Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

goodiedk skriver:

Jeg er HELT uenig med dig!!

Det er JERES barn og ikke bare dit barn, så selvfølgelig er det noget I skal have sammen. Også uden mor/svigermor

 

Jeg ville helt sikkert respektere farens holdning, og jeg håber på at den kommende mormor også vil forstå

Ja Ja det er da DERES barn.

Men det er hendes krop, hendes graviditet og hendes fødsel.
og det er bare sådan jeg har det.

Så kan man snakke nok så meget om parforhold og moderbindinger og al det der.
-og selfølgelig skal man da lytte til hinanden, men til en hvis grænse, for han er altså bare ikke helt så meget igennem som hun er. Så hvis det er vigtigt for hende at ha´sin mor, sin onkel, sin gud, sit æsel eller sit ispapir med, så er det hendes beslutning i sidste ende.

Maria-s skriver:

Først må jeg lige sige; Hvor er det da dejligt at du har så nært et forhold til din mor Dernæst må jeg sige at jeg nok er på din kærestes side og mener du skal følge hans ønsker og ikke føle dig presset af din mors ønsker, for reelt hat hun jo ikke med at at gøre. Det der er ved at foregå har jo ikke noget at gøre imellem hende og dig, men mellem dig og din kæreste. Det handler vel i bund og grund om at de mor nu rigtigt skal til at kappe navlestrengen mellem i 2?

Sådan rent praktisk så så vidt jeg ved må der kun være én med til i hvert fald første scanning. Jeg ved ikke helt om det er noget anden til den 2. scanning, men det mener jeg nu ikke. Og jeg kan godt forstå at din kæreste gerne vil have at det bliver en oplevelse imellem kun jer 2. For mig selv var det rigtig stærkt at være inde at blive scannet og følte mig meget tæt til min kæreste som vi sad/ lå der og så på hvad vi fælles, os 2 er ved at lave

MEN det du KUNNE gøre mht. scanning, det var jo at tilbyde din mor (fx i julegave) en scanning på privatklinik, hvor hun og dig kan tage ind og se baby sprælle rundt? Så får hun set det lille mirakkel uden at tage noget fra din kæreste og det er jo kun bonus for dig at du ser baby endnu engang. Og nej jeg synes ikke det behøver kun at være dig og din mor; igen er det vigtigt at din kæreste ikke bliver holdt udenfor, det er jo gennem scaninger han ligesom rigtig kan forholde sig til baby Men jeg tror ikke han vil føle at din mor tager "hans plads" ved en ekstra scanning Du kan jo vende muligheden med din kæreste?

Og mht. fødslen, jamen hvis det er hans mening så skal den respekteres synes jeg Så må din mor komme når baby er kommet til verdenen

Håber du kan bruge det til et eller andet...

Tusind tak for dit svar det kan jeg sagtens bruge.

Men jeg synes at mange af de ting du påpeger er beskrevet i teksten. det har jeg i hvert fald forsøgt
Konklusionen blev jo at jeg respekterer hans beslutning og hans følelser omkring det. Jeg kan jo i bund og grund sagtens forstå ham.
Som beskrevet har min mor jo rent faktisk ingen andel i det her. Vi skal føde på Hvidovre, og jeg ved faktisk ikke om de har nogen restriktioner i forhold til hvor mange man må tage med. Med det er da værd at undersøge Og tak for det andet råd, det havde jeg ikke overvejet. Men det er da værd at tage med. Jeg vil lige tænke lidt over det. Hvis det er muligt at hun kan komme med til scanning nr.2, ville det jo nok også være tilstrækkeligt? Hun kan jo eventuelt også få et scanningsbilled hvis vi får nok

AnneBJ skriver:

Hm, nu har jeg læst de andres svar... Jeg havde forstået det sådan, at du og kæresten var uenige om mor med eller ej. Hvis I ikke er det, så mener jeg ikke du skal "ændre mening" blot for at glæde mor.... Så hvis I er enige om, at det er mellem Jer to (hvilket jeg personligt er enig i) så synes jeg I skal holde fast i det..

