Det ER benhårdt at være Mor - BASTA!!! Ned med tabuerne....

Znuzke skriver:

Vi har 3, Wamse - 3 teenagedrenge.....!!!!!

De er nemlig SÅ utaknemlige - verden drejer sig kun om dem og deres behov  - puh ha.......man tæller til 10 og 10.000 og alligevel ender man op i en åndsvag diskussion som man aldrig havde en chance for at komme godt ud af.

Gid jeg var så klog som en 15 årig

OH MY GOD, hele 3 af slagsen....

Super godt skrevet af dig..

 Jeg er endnu ikke selv blevet mor, men forsøger at forstille mig at det hele ikke bare bliver lyserødt... Men det er utrolig svært at forberede sig, når man ikke ved hva det faktisk handler om...

Jeg er imponeret, medrevet og fasineret af din måde at skrive på og din ærlighed. SÅDAN!     ... Synes du fik sagt det hele så det er lige til at atge og føle på, og forstå. Og så blev dét tabu sgu også brudt op 

Jamen jeg har været der - og er der for så vidt stadig. Jeg var da nyforelsket i min lille søn da han kom ud, men egentlig mest chokeret - det hele var bare SÅ uvirkeligt de første mange uger - og SÅ kom kolikken...Så kærligheden havde sgu trange kår lige først.

Måske kan I huske at jeg skrev den her tråd om hvor overvældet jeg følte mig... Jeg synes det er blevet MEGET bedre, selvom kolikken faktisk blev værre og værre og først nu er begyndt at fortage sig en smule.

Jeg er stadig ikke der hvor mit liv passer på de forestillinger jeg havde om hvordan det ville være at være mor. Langt fra, og jeg tror aldrig det bliver sådan, men jeg føler at jeg så småt begynder at acceptere at vi ikke skal ligge hele sommeren på et vattæppe i parken og glo forelsket på vores søn, og at jeg ikke skal tilbringe formiddagene på byens udecafeer med skattebassen sødt sovende i barnevognen, mens jeg sidder og sipper latte i en dyb snak med bedsteveninderne... (Herregud hvor kan man være naiv!!!)

Til gengæld havde jeg så overhovedet ikke kalkuleret med hvor helt og aldeles VIDUNDERLIGT det er at sidde med ham i armene når han sover eller bare er stille - selvom man for 5 minutter siden var klar til at proppe ham tilbage hvor han kom fra... Hvor meget de første smil betyder - det er da helt ufatteligt og surrealistisk hvor længe man kan overleve på en lille smilegrimasse - DET havde jeg ingen anelse om... De små bitte ting kommer til at betyde ALT, for man har bare ikke ret meget at varme sig ved de tidspunkter hvor man selv er i emotionelt granatchok, søvndepraveret, usoigneret og grådlabil med ømme snipper, manden er en morgensur, egoistisk spasser og ungen er et bøvse-, prutte- og skrigehelvede af en anden verden

Knus til jer alle sammen, både jer der ved det bliver bedre og jer der stadig har til gode at finde ud af det!

Rosa

Rosa skriver:

Jamen jeg har været der - og er der for så vidt stadig. Jeg var da nyforelsket i min lille søn da han kom ud, men egentlig mest chokeret - det hele var bare SÅ uvirkeligt de første mange uger - og SÅ kom kolikken...Så kærligheden havde sgu trange kår lige først.

Måske kan I huske at jeg skrev den her tråd om hvor overvældet jeg følte mig... Jeg synes det er blevet MEGET bedre, selvom kolikken faktisk blev værre og værre og først nu er begyndt at fortage sig en smule.

Jeg er stadig ikