Skal samfundet bestemme over dig og dit liv???

michella80 skriver:

Hold da op jeg er godt nok uenig i dit synspunkt omkring det med at børn klarer sig bedre hvis de bliver passet hjemme. Børn bliver slet ikke socialiseret på samme måde hvis de går hjemme ved deres mor. I en institution lærer de at indgå i et fællesskab, tage hensyn, udvikler empati, og finder ud af hvordan samfundet fungerer. HVIS jeg gik hjemme ville jeg stadig sende min datter af sted i nogle timer hver dag for det har børn enormt godt af, så de ikke tror at alt handler om deres navle.

Og hvem har udtalt det???? : Eksperner er ikke itvivl om at hovedårsagen til det, skal findes i at børn ikke længere vokser op under rolige, trygge og nære forhold hjemme hos mor, hvor man går ned i gården eller ud på vejen og leger med naboens børn.

Det er nyt for mig at høre det.

Men til det du egentlig spurgte om så nej så mener jeg ikke jeg er TVUNGET til at arbejde som det jeg har uddannet mig til.

Osse nyt for mig. Er uddannet pædagog, og har ALDRIG læst det i nogen af mine fagbøger!!!!!!!!! Jeg har ikke været uddannet i 100 år, så det er nyere bøger jeg her referere til.

Samfundet ejer ikke mig, men jeg vil gerne nyde godt af de samfundsgoder vi har i et velfærdssamfund(Også selv om det de sidste 10 år er gået en del tilbage!!!) som fx gratis læge, gratis jordemoder, gratis uddannelse, SU osv. Så derfor betaler jeg gerne skat og yder gerne mit på arbejdsmarkedet.

Plus at jeg gir noget godt videre til mine unger. 

qp skriver:

Så vidt jeg ved er Ole Schoenborg psykolog og seminarielærer, han er imod at man sender børn i institution når de er under 2 år da han mener det vil resultere i svage børn der opvokser uden den kærlighed de har behov for. Og ja man kan da godt være enig med ham i mange af de ting han påpeger mht hvordan han gerne ville samfundet så ud - han pointerer jo netop, at mødre bør kunne gå hjemme med deres børn længe så vi fik nogle stærke individer.

Han har jo ikke forsket på området men skriver udfra hans tanker og oplevelser af nutidens børn og unge. Og jeg synes han er vildt ekstrem og uden egentlig grundlag for mange af de påstande han ytrer.

Selvfølgelig er der børn iblandt der bør blive længere hjemme men der findes ligeså vel børn der vil have det bedre i en institution fremfor, at blive hjemme. Det afhænger af hvilket miljø man opvokser i, hvordan famliens sociale omgangskreds er, hvilke ressourcer familien har og sidst men ikke mindst afhænger det også af barnets udvikling.

Personligt synes jeg det er dybt forkasteligt, at geniralisere en hel samfundsgruppe af børn som han gør.

De børn der "kommer galt afsted" gør det da ikke i alle tilfælde nødvendigvis af, at de har gået i institution. Der er så mange adskillige faktorer der spiller ind her, det kan eks. være at barnet er vokset op i en socialt belastet familie og har manglet en anden form for kærlighed end den kærlighed det har modtaget? Det kan også være fordi barnets forældre har været for karrieremindede og derfor ikke har kunne opfylde barnets emotionelle behov? Det kan være at forældrene simpelthen ikke har haft interesse i barnet?

Der er en individuel årsag til man udvikles som man gør og der er rigtig mange årsager til dette.

Sidst men ikke mindst sker der ingenting ved, at stille sig kritisk overfor en forfatters påstande

Mor79 skriver:

Det handler vel egentlig om samvær contra forbrug

Et prioriterings spørgsmål som flere burde stille sig selv

Jeg kan virkelig ærge mig over at vores samfund er skruet sammen som det er (selvom vi også lever i et super fedt land)

Hjælp hjælp finanskrise - ingen bruger penge

Hvad med at vi alle skruede lidt ned på alle planer...

At man generelt kun arbejdede 30 timer om ugen og frigav flere arbejdspladser

At flere kvinder valgte at gå hjemme de første 3 år og frigav arbejdspladser

At samvær med børn ville blive vigtigere end penge til institution, 2 biler og et hus på flexlån

Det er sørgeligt at børns barndom skal leves på en børne fabrik den største del af tiden...

Jeg bliver lidt provokeret, når det gentagne gange kommer op, at mødre der går på arbejde er lig overforbrug i familien.

Den allerstørste grund til at folk går på arbejde (mødre, fædre og alle andre) er jo ikke to biler og flexlån, men mad i munden, tag over hovedet og tøj på kroppen. Dernæst er det at have et arbejde i mine øjne også at tage samfundsmæssigt ansvar. Det betyder ikke at nogle mødre/fædre ikke kan vælge at gå hjemme, men vi kan faktisk ikke allesammen gå tilbage til kødgryderne. Når mødre går ud af døren derhjemme og morgenen for at gå på arbejde, er det jo ikke kun for at tjene penge til et nyt fladskærmstv eller næste ferie, men fordi der er brug for os og vores arbejdskraft og kompetance på hundredevis af forskellige områder udover i hjemmet. Kvinder på arbejdsmarkedet tager sig jo ikke kun af omsorgsopgaver, der ville forsvinde hvis alle gik hjemme.

