Har du fået foretaget en provokeret abort?

Mumto3 skriver:

Det lyder som en mega sej omgang at komme igennem! Pyha!!!

Må jeg spørge om hvordan det var at tage beslutningen? -og hvad du bagefter tænker om scanningen. Ville du hellere have levet i uvidenhed og gået graviditeten ud eller er du glad for at du fik 'hurtigt' besked og kunne få en abort?

Grunden til at jeg spørger, er fordi jeg engang har haft en meget ophedet debat om ligepræcis dette spørgsmål med en læge. Vi diskuterede på et teoretisk plan, da ingen af har har prøvet at stå i situationen selv. 

Hvis du ikke har lyst til at ribbe op i det, så skal du endelig bare lade være med at svare!!!

Altså jeg var fuldstændig ØDELAGT og var manden også.. det var virkelig DRØMMEbarnet efter vi havde mistet tvillinger kort tid forinden..!!

For det første var det bare SÅ hårdt både at se baby på skærmen også høre hjertelyd, pludselig siger hende der scanner mig at der er noget galt, og at hun kom igen om lidt.. Allerede der begyndte jeg at græde..!!

Vi blev efterladt i rummet i 15min, og derefter kom der to andre. de scannede mig også og de fortalte så at barnet ikke havde udvilket hjerneskalden, sådan at hjernen voksede udenfor babys hoved..! De forklarede os så at der absolut ingen chance var for at baby ville overleve og den ville dø uanset hvad..!!

Beslutningen var derfor "let" for jeg ville simpelthen ikke kunne leve med at mærke baby i maven osv, vokse mig stor på maven, og mærke spark osv, også vide at jeg ikke fik lov at få baby med hjem..!! - efter 1½ times snakken og scanning osv, sku vi tage hjem og vi blev så vist ud til alle de skønne gravide som sad og glædede sig til deres scanning.. vi tud brølede og tror alle kunne høre at det udenfor i venterummet..!!

Jeg gik 3 dage - også fik jeg den kirugisk abort.. det var simpetlhen SÅ hårdt at vide at nu var det slut endnu engang men jeg er glad for min beslutning - for tænk sig at opleve den store kærlighed og miste under eller efter graviditeten.. vi fik så at vide at det sker meget meget sjældent og efterfølgende har vi så fået tilbudt flere scanninger både med Tino og med lillebror - for vi var total paniske og mega bange..

Vil så også lige tilføje at Randers sygehus IKKE behandlede os godt da vi fik det at vide - og efterfølgende var de bestemt hellere ikke gode ved os..!!

quar20 skriver:

Altså jeg var fuldstændig ØDELAGT og var manden også.. det var virkelig DRØMMEbarnet efter vi havde mistet tvillinger kort tid forinden..!!

For det første var det bare SÅ hårdt både at se baby på skærmen også høre hjertelyd, pludselig siger hende der scanner mig at der er noget galt, og at hun kom igen om lidt.. Allerede der begyndte jeg at græde..!!

Vi blev efterladt i rummet i 15min, og derefter kom der to andre. de scannede mig også og de fortalte så at barnet ikke havde udvilket hjerneskalden, sådan at hjernen voksede udenfor babys hoved..! De forklarede os så at der absolut ingen chance var for at baby ville overleve og den ville dø uanset hvad..!!

Beslutningen var derfor "let" for jeg ville simpelthen ikke kunne leve med at mærke baby i maven osv, vokse mig stor på maven, og mærke spark osv, også vide at jeg ikke fik lov at få baby med hjem..!! - efter 1½ times snakken og scanning osv, sku vi tage hjem og vi blev så vist ud til alle de skønne gravide som sad og glædede sig til deres scanning.. vi tud brølede og tror alle kunne høre at det udenfor i venterummet..!!

Jeg gik 3 dage - også fik jeg den kirugisk abort.. det var simpetlhen SÅ hårdt at vide at nu var det slut endnu engang men jeg er glad for min beslutning - for tænk sig at opleve den store kærlighed og miste under eller efter graviditeten.. vi fik så at vide at det sker meget meget sjældent og efterfølgende har vi så fået tilbudt flere scanninger både med Tino og med lillebror - for vi var total paniske og mega bange..

Vil så også lige tilføje at Randers sygehus IKKE behandlede os godt da vi fik det at vide - og efterfølgende var de bestemt hellere ikke gode ved os..!!

og var smadder glad for at vi fik det at vide så hurtigt i graviditeten...!! Hvor ville det bare ha været frygteligt hvis man stod klar med alt også mistede ved fødslen..

Maja84 skriver:

Han har da et seriøst problem, det er jo sygt, og synd det også skulle gå ud over dig

Tjaaa...men det vidste jeg jo ikke. Dengang var jeg så ung.
Nå han forsvandt skyndsomt ud af døren...og mit liv. Og jeg så ham heldigvis aldrig siden.