Mette:)) skriver:

Det blev lidt langt, men jeg håber i har mod på at læse det, og give en kommentar/jeres mening med på vejen

Det skal først og fremmest siges at jeg har et fantastisk nært forhold til min mor. Jeg har altid betroet hende alt, og jeg har altid været tryg ved at have hende med på sidelinjen gennem mange situationer. Hun sætter sine børn meget højt, og vil gerne være en del af vores udvikling/liv så meget som hun nu kan/får lov.

Nu er det mest fantastiske sket, jeg er gravid i 12.uge, og vi venter os vores første barn Min mor er selvfølgelig helt oppe og ringe over det. Hendes MetteMus skal være MOR, og hun synes det er helt fantastisk. Hun har før (inden hun vidste vi ventede os) givet udtryk for at det ville være den største gave for hende at være med til barnets fødsel, og jeg ville slet ikke have noget problem med det, tværtimod synes jeg det ville være fantastisk at kunne give hende den 'gave'.

Jeg sagde dog at jeg ville snakke med Morten om det først, og det viser sig så at han ikke synes det er nogen god idé. Han mener det er en intim oplevelse, som kun ham og jeg skal dele, nu hvor det er første gang. Han er bange for hun vil tage noget af oplevelsen fra ham og måske blande sig for meget i processen, så han vil føle sig forbigået. Jeg tror slet ikke det ville være tilfældet, men jeg respekterer hans beslutning, trods jeg ikke er helt enig med ham. Jeg fortæller min mor vores beslutning og hun bliver lidt skuffet, da hun ikke kan følge problemstillingen. Hun spurgte så i forgårs, meget ydmygt om hun så måtte komme med til den første scanning nu her på fredag, og jeg gav ikke noget konkret svar. Ville igen lige tale med Morten først.

Heller ikke dette vil han gå med til. Hans forklaring lyder at han godt ved at det måske lyder egoistisk, men det er en oplevelse han gerne vil dele med mig alene. Og ikke vil skulle til at bruge energi på at dele glæden og tårene i øjnene med andre end mig, når han ser og hører barnet for første gang. Alle følelser omkring denne store begivenhed skal være koncentreret mellem os. Og jeg kan godt følge ham. Men problemet er, at jeg har svært ved endnu engang at skulle tilbage til min mor og sige, at det må hun altså heller ikke. Vi er dog blevet enige om at hun må komme med til 2.scanning vi skal til. Så hun får lov til dét i det mindste.

Jeg kan godt forstå min kæreste. Det er jo i bund og grund det største i vores liv, og første gang vi skal opleve det. Det er en oplevelse han ønsker vi skal have helt privat, uden andre, lige meget hvor meget eller lidt opmærksomhed de ville kræve ved deres tilstedeværelse. Det er muligvis også anderledes med barn nr.2. Der kan hun muligvis få lov at være med til mere. Men den første oplevelse skal være vores, helt alene.

Jeg har bare ikke lyst til at "skuffe" hende, ved at nægte hende at være lige så stor en del af dette i mit liv, ligesom hun har været med stort set alt andet.
Men på den anden side, som jeg også har sagt til Morten. Dette er jo begyndelsen på VORES liv sammen som familie, og det har min mor jo groft sagt ingen andel i. Og dette er VORES barn, og her betyder Mortens følelser og beslutninger mere end min mors ønsker. Jeg vil gerne have at han skal føle at han har mindst ligeså meget som jeg at skulle have sagt i denne sammenhæng.

Puuha det blev langt. Tusind tak fordi I gad læse med så langt.

Synes I at hans/vores beslutning er okay?
Hvem var med til jeres scanninger/fødsler??

Håber I vil give en kommentar....

