Puha .. Min og Lasses historie er egentlig ret rodet, og slet ikke særlig romantisk, men jeg vil da gøre et forsøg, og prøve at forklare den.
Jeg mødte Lasse første gang, da jeg var sammen med min x-kæreste i 2007. Jeg brød mig slet ikke om ham, da rygterne gik at han tog stoffer og var en skidt fyr.
Nå tiden gik, og jeg flyttede fra byen da jeg fik barn osv. En aften var jeg tilbage i byen, og på det lokale diskotek. Jeg møder en af mine kammerater, Kasper, som render rundt sammen med Lasse. Egentlig prøver jeg at komme væk fra det selskab, da jeg slet ikke kunne fordrage synet af Lasse - Øj, hvor jeg synes han var skummel 
På det tidspunkt var min søster blevet rigtig gode venner med Lasse, så hun gjorde ALT for at overtale mig til at give ham en chance, for han havde godt kunne fornemme min utrykhed og den måde jeg havde afskyet ham på, weekenden før.
Jeg lyttede ikke rigtig til hende - Og dog!
En månedstid senere skulle en veninde og jeg i byen igen, og vi render ind i Lasse. Jeg vælger at give manden en chance og vi får da også snakket lidt frem og tilbage. Det ender med at min veninde brænder mig af (Forsvinder) og jeg har derfor ikke noget sted at sove - Min eneste redning er Lasse, og det blev det.
Der var ikke noget kysseri, vi sov i ske, og det var det - Som enlig mor var det dejligt med lidt tryghedsputteri 
Torsdagen efter spurgte Lasse om han måtte komme ud, og se paradise med mig - Tjaa, det måtte han da godt, det kunne da være rart med noget selskab. Min søn sov jo, så det skulle der ikke være noget i vejen for.
Han endte med at sove her, og der startede "balladen" (små kysseriet mm.).
Han blev fra torsdag til søndag, tog hjem søndag aften - Og så tænkte jeg at det sgu nok bare var det, hvilket jo sikkert også var meget godt, da jeg jo havde hørt at han var en skidt fyr.
Mandag aften fik jeg en sms med disse enkle ord "Du er en helt specielt slags dejlig" ..
hm, den måtte jeg lige tygge på - Han var jo også meget sød.
Tirsdag stod han i min stue igen, og denne aften var der ikke noget kysseri, men vi snakkede til kl. 04.00 om morgenen. Det viser sig så at Lasse HAR været en skidt fyr - Tilbage i 2006-2007, men det var noget han havde lagt på hylden, og han var kommet langt videre. - Det beroligede mig lidt, og der gav jeg måske også mig selv lov til virkelig at føle det for Lasse, som jeg egentlig gjorde, for han var jo også en helt speciel slags dejlig
Vi blev enige om at vi IKKE skulle være kæreste, da Lasse mente han havde haft dårlig erfaringer med forhold, og derfor var bange for at sammenligne - Ja, og jeg havde barn, så måske ikke det smarteste. Men hygge, det kunne vi finde ud af 
I starten af marts tog Lasse 2 uger til Miami - Jeg tænkte at de 2 uger nok skulle få ham til at indse at han ville "videre", så jeg regede ikke med at se ham igen, når han kom hjem.
Han kom direkte fra lufthavnen og hjem til mig 
..
.. Og vi har været sammen hver evig eneste dag siden - den 20. marts 2010, kiggede Lasse på mig, og spurgte om han ikke nok måtte kalde mig for sin kæreste, for det vi var, var jo sådan set kærester, bare uden kærestetitlen (Forvirret? Ja, jeg kan godt forstå det)
Jeg tænkte "Hvorfor ikke tage chancen?" - Så det gjorde jeg.
Vi har kun været sammen i 3 måneder, men det er indtil videre de bedste tre månder i mit liv - Og Lasse giver ikke udtryk for at være på vej væk, eller noget - Vi er glade, som den lille familie vi er, og Lasses familie giver klart udtryk for at Lasse er blevet den Lasse de kendte, FØR han rendte ind i stoffer og dårligt selskab - HAN ER BLEVET GLAD!
HAN ER BLEVET GLAD - JEG ER GLAD - MIN SØN ER GLAD - ALLE ER GLADE!
Vi elsker hinanden på godt og ondt - På fortid og fremtid. 