SussieThyssen skriver:

Tjaaa...men det vidste jeg jo ikke. Dengang var jeg så ung.
Nå han forsvandt skyndsomt ud af døren...og mit liv. Og jeg så ham heldigvis aldrig siden.

nej det er jo nemt at være bagklog, og ja jeg ville da heller ikke selv have troet sådan om en anden, så ja kun godt du slap af med ham

Maja84 skriver:

nej det er jo nemt at være bagklog, og ja jeg ville da heller ikke selv have troet sådan om en anden, så ja kun godt du slap af med ham

Nej det er jo det..og dengang vidste jeg ikke så meget om menneskelig psykologi, som jeg gør i dag 
Heldigvis har jeg ikke siden mødt en der var sådan, men de findes.
Well..life goes on søde.

SussieThyssen skriver:

Nej det er jo det..og dengang vidste jeg ikke så meget om menneskelig psykologi, som jeg gør i dag 
Heldigvis har jeg ikke siden mødt en der var sådan, men de findes.
Well..life goes on søde.

hehe ja heldigvis

SeptemberBaby skriver:

Hej alle

Nu er det ikke for at dømme, men jeg undrer mig altså, og bliver nødt til at spørge:

(Der er mange herinde på baby.dk, som beretter om at være blevet gravide "på p-piller). Helt ærligt: Tog I p-pillerne 100% efter forskrifterne, eller var I mon bare en anelse sjuskede med det?

Bare fordi, det statistisk slet ikke passer med den risiko, der siges at være ved korrekt brug af pillerne (ca.97 % sikkerhed mod graviditet).

Jeg synes bare, det er forkert at sige, man er blevet gravid, mens man tog p-piller, hvis man ikke har taget dem helt rigtigt. I det tilfælde  vil jeg mene, at man er blevet gravid på ganske almindelig vis .

Men jeg tager måske fejl? Er p-piller slet ikke så sikre, som jeg går og tror??! 

-hilsen 

En lidt forvirret person, som troede hun havde styr på det med præventionen... 

Jeg blev gravid med min søn på p-piller eller dvs. det troede jeg. Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, syntes jeg det var noget mærkeligt noget at jeg var blevet gravid, når nu jeg havde slugt hver eneste pille på samme tid hver aften. Men fandt så efterfølgende ud af at p-pillerne ikke virker optimalt, hvis man har diarre......og det havde jeg altså haft i et par dage. Så gravid på p-piller...nej ikke helt, men jeg havde altså bare ikke sjusket med pillerne. Jeg var bare ikke klar over at man skal være obs på nogle ting.

FrkT skriver:

Aldrig. Og kunne heller aldrig finde på det, med mindre barnet fejlede noget alvorligt. Bliver jeg gravid vil jeg være lykkelig og taknemmelig, ligegyldigt hvornår.

Hej hej.

Jeg har ofte undret mig over inlæg som dit her. Og det er ikke personligt, men det er over indholdet i indlægget.

Min mor er 54 år og er først nu gået i overgangsalderen. Jeg tænker her på om folk er opmærksom på at man faktisk kan blive gravid som 54 årig og når man er imod abort ell bare ALDRIG vil have en abort uanset hvad, at man så skal være mor som 54 årig... Tænker man over det, når man er imod abort ell bare ALDRIG vil have en abort??

Bare en undrenge tanke fra mig...

Kloster skriver:

Hej hej.

Jeg har ofte undret mig over inlæg som dit her. Og det er ikke personligt, men det er over indholdet i indlægget.

Min mor er 54 år og er først nu gået i overgangsalderen. Jeg tænker her på om folk er opmærksom på at man faktisk kan blive gravid som 54 årig og når man er imod abort ell bare ALDRIG vil have en abort uanset hvad, at man så skal være mor som 54 årig... Tænker man over det, når man er imod abort ell bare ALDRIG vil have en abort??

Bare en undrenge tanke fra mig...

Må indrømme at det tænker jeg faktisk slet ikke over. Nu er jeg kun 24 nu, og har bestemt problemer med at blive gravid. Så tvivler på jeg er en af dem der kan blive gravid så sent. Men kommer jeg til det en dag må jeg selvfølgelig tage den derfra. Men der er immervæk 30 år til, og det sker højst sandsynligt ikke, så gider ikke tage bekymringerne på forskud.

Det jeg mener er at ja, jeg er klart imod abort, i hvert fald for mig selv, som sagt med mindre barnet fejler noget alvorligt (eller jeg blev gravid ved en voldtægt - er blevet voldtaget en gang, og var jeg blevet gravid der havde jeg uden tvivl valgt en abort).

Jeg mener bare man skal prise sig lykkelig for de børn man kan få, uanset om det lige er planlagt her og nu eller ej, når vi nu er så mange som går rundt og ikke bare kan få de børn vi gerne vil have.

Og jeg ser ikke ned på folk som får aborter pga. at det ikke lige passer ind i planerne at få det barn nu og her, men forstår dem absolut ikke. Men det er deres valg, og det er dem der skal leve med det. Jeg ville bare ikke selv kunne.