Jeg synes det ville være en katastrofe, hvis alle kvinder med børn i alderen 0-3 år blev sendt hjem fra arbejdsmarkedet - både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk og ikke mindst socialt. Jeg går på arbejde fordi jeg mener, at jeg har noget at bidrage med og fordi jeg trives med at bruge mit hoved og de ting jeg har lært og kan. Derudover er det selvfølgelig fint at jeg bliver betalt for det, men jeg ville blive skør i hovedet af at gå hjemme og holde hus de næste ti år (eller hvad det nu kan blive til før alle er over tre, hvis vi skal have et par unger mere). Vi har hverken flexlån, dyre biler eller skabene fyldt med mærketøj, men vi har penge i banken og mulighed for at købe os frihed til at opnå de ting vi drømmer om og få nogle oplevelser sammen med vores barn. 

Så vidt jeg ved er Ole Schoenborg psykolog og seminarielærer, han er imod at man sender børn i institution når de er under 2 år da han mener det vil resultere i svage børn der opvokser uden den kærlighed de har behov for. Og ja man kan da godt være enig med ham i mange af de ting han påpeger mht hvordan han gerne ville samfundet så ud - han pointerer jo netop, at mødre bør kunne gå hjemme med deres børn længe så vi fik nogle stærke individer.

Han har jo ikke forsket på området men skriver udfra hans tanker og oplevelser af nutidens børn og unge. Og jeg synes han er vildt ekstrem og uden egentlig grundlag for mange af de påstande han ytrer.

Selvfølgelig er der børn iblandt der bør blive længere hjemme men der findes ligeså vel børn der vil have det bedre i en institution fremfor, at blive hjemme. Det afhænger af hvilket miljø man opvokser i, hvordan famliens sociale omgangskreds er, hvilke ressourcer familien har og sidst men ikke mindst afhænger det også af barnets udvikling.

Personligt synes jeg det er dybt forkasteligt, at geniralisere en hel samfundsgruppe af børn som han gør.

De børn der "kommer galt afsted" gør det da ikke i alle tilfælde nødvendigvis af, at de har gået i institution. Der er så mange adskillige faktorer der spiller ind her, det kan eks. være at barnet er vokset op i en socialt belastet familie og har manglet en anden form for kærlighed end den kærlighed det har modtaget? Det kan også være fordi barnets forældre har været for karrieremindede og derfor ikke har kunne opfylde barnets emotionelle behov? Det kan være at forældrene simpelthen ikke har haft interesse i barnet?

Der er en individuel årsag til man udvikles som man gør og der er rigtig mange årsager til dette.

Sidst men ikke mindst sker der ingenting ved, at stille sig kritisk overfor en forfatters påstande

Interessant at høre at forfatteren ideer er baseret på resultatet (nutidens børn og unge) og gætter sig frem til årsagen, i stedet for faktisk at have undersøgt årsagen. Endnu en grund til at være kildekritisk, når eksperter udtaler sig.

I øvrigt er det jo ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt familien har ressourcerne til at tage sig af børnene på en god måde derhjemme, men også om hvilke værdier man vil formidle til sine børn. At gå på arbejde er jo ikke nødvendigvis et ego-trip, men også et budskab til vores døtre og at mødre og kvinder faktisk også er noget værd professionelt.

Jbk skriver:

Som jeg skrev til mor79, så er spørgsmålet om mødre på arbejdsmarkedet jo meget større og mere komplekst end at sætte lighedstegn mellem overforbrug og arbejde. Det synes jeg bliver lidt snævertsynet.

Bayze skriver:

Ha ha - så rigtigt! Det er fandme en jungle at finde rundt i! det er ligesom at ammeanbefalingerne også følger vores barselspraksis Næh, som du siger er det ikke svært at finde en enkelt forsker der underbygger det budskab man gerne vil sende, men som lægmand er det svært, indenfor alle de områder man nu engang går rundt og gerne vil tage kvalificeret stilling til  - herunder er vores børn naturligvis det absolut vigtigste - at danne overblik over hvad der forskningsmæssigt er størst konsensus om. Ja, det var vist en nøjagtig gengivelse af din poite, så intet nyt uder solen der

Ja, det med ammeanbefalingerne er et andet godt eksempel, og et godt eksempel på noget der er gået så meget politik i, at "anbefalingerne" nærmest er kommet til at stå som et dekret fra de højere magter. Den måde amning bliver brugt som hellig ko til at holde mødre hjemme provokerer mig enormt (selvom jeg ammer for fulde gardiner på sjette måned).