Knus og gode weekend,

Mette

Søde ven.
jeg kan kun støtte din mand helt og aldeles i hans følelser. Når det er første gang, så skal man have lov til at have det for sig selv.
Jeg frabad mig også at have min mor og sviger-ditto med til noget som helst omkring min ældstes fødsel..og endda også med nr 2.
Nr 3 var der ikke noget at rafle om, for han blev født med PK under fuld narkose, men jeg havde måske overvejet at have min mor med på sidelinjen. Med nr 2 var derimod min veninde med.
Men som sagt, det er noget som du og din mand skal dele, og så må mor vige.
Jeg ville da også utroligt gerne villet have været med til mine børnebørns fødsel, men det har jeg ikke fået lov til..og jeg har da heller ikke spurgt, så meget pli har jeg da.
Så din mor må pænt vente, til I føler det er ok, for selvom du er hendes barn, så er den lille nye din mands og dit barn, og det skal I have for jer selv.

Kærligst
Sussie

Kit skriver:

Jeg må indrømme, at jeg er enig med din Morten.

Vi var kun os to til NF-scanningen og det er jeg rigtig glad for. Det var en meget særlig oplevelse og den deler vi. Vi valgte efterfølgende, at få en kønsscanning, hvor vi havde lidt familie med. Det synes jeg var rigtig hyggeligt og mere afslappet.

Til fødslen er vi enige om, at de er os to. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at min mand (også en Morten) vil være der for mig 100 %. Og det skal have også have lov til at vise. Kan godt forstå din Morten, at han ikke vil "få lov" til at støtte dig på samme måde, hvis din mor er der. Dynamikken er bare anderledes.

Bare et indspark fra mig. Det er da dejligt og en positiv ting, at din Morten ønsker at dele oplevelsen med dig alene, så det er jeres. Og at han vil være der for dig under fødslen. Jeg tror det er faren i ham, der kommer op til overfladen

Kit 29+6

Hehe, du har helt ret. Jeg kaldte ham også for 'Løvefar', fordi han er meget beskyttende og kredser om os som familie, og ingen andre skal blande sig
Jeg ved at han vil være der 1000% for mig ved fødslen, og jeg tror faktisk at det lige så meget handler om at han SELV VIL, og at ingen skal tage hans opgave fra ham som far, at være den der støtter og hjælper.Og det kan jeg jo også godt følge ham i.

Tak for din synsvinkel. Det er super rart at høre. Jeg tror nemlig også at du har ret i at dynamikken ville være helt anderledes. Det er også det han forklarer npr han skal beskrive hvorfor han bare gerne vil være os

Jeg holder ved min beslutning kan jeg mærke. Det føles rigtigt.

Mette:)) skriver:

Hehe, du har helt ret. Jeg kaldte ham også for 'Løvefar', fordi han er meget beskyttende og kredser om os som familie, og ingen andre skal blande sig
Jeg ved at han vil være der 1000% for mig ved fødslen, og jeg tror faktisk at det lige så meget handler om at han SELV VIL, og at ingen skal tage hans opgave fra ham som far, at være den der støtter og hjælper.Og det kan jeg jo også godt følge ham i.

Tak for din synsvinkel. Det er super rart at høre. Jeg tror nemlig også at du har ret i at dynamikken ville være helt anderledes. Det er også det han forklarer npr han skal beskrive hvorfor han bare gerne vil være os

Jeg holder ved min beslutning kan jeg mærke. Det føles rigtigt.

Ved du hvad..det skal du bare være superglad for.
Vi har alt for mange piger herinde, der klager over at deres mænd ikke er en fis interesseret i hverken graviditet eller baby.
Så nyd din "løvefar"...dem er der ikke for mange af.

Noneother skriver:

Der havde jeg nok valgt at skære igennem, og fortælle manden at det var mig der var gravid, ergo var det mig der bestemte hvem der skulle med til diverse scanninger/fødsel.
men ok. Jeg er osse et af dem der, der ikke kan klare at høre folk komme og sige: Vi er gravide!  nej, nej. Hun er gravid, det er DU ikke mester! -Det er ikke det samme, og jeres arbejdsfordeling er laaangt fra 50/50 her.

med andre ord. Så har jeg det sådan at føler du at det ville gøre dig glad at ha´din mor med, så synes jeg at han bør respektere din beslutning.

Ej mener du det seriøst? At det er dig der er gravid og derfor må han overhovedet ikke være med til at bestemme?

Hvad så hvis han beslutter sig for at overtatovere sin krop med div racistiske udtalelser, barbere sig kronraget. Eller det modsatte, tror at han er 13 igen? Så kan du heller ikke tillade dig at bitche over det fordi at det er hans krop. Vil det være det samme så?

SussieThyssen skriver:

Søde ven.
jeg kan kun støtte din mand helt og aldeles i hans følelser. Når det er første gang, så skal man have lov til at have det for sig selv.
Jeg frabad mig også at have min mor og sviger-ditto med til noget som helst omkring min ældstes fødsel..og endda også med nr 2.
Nr 3 var der ikke noget at rafle om, for han blev født med PK under fuld narkose, men jeg havde måske overvejet at have min mor med på sidelinjen. Med nr 2 var derimod min veninde med.
Men som sagt, det er noget som du og din mand skal dele, og så må mor vige.
Jeg ville da også utroligt gerne villet have været med til mine børnebørns fødsel, men det har jeg ikke fået lov til..og jeg har da heller ikke spurgt, så meget pli har jeg da.
Så din mor må pænt vente, til I føler det er ok, for selvom du er hendes barn, så er den lille nye din mands og dit barn, og det skal I have for jer selv.

Kærligst
Sussie

Tak for svaret Sussie

Jeg er fuldstændig enig med alt det du skriver, og som du kan læse er min beslutning også at respektere hans følelser, da de betyder mere for mig end min mors ønske om at være med til fødslen og scanningen.

Det er helt i orden med mig at hun spørger, man kan jo højst få et nej Men er nu sikker på at hun vil respektere vores beslutning også. Hun bliver nok bare lidt trist, fordi hun ikke længere skal være den store støtte person. Det er Mortens rolle nu. Sådan er det jo. Men derfor kan det jo godt være lidt svært at acceptere med det samme

Knus

SussieThyssen skriver:

Ved du hvad..det skal du bare være superglad for.
Vi har alt for mange piger herinde, der klager over at deres mænd ikke er en fis interesseret i hverken graviditet eller baby.
Så nyd din "løvefar"...dem er der ikke for mange af.

Det kan du tro jeg også er Han er den mest fantastiske mand og person jeg kender, og han bliver verdens bedste far - det er der ingen tvivl om!!!!! Jeg kunne ikke have valgt nogen bedre far til mit barn.
Men tak for de søde ord

SussieThyssen skriver:

Søde ven.
jeg kan kun støtte din mand helt og aldeles i hans følelser. Når det er første gang, så skal man have lov til at have det for sig selv.
Jeg frabad mig også at have min mor og sviger-ditto med til noget som helst omkring min ældstes fødsel..og endda også med nr 2.
Nr 3 var der ikke noget at rafle om, for han blev født med PK under fuld narkose, men jeg havde måske overvejet at have min mor med på sidelinjen. Med nr 2 var derimod min veninde med.
Men som sagt, det er noget som du og din mand skal dele, og så må mor vige.
Jeg ville da også utroligt gerne villet have været med til mine børnebørns fødsel, men det har jeg ikke fået lov til..og jeg har da heller ikke spurgt, så meget pli har jeg da.
Så din mor må pænt vente, til I føler det er ok, for selvom du er hendes barn, så er den lille nye din mands og dit barn, og det skal I have for jer selv.

Kærligst
Sussie

Enig