Er jeg OND ved min mand ? :(

Hvis det var mig, ville jeg ikke have de kom på sygehuset, det er en tid hvor du skal have FRED og koncentrere dig fuldt ud om dit barn, og lære at være mor. så har du ikke brug for at sidde med paraderne oppe hvis de skal komme og du ikke aner hvad de kan finde på. Specielt ikke efter sådan en fortid med dem.
De må komme når i er kommet hjem eller din mand kan besøge dem, og hvis de vil have noget med Dig og Bebs at gøre så kan de komme med en undskyldning fra hjertet og begrave alle de gamle spydigheder. Personligt skylder du dem ikke en skid og har de ikke selv lidt gravet deres egen grav..

lillepuller skriver:

 

Lige præcis de skal gør en indsats først .. for alle de ting de har gjort.

De skal ikke tro de får alt gratis lige meget hvor ond de har været .. for så bliver de ved med at være lede fordi ingen sætter dem på plads.

Åhh men at straffe dem med deres barnebarn er helt forkert! Og sådan som du skriver dit første indlæg lyder det på mig som om de er klar til at starte forfra. Og du vælger så at straffe dem din mand og barn det er altså forkert og vil slet ikke gavne jeres forhold! 

Thalia skriver:

Altså jeg går ud fra at hans forældre gerne vil besøge jer mens du er på sygehuset - ikke at de gerne vil med ind til selve fødslen?

Hvis det er tilfældet, så synes jeg faktisk du er lidt ond ja - og også lidt fjollet.

Ond fordi det ikke kun er dig det handler om. Din kæreste skal være far, hans forældre skal være bedsteforældre, så det er altså en stor ting for hele familien. Vel er det dig der føder, og hvis du er så smadret bagefter at du ikke orker gæster på sygehuset, så er det helt ok. Men at afviser hans familie og lade din egen familie kommer på besøg, det er altså en smule ondskabsfuldt og hævngerrigt, og måske ikke den bedste måde at starte livet for jeres lille.

Oven i det er det lidt fjollet af dig, for uanset hvordan du har det med dine svigerforældre, så er de altså dit barns bedsteforældre, og din mand går næppe med til at hans forældre aldrig må se barnet.

Så er det da en del nemmere at lade dem komme mens i er på sygehuset, hvor du kan smide dem ud når der ikke længere er besøgstid, end at vente til du kommer hjem, hvor det er meget sværere at få sat den slags grænser.

Uanset hvad, så kommer du ikke udenom at du selv har valgt at få et barn med din kæreste, og det barn bliver altså en del af hans familie uanset om du kan enes med dem eller ej. Så kan du lige så godt med det samme begynde at arbejde på at finde måder hvor du og svigerforældrene kan omgåes og sameksistere uden at det rammer din baby på en træls måde.

Godt skrevet

sarahb skriver:

Hvis det var mig, ville jeg ikke have de kom på sygehuset, det er en tid hvor du skal have FRED og koncentrere dig fuldt ud om dit barn, og lære at være mor. så har du ikke brug for at sidde med paraderne oppe hvis de skal komme og du ikke aner hvad de kan finde på. Specielt ikke efter sådan en fortid med dem.
De må komme når i er kommet hjem eller din mand kan besøge dem, og hvis de vil have noget med Dig og Bebs at gøre så kan de komme med en undskyldning fra hjertet og begrave alle de gamle spydigheder. Personligt skylder du dem ikke en skid og har de ikke selv lidt gravet deres egen grav..

Men hvorfor skal det gå ud over barnet? de har da ikke gjort barnet noget barnet fortjener da at havde et forhold til sine bedsteforældre. 

Diana... skriver:

Men hvorfor skal det gå ud over barnet? de har da ikke gjort barnet noget barnet fortjener da at havde et forhold til sine bedsteforældre. 

det er jeg helt enig, i men barnet er stadig et barn hun har været med til at give liv til. Og barnet er stadig halvdelen af hende. Hvis de ikke accepterer hende hvorfor kan de så godt bruge hendes barn. Man må også respektere personen bag barnet. Og uanset hvad Så er det 100% hendes Bedste interesse der skal sættes højest på sygehuset når hun føder, ikke alle mulige andres.
Hvis de kan give hende en undskyldning og rode bod på fortiden inden hun skal føde og hvis de gør en indsats for at hun skal føle sig godt tilpas i deres nærvær, så ville jeg acceptere de kom.

lillepuller skriver:

Jeg giver hans forældre ikke lov til at besøge mig på sygehuset når jeg føder den 8 november ... og jeg kan se han vil gerne ha dem med ..

Men har været igennem helved med dem, de har smidt mig ud af deres hjem og kaldt mig alt muligt . De har ikke ønsket os sammen og nu pludseligt vil de med ..

Min mand protestere ikke da han ved hvad jeg har været igennem med dem, men jeg kan bare se han bliver ked af det.

 

Hvad skal jeg dog gør årh !!! HADER hans forældre men elsker ham.

Nu har jeg så ikke læst HELE tråden, men det lyder på mig som om at du har besluttet dig. Du "forsvarer dig selv" mod det folk skriver, hvilket jeg synes er en øjenåbner Så jeg synes bare du skal holde dig til hvad du har det bedste med - evt. give dem en chance for a gøre det hele godt igen, og hvis ikke, jamen, så har du jo besluttet dig. 

sarahb skriver:

det er jeg helt enig, i men barnet er stadig et barn hun har været med til at give liv til. Og barnet er stadig halvdelen af hende. Hvis de ikke accepterer hende hvorfor kan de så godt bruge hendes barn. Man må også respektere personen bag barnet. Og uanset hvad Så er det 100% hendes Bedste interesse der skal sættes højest på sygehuset når hun føder, ikke alle mulige andres.
Hvis de kan give hende en undskyldning og rode bod på fortiden inden hun skal føde og hvis de gør en indsats for at hun skal føle sig godt tilpas i deres nærvær, så ville jeg acceptere de kom.

Enig i det med hospitalet. Men det er også farens barn. Og hvordan skal de kunne give en undskyldning når hun IKKE gider se dem og ikke kan klare synet af dem. De skriver de gerne vil komme og for mig er det en start på en ny begyndelse. Og de fleste ændre sig altså når man får et barn i armene også bedsteforældrene. Og man er sgu nød til også selv gøre noget for at få et forhold stedet for gøre det være! 

jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige!

hold op hvor er det synd for dig!! synes de sku skamme sig

synes ikke du skal byde dem at komme efter sådan en behandling! jeg ville ederame føle mig udnyttet på mange måder!   hvad så hvis du ikke havde været gravid.. havde de så ville besøge dig hvis du lå på sygehuset af en anden grund

sarahb skriver:

det er jeg helt enig, i men barnet er stadig et barn hun har været med til at give liv til. Og barnet er stadig halvdelen af hende. Hvis de ikke accepterer hende hvorfor kan de så godt bruge hendes barn. Man må også respektere personen bag barnet. Og uanset hvad Så er det 100% hendes Bedste interesse der skal sættes højest på sygehuset når hun føder, ikke alle mulige andres.
Hvis de kan give hende en undskyldning og rode bod på fortiden inden hun skal føde og hvis de gør en indsats for at hun skal føle sig godt tilpas i deres nærvær, så ville jeg acceptere de kom.

PRÆCIS . tak for det

Det er i sidste ende mit barn og de indrømmer slet ikke at de har været lede .. de siger stadigvæk at det har altid været min skyld og ikke deres ... !

så den dag de kan undskylde bliver jeg glad .. men problemet er at min mand har snakket med dem og de har sagt at de kræver undskyldning fra mig og ikke omvendt.

Diana... skriver:

Åhh men at straffe dem med deres barnebarn er helt forkert! Og sådan som du skriver dit første indlæg lyder det på mig som om de er klar til at starte forfra. Og du vælger så at straffe dem din mand og barn det er altså forkert og vil slet ikke gavne jeres forhold! 

ja men hvorfor skal jeg tage så meget hensyn til dem nu ? det er trods alt mit barn .. og jeg føder ham ..