MariaJ skriver:

Interessant at høre at forfatteren ideer er baseret på resultatet (nutidens børn og unge) og gætter sig frem til årsagen, i stedet for faktisk at have undersøgt årsagen. Endnu en grund til at være kildekritisk, når eksperter udtaler sig.

I øvrigt er det jo ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt familien har ressourcerne til at tage sig af børnene på en god måde derhjemme, men også om hvilke værdier man vil formidle til sine børn. At gå på arbejde er jo ikke nødvendigvis et ego-trip, men også et budskab til vores døtre og at mødre og kvinder faktisk også er noget værd professionelt.

Netop... Vi bor i et samfund som er indrettet på en bestemt måde og vi må gøre det bedste vi kan for, at videregive samfundets normer og værdier til vores børn. Man kunne måske ønske, at samfundet var indrettet anderledes (som Ole Schoenborg jo netop påpeger) men vi må jo få det bedste ud af de vilkår vi nu engang er blevet stillet.

Familierne er jo heller ikke hvad de har været, man har løsrevet sig fra familierne gennem tiden som et led i samfundsudviklingen hvilket jo både er på godt og ondt. Dette har resulteret i, at nogle familier er resourcestærke på mange måder mens det på samme tid har ført med sig, at der findes familier derude som ikke kan leve op til samfundets krav og forventninger og dermed er blevet socialt udstødte/ belastede på mange kanter. Ifht. sidstnævnte synes jeg jo kun det er ansvarligt, at deres børn kommer i institutioner i en tidlig alder hvor de kan få det de måtte mangle på hjemmefronten.

Ja institutionerne er dårligt planlagt pga manglende ressourcer.

Der burde være mindre børne grupper

Mere personale

Mere plads

Men hvor skal de penge komme fra når samfundet hele tiden er på barrikaderne over skatten - vores fælles opsparing, vores fælles velfærdskonto - den skal ned og velfærden skal op ?

latterlig regering.

Eller alternativer til Børnehaven

Fx dagplejemødre der havde børn fra 3-6 år i grupper på 4-5 børn.

Mange flere alternativer til de store integrerede institutioner

Jeg tror også det er en temperamentsag at lære at sige til og fra uanset om man går hjemme eller i børnehave

Selvfølgelig bør alle kvinder ikke gå hjemme, men de der vil - og der er mange - burde have flere reele muligheder

Man er ikke arbejdssky hvis man vælger at fise den af derhjemme med sine unger i 5-10 år (desværre har jeg selv haft den fordom) for det er sgu hårdt arbejde at være sammen med børn døgnets 24 timer og samtidig få et hjem til at fungere rent praktisk. Nogle bliver drænet for energi og andre oparbejder energi i fællesskabet med unger.

Selvfølgelig er tingene ikke sort hvide

Jeg er bare fortaler for mangfoldighed og flere muligheder

Mor79 skriver:

Ja institutionerne er dårligt planlagt pga manglende ressourcer.

Der burde være mindre børne grupper

Mere personale

Mere plads

Men hvor skal de penge komme fra når samfundet hele tiden er på barrikaderne over skatten - vores fælles opsparing, vores fælles velfærdskonto - den skal ned og velfærden skal op ?

latterlig regering.

Eller alternativer til Børnehaven

Fx dagplejemødre der havde børn fra 3-6 år i grupper på 4-5 børn.

Mange flere alternativer til de store integrerede institutioner

Jeg tror også det er en temperamentsag at lære at sige til og fra uanset om man går hjemme eller i børnehave

Selvfølgelig bør alle kvinder ikke gå hjemme, men de der vil - og der er mange - burde have flere reele muligheder

Man er ikke arbejdssky hvis man vælger at fise den af derhjemme med sine unger i 5-10 år (desværre har jeg selv haft den fordom) for det er sgu hårdt arbejde at være sammen med børn døgnets 24 timer og samtidig få et hjem til at fungere rent praktisk. Nogle bliver drænet for energi og andre oparbejder energi i fællesskabet med unger.

Selvfølgelig er tingene ikke sort hvide

Jeg er bare fortaler for mangfoldighed og flere muligheder

Her kan jeg bestemt følge dig.

Jeg synes det er trist at høre, at når man vælger at passe sine børn hjemme så skal det hedde sig hjem til kødgryderne - at gå hjemme behøver ikke at være = rengøring, indkøb og blevask -men det er netop den grundlæggende holdning og fordom.

Og det at passe sit barn hjemme er heller ikke = mor - det kunne sagens også være far.

Økonomi, samfundets forhold og skat - det er jo i grunden ikke det det handler om, men børnene.

Måske er det også lige i overkanten at sige, at fordi dit barn går hjemme så bliver det sådan og sådan, og hvis det går i institution hele livet så bliver det sådan...

Netop denne debat om institutioner har altid været ekstremt syltet ind i diskussionen om kvindernes rolle i samfundet. Den har desværre aldrig handlet om, hvad der var det bedste for barnet.

Vi siger alle at kvinderne hører til på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd, og derfor er diskussionen om, hvad vi byder børnene i de offentlige institutioner blevet så politisk irrelevant.