffe" hende, ved at nægte hende at være lige så stor en del af dette i mit liv, ligesom hun har været med stort set alt andet.
Men på den anden side, som jeg også har sagt til Morten. Dette er jo begyndelsen på VORES liv sammen som familie, og det har min mor jo groft sagt ingen andel i. Og dette er VORES barn, og her betyder Mortens følelser og beslutninger mere end min mors ønsker. Jeg vil gerne have at han skal føle at han har mindst ligeså meget som jeg at skulle have sagt i denne sammenhæng.

Puuha det blev langt. Tusind tak fordi I gad læse med så langt.

Synes I at hans/vores beslutning er okay?
Hvem var med til jeres scanninger/fødsler??

Håber I vil give en kommentar....

Knus og gode weekend,

Mette

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

Måske er det på tide at give lidt slip på din mor, og vænne dig til at læne dig mere op ad din  mand? - Eller også er det mig selv, jeg snakker om

Jeg tror, vi skal lytte alvorligt til vores mænd og tage del i den udvikling, der sker, når man danner ny familie og helt naturligt skaber lidt afstand til sine egne forældre.

Kh Molly

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

Enig i ALT!! Hader også når par omtaler sig som gravide! Damn, hvis vi havde kunne dele det bare 30/70 herhjemme indtil nu, ville jeg være glad!
Gør som du føler for!

Nu skal jeg selv have ks , så jeg slipper for dét problem (; Men min mor havde meldt ud , at hun gerne ville med til fødslen , hvis jeg ville have det (det ville jeg så ikke , men det er jo en anden side af sagen) Men synes da du skal snakke med din kæreste om det .. Jeg kan sagtens se det fra hans side .. Sådan tror jeg også min kæreste ville have det ..

Angående scanningerne .. Nu ved jeg ikke , hvor du skal føde .. Men på Roskilde , hvor jeg hører til , står der i papirerne , at man kun må have én voksen med .. Så det er slet ikke sikkert du får lov at tage din mor med

Der er slet ikke noget forkert i jeres beslutning. Jeg/vi har valgt på samme måde.

Det er KUN os to ved fødslen (altså og selvfølgelig sygehuspersonalet) men ingen mødre, veninder eller noget. Bare OS.
Det er vores oplevelse og sådan er det bare.

Kan dog godt følge dig i at det er lidt hårdt at skulle afvise din mor igen, men hun må (og skal) også forstå at dette er jeres begyndelse til at opbygge en familie og det vil i gerne opleve sammen, bare jer to. Som du selv skrive kan jo (måske) være med når nummer to melder sin ankomst.

Håber din mor vil forstå.

og stort tillykke med graviditeten

Noneother skriver:

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

Tak for et godt svar

Jeg forstår hvad du mener at det er MIG som er gravid. Men jeg ved at dette betyder alverden for ham, og jeg ønsker at inddrage ham i så meget som muligt, netop fordi han ikke er den som bærer barnet og oplever alle de andre processer i forbindelse med graviditeten.

Han er en meget betænksom mand, og han har spurgt mig direkte om det betyder MEGET for mig at have min mor med. For hvis det gør, handler det jo også om at vælge sine kampe, og så ville han nok bukke sig, og lade hende tage med. Men jeg fortalte ham at det ville være fantastisk at have hende med, men ikke på beskostning af at han ville føle sig forbigået, og at det skulle komme mellem os.

Jeg synes det er i orden at din mand siger fra og ønsker at det skal være kun for jer....

Jeg forstår ham fuldt ud og synes han har ligeså meget at skulle have sagt i dette som du har.

Her var vi begge enige om at det kun var os, min mand og jeg, der var til scanninger og til fødslen.

Først må jeg lige sige; Hvor er det da dejligt at du har så nært et forhold til din mor Dernæst må jeg sige at jeg nok er på din kærestes side og mener du skal følge hans ønsker og ikke føle dig presset af din mors ønsker, for reelt hat hun jo ikke med at at gøre. Det der er ved at foregå har jo ikke noget at gøre imellem hende og dig, men mellem dig og din kæreste. Det handler vel i bund og grund om at de mor nu rigtigt skal til at kappe navlestrengen mellem i 2?

Sådan rent praktisk så så vidt jeg ved må der kun være én med til i hvert fald første scanning. Jeg ved ikke helt om det er noget anden til den 2. scanning, men det mener jeg nu ikke. Og jeg kan godt forstå at din kæreste gerne vil have at det bliver en oplevelse imellem kun jer 2. For mig selv var det rigtig stærkt at være inde at blive scannet og følte mig meget tæt til min kæreste som vi sad/ lå der og så på hvad vi fælles, os 2 er ved at lave

MEN det du KUNNE gøre mht. scanning, det var jo at tilbyde din mor (fx i julegave) en scanning på privatklinik, hvor hun og dig kan tage ind og se baby sprælle rundt? Så får hun set det lille mirakkel uden at tage noget fra din kæreste og det er jo kun bonus for dig at du ser baby endnu engang. Og nej jeg synes ikke det behøver kun at være dig og din mor; igen er det vigtigt at din kæreste ikke bliver holdt udenfor, det er jo gennem scaninger han ligesom rigtig kan forholde sig til baby Men jeg tror ikke han vil føle at din mor tager "hans plads" ved en ekstra scanning Du kan jo vende muligheden med din kæreste?

Og mht. fødslen, jamen hvis det er hans mening så skal den respekteres synes jeg Så må din mor komme når baby er kommet til verdenen

Håber du kan bruge det til et eller andet...

Noneother skriver:

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

Jeg er HELT uenig med dig!!

Det er JERES barn og ikke bare dit barn, så selvfølgelig er det noget I skal have sammen. Også uden mor/svigermor

Jeg ville helt sikkert respektere farens holdning, og jeg håber på at den kommende mormor også vil forstå