Bayze skriver:
Det der udtryk "hænge i skørter" er også slidt, fortærsket og i øvrigt misvisende, hvert fald i forhold til hvad jeg mener. Så det fortryder jeg egtnlig at jeg brugte.
Jeg er meget enig med dig i at hvis begge forældre arbejder fuld tid så kan de få timer der er til samvær med børnene let blive til sådan noget krampagtigt "kvalitetstid" hvor man med vold og magt skal hygge og relatere helt vildt. Og der er alt for lidt tid til bare at være sammen eller i nærheden som du ganske rigtigt siger...
Men jeg vil fastholde at hvis jeg havde muligheden for at gå på deltid, så ville jeg synes det var optimalt hvis mit barn var i en god institution fx halvdags. Jeg har altså svært ved at se hvordan det ellers er at mit barn skulle få socialt samvær med andre børn. Og helt at blive hjemmegående, sådan for en længere periode, det er nok alligevel heller ikke helt mig. Og jeg tror altså på den der med at det også er vigtigt at holde mor glad. Men pt er jeg sgu ikke glad for udsigterne til fuld tid og et barn i institution hele dagen, SLET ikke - jeg er grædefærdig..
Jeg ved ikke om jeg kunne gå hjemme fuldtid, eller jo, i en periode midt mellem job eller uddannelse, der kunne jeg sagtens...jeg tror ikke man går i stå hverken mere eller mindre af at gå hjemme eller af at arbejde, det handler nok mest om hvem man er.
Vil så sige at jeg med tre unger bestemt ikke keder mig og da ville nyde at kunne bruge tid til at lave det jeg kan lide også...det er jo ofte det man ubevidst vælger fra når man har børn.
Lige nu er min den lille i bh maks 4 timer og det er perfekt. I dag og i går havde han brug for at holde fri og det gjorde vi så, og det synes jeg er luksus at kunne. Min den mellemste har perioder med sfo to timer, andre med en time og andre hvor han bare vil hjem, igen er det jo fantastisk at det samvær han får med andre er noget han vælger og ikke påduttes, når han er der er det det han vil og har overskud til, når ikke. så leger han med brødrene eller hygger med mig.
Den store er jo bare hjemme efter skole, sådan er det jo når man er teenager...der er ikke et samlings socialt tilbud, omend det måske er der de virkelig har brug for og lyst til at dyrke hinanden, spejle sig og finde sig selv i gruppen af andre ligestillede.
Men igen, så er det jo simpelthen så forskelligt hvad og hvordan man ønsker at leve sit liv med og for børnene....omend den her afstemning godt nok er ret entydig i forhold til at arbejde fuld og halvtid.
