Har du fået foretaget en provokeret abort?

Jeg fik en da jeg var 16 år men til tider kan jeg godt fortryde det. 

da jeg var 17 blev jeg ved et uheld gravid. På dette tidspukt havde jeg ikke noget job, og havde været syg med depression i et års tid. Og ham jeg blev gravid med ( min nuværende kæreste ), havde jeg kun kendt i 2 måneder.

Så for vores alle 3's skyld, valgte jeg at få en abort.  (medicisk&nbsp Det var meget svært for mig, men syntes ikke det var under de rigtige vilkår at få et barn på det tidspunkt i mit liv.

Og når jeg var på-piller havde jeg heller ikk min vildeste fantasi regnet med en graviditet.

Fortrød det længe efter, for indtil dengang havde jeg væet meget sort/hvid tænkende på det område, med at "kan man hygge sig, må man tage det ansvar der KAN medfølge". Men efter et langt stykke tid, kunne jeg godt begynde at se at det var den bedste løsning på det tidspunkt.

quar20 skriver:

Altså jeg var fuldstændig ØDELAGT og var manden også.. det var virkelig DRØMMEbarnet efter vi havde mistet tvillinger kort tid forinden..!!

For det første var det bare SÅ hårdt både at se baby på skærmen også høre hjertelyd, pludselig siger hende der scanner mig at der er noget galt, og at hun kom igen om lidt.. Allerede der begyndte jeg at græde..!!

Vi blev efterladt i rummet i 15min, og derefter kom der to andre. de scannede mig også og de fortalte så at barnet ikke havde udvilket hjerneskalden, sådan at hjernen voksede udenfor babys hoved..! De forklarede os så at der absolut ingen chance var for at baby ville overleve og den ville dø uanset hvad..!!

Beslutningen var derfor "let" for jeg ville simpelthen ikke kunne leve med at mærke baby i maven osv, vokse mig stor på maven, og mærke spark osv, også vide at jeg ikke fik lov at få baby med hjem..!! - efter 1½ times snakken og scanning osv, sku vi tage hjem og vi blev så vist ud til alle de skønne gravide som sad og glædede sig til deres scanning.. vi tud brølede og tror alle kunne høre at det udenfor i venterummet..!!

Jeg gik 3 dage - også fik jeg den kirugisk abort.. det var simpetlhen SÅ hårdt at vide at nu var det slut endnu engang men jeg er glad for min beslutning - for tænk sig at opleve den store kærlighed og miste under eller efter graviditeten.. vi fik så at vide at det sker meget meget sjældent og efterfølgende har vi så fået tilbudt flere scanninger både med Tino og med lillebror - for vi var total paniske og mega bange..

Vil så også lige tilføje at Randers sygehus IKKE behandlede os godt da vi fik det at vide - og efterfølgende var de bestemt hellere ikke gode ved os..!!

Hold da op!!! Det var da også ekstra sejt, at I lige havde mistet et par tvillinger. Jeg mener, så tror jeg bare man er endnu mere sårbar, når man har sådan en oplevelse med i bagagen. Jeg kan godt forstå at I valgte at en abort, I havde næsten ikke noget valg. selvom det er 'længe siden' og du nu er i lykkelige omstændigheder, med streg under 'lykkelige', og snart får en baby i armene, så kan jeg ikke lade være med at sende dig en kæmpe krammer herfra, med alt det I har måtte igennem, inden det blev godt!

Nej - har kun prøvet SA

Mumto3 skriver:

Hold da op!!! Det var da også ekstra sejt, at I lige havde mistet et par tvillinger. Jeg mener, så tror jeg bare man er endnu mere sårbar, når man har sådan en oplevelse med i bagagen. Jeg kan godt forstå at I valgte at en abort, I havde næsten ikke noget valg. selvom det er 'længe siden' og du nu er i lykkelige omstændigheder, med streg under 'lykkelige', og snart får en baby i armene, så kan jeg ikke lade være med at sende dig en kæmpe krammer herfra, med alt det I har måtte igennem, inden det blev godt!

Jamen vi var skam EKSTREM sårbare - og ja..! Det var bare SÅ hårdt og vi mistede troen på at vi kunne få børn der var levende..!!

Men selvom det har været en KÆMPE kamp både psykist men også fysisk når man ser på sin krop som har været igennem to graviditeter og bære præg af det.. Så stod vi få måneder efter med endnu en positiv test. Det skal så også lige siges at graviditeten med Tino var faktisk et helved at komme igennem..!! Vi har 149 billeder af ham INDEN han blev født og vi har 4 film..!!

Men vi fik ham og jeg sidder nu gravid endnu engang med endnu en dejlig dreng..!! Så jeg er måske et godt eks. på at man ikke bare skal give op, og man må tage sved og tårer og forsøge at vende det til styrke..!! Det gjorde vi ihvertfald..!!

Men 1000 tak for krammet.. Det er ALTID rart med en varm krammer

Nej.

Nej, har aldrig fået nogen abort af nogen art.... Har været gravid 3 gange og født 3 børn

Jeg har svaret ja. Fik en kirurgisk provokeret abort for 10 år siden da jeg blev gravid som 16-årig. Det har været svært for mig, men nu fortryder jeg det ikke. Det var den eneste rigtige beslutning i min situation....

Nej aldrig

Kloster skriver:

Hej hej.

Jeg har ofte undret mig over inlæg som dit her. Og det er ikke personligt, men det er over indholdet i indlægget.

Min mor er 54 år og er først nu gået i overgangsalderen. Jeg tænker her på om folk er opmærksom på at man faktisk kan blive gravid som 54 årig og når man er imod abort ell bare ALDRIG vil have en abort uanset hvad, at man så skal være mor som 54 årig... Tænker man over det, når man er imod abort ell bare ALDRIG vil have en abort??

Bare en undrenge tanke fra mig...

I min mors familie kommer kvinderne sent i overgangsalderen, blandt andet var min mormor 48 år da hun fik sit sidste barn, og ærlig talt, så tror jeg hun havde valgt ham fra, hvis hun kunne dengang.

Så fra at jeg tidligere var imod abort, er også jeg omvendt.

Det kom også til udtryk ved min sidste graviditet, hvor jeg tog imod scanningerne for at kunne fravælge et handicappet barn, da jeg har to sunde og raske drenge, jeg stadig ønsker at give det bedste. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg på samme tid skulle kunne passe et handicappet barn.

 Med mine to første unger tog jeg imod scanningerne for at se bebs derinde og havde sikkert ikke fravalgt et barn med handicap.

Så meget er sket fra jeg ventede den første som 23/24-årig til nu hvor jeg har født min tredje sunde og raske dreng som 29-årig