Er jeg OND ved min mand ? :(

Kildebakken skriver:

Det er min holdning, at hvis man vælger at skabe splid i forholdet til ens søns kæreste, så har man også valgt at forholdet til barnebarnet bliver bygget op med reservation og omhu. Du er barnets mor og de har ikke bevist overfor hverken dig eller deres søn, at de kan behandle medlemmer af jeres familie ordentligt.

På hospitalet er man meget sårbar og man er i sin gode ret til at bestemme, hvem man lukker ind i det trykke rum man er ved at opbygge mellem sig selv og barnet. Du skal give dig selv rum og I kan evt. melde ud at i ikke ønsker barselsbesøg overhovedet. I behøver jo slet ikke fortælle, hvornår tiden er inde. Det er vigtigt at du og din mand taler rigtig meget om dette - og jeg er sikker på at han vælger at tage hensyn til dig og barnet fremfor sine forældre.

Men jeg synes at du skal forsøge at få et godt forhold til dem på langt sigt. Så når baby er født og du føler dig sikker som mor, så ville jeg invitere dem til at se den lille og sørge for at inddrage dem på en god måde. 

Nå ja, du spørger om du er ond. Det er du kun, hvis din intention er at såre nogen, det er den jo ikke, den er at beskytte dig selv og dermed barnet.

Håber du får en rolig og tryg fødsel, samt tid på hospitalet:-)

Enig!

Bavianis skriver:

Jeg har læst dine indlæg i denne tråd, og er blevet nysgerrig... Hvor meget mener du man skal finde sig i fra sine forældre/svigerforældres side?

Hvor går grænsen, og hvad skal man "æde" og stadig opføre sig som ingenting er sket?

Mvh Susanne

Jeg er ikke sikker på at der er nogen gylden regel for hvor meget man skal finde sig i, men jeg mener ikke man gør sine børn nogle tjenester ved at være den der opretholder en spil i familien.

Hvis barnets far ønsker at hans forældre skal være en del af barnets liv, så mener jeg at man som mor og kæreste/kone bør gøre hvad man kan for at støtte ham. Og det indebærer blandt andet at man lader være med at "straffe" bedsteforældrene gennem barnet.

lillepuller skriver:

Jeg giver hans forældre ikke lov til at besøge mig på sygehuset når jeg føder den 8 november ... og jeg kan se han vil gerne ha dem med ..

Men har været igennem helved med dem, de har smidt mig ud af deres hjem og kaldt mig alt muligt . De har ikke ønsket os sammen og nu pludseligt vil de med ..

Min mand protestere ikke da han ved hvad jeg har været igennem med dem, men jeg kan bare se han bliver ked af det.

 

Hvad skal jeg dog gør årh !!! HADER hans forældre men elsker ham.

hmm jeg er ikke med, er det fødslen du ikke vil have dem med til, eller vil du overhovedet ikke have de kommer og besøger før i er kommet hjem eller hvordan ?

Har ikke læst det hele.

Jeg synes det jeg lige har læst virker til at du vil straffe dit barns kommende bedsteforældre gennem jeres barn, og det synes jeg ikke et barn fortjener. Jeres barn fortjener sin familie på godt og på ondt og så må du sgu bide i det sure æble, for du kan jo ikke være tøsefornærmet resten af livet. Så synes du tackler situationen helt forkert, for jeg ville opføre mig som den voksne og sige til mig selv jeg gør det for mit barns skyld.

Når man får børn er der altså ikke noget der hedder tøsefornærmet. For du straffer jo ligeså meget barnet ved at du siger din mand må tage det med men du vil ikke se dem.

En helt anden ting er at hvis jeg var dig villejeg ikke kunne overlade mit barn til nogen jeg ikke selv kender, i tilfælde af at de nuskal passe det engang.

Så mit råd er at du skal sige fortid er fortid, tage handskerne på for dit barns skyld og vis dig som den voksne, du behøver hverken give knus eller kram, men start da et sted for dit barns skyld.

Held og lykke kh Louise

hvis du nægter dem adgang at besøge den lille når den er født så bliver det bare værre end det er. Jeg kan ikke forstår at man skal forhindre barnets bedsteforældre at komme for at se barnet, så er man egoistisk.. Tænk på din mand han har da brug for at dele glæde med hele verdnen og dele den med hans forældre ligesom du har brug for at dele din glæde med dine forældre. Hvordan ville du have det hvis din mand nægtede dine forældre at komme og besøge den nye medlem i familien? Glem hvad der er sket i fortiden tænk på fremtiden for din, din mand og mest for dit barns skyld..

Thalia skriver:

Altså jeg går ud fra at hans forældre gerne vil besøge jer mens du er på sygehuset - ikke at de gerne vil med ind til selve fødslen?

Hvis det er tilfældet, så synes jeg faktisk du er lidt ond ja - og også lidt fjollet.

Ond fordi det ikke kun er dig det handler om. Din kæreste skal være far, hans forældre skal være bedsteforældre, så det er altså en stor ting for hele familien. Vel er det dig der føder, og hvis du er så smadret bagefter at du ikke orker gæster på sygehuset, så er det helt ok. Men at afviser hans familie og lade din egen familie kommer på besøg, det er altså en smule ondskabsfuldt og hævngerrigt, og måske ikke den bedste måde at starte livet for jeres lille.

Oven i det er det lidt fjollet af dig, for uanset hvordan du har det med dine svigerforældre, så er de altså dit barns bedsteforældre, og din mand går næppe med til at hans forældre aldrig må se barnet.

Så er det da en del nemmere at lade dem komme mens i er på sygehuset, hvor du kan smide dem ud når der ikke længere er besøgstid, end at vente til du kommer hjem, hvor det er meget sværere at få sat den slags grænser.

Uanset hvad, så kommer du ikke udenom at du selv har valgt at få et barn med din kæreste, og det barn bliver altså en del af hans familie uanset om du kan enes med dem eller ej. Så kan du lige så godt med det samme begynde at arbejde på at finde måder hvor du og svigerforældrene kan omgåes og sameksistere uden at det rammer din baby på en træls måde.

sarahb skriver:

han se din mand er udenlandsk, og seriøst de svigerforældre kan virkelig være slemme.. Jeg forstår dig så meget. For ud over alt det her så er der sikkert en masse jalouxi fra din svigermors side over du har giftet dig med hendes søn og at hun kan se hendes søn er glad. Det stikker lige en kniv i hjertet på mange udlandske kvinder.

ja præcis .. og hvordan skal man dog håndtere sådan noget ? jeg har virkelig givet hende meget respekt lige fra dag et af ,, men hun er bare en led gammel kælling .. hun ser så uskyldig ud ..

Jeg kan huske alle de gange hun nævnte foran mig, at der er så mange kvinder som vil ha ham og alt muligt .. hvad skal jeg bruge det til ? og hun sagde tit til ham at jeg skulle behandle ham som en rigtig mand .. øh .. og det påvirker ham nok en lille smule nu også hvis han besøger dem og hun siger ting som dette så går det self udover vores forhold. for normalt tænker han selv ikke over de bagateller men hun får det i hovedet på ham.

SoffiLine skriver:

Har det på præcis samme måde som dig. Jeg har nogle snot hamrende dumme svigerforældre, kan ikke døje synet af dem! 

De har nægtet mig at komme i deres hjem, fordi jeg ikke ville drikke den slags saftevand de havde. Og kan bare ikke li jordbær saftevand så ville hellere have vand.

Og de har haft droppet kontakten til deres søn, fordi de ikke kan fordrage mig. Sviner mig til hele tiden osv osv osv.

Så kan sagtens forstå dig, og jeg vil heller ikke ha de kommer på sygehuset. For ærlig talt, hvad fanden skal jeg snakke med dem om? 

Forstår dig SÅ meget!

ja selvom jeg får meget ondt af min mand .. så har jeg virkelig prøvet på at tvinge mig selv igen og igen for at se dem og give dem ekstra chance men kan bare ikke.

For jeg ved hvordan det ender og ved hvordan de snakker og opføre sig .

bondepigen skriver:

Hmm, den er lidt svær, for jeg havde det på samme måde som dig, da mig og svigerforældrene heller ikke kunne sammen... men osse fordi, at de så skulle overnatte hjemme hos os, hvis det var, da de bor langt væk... og det orkede jeg simpelthen ikke at de skulle. Havde nok kunnet leve med det, hvis det kun lige var på sygehuset et par timer og så hej hej....

Det endte med, at jeg ikke ville have dem på besøg på sygehuset, da jeg ikke ville have dem hængende i flere dage. Men jeg vil sige, hvis det kun er en time eller to det drejer sig om, på sygehuset, så ville jeg da give dem lov...

Og jeg og min svigerfar fik et meget bedre forhold efter Emma blev født... der var der pludselig noget der bandt os sammen og heldigvis for det da, for han døde for et par mdr. siden, og jeg kan næsten ikke bære tanken om at Emma ikke kan besøge sin farfar mere!!!

problemet er bare at hans forældre har INTET at lave , tro mig. Og hvis de bare EN gang får lov til at besøge mig på sygehuset så kommer de også hjem til mig efter. og så ender det med at hans mor dukker op hver eneste dag uden at ringe eller noget. De er som små myrer og man kan ikke komme af dem igen.

TinaPina skriver:

Hvis mine svigerforældre havde talt grimt om mig, smidt mig ud af deres hjem og ikke ville hilse på mig når de mødte mig på gaden. Ja så ville min mand sgu ikke engang have gidet se dem det er helt sikkert.

Hos os havde det ikke været noget dilemma. Familien vælger os begge eller ingen. Og har de valgt fra, kan man ikke vælge til fordi man pludselig bliver nysgerrig og interesseret pga et barn.

Jeg har været det samme igennem med min mormor og hendes mand. De blev først interesserede da jeg blev gravid, men så er det sgu for sent

Jeg håber i finder en løsning der passer jer! Og rigtig rigtig god fødsel

ja hvorfor skal de interessere sig først nu når jeg skal have mit barn . KAN DE IKKE BARE LADE MIG VÆRE ÅRH ..

Jeg har seriøst haft det så godt sammen med min mand i de sidte 2 år hvor vi ikke har haft kontakt med dem .. men nu bliver det hele bare ødelagt hvis de bliver involveret i det igen.

De vil bare ha mit barn og være sammen med ham hver eneste dag, da de selv ikke har andet at give sig til. Og det har jeg slet ikke lyst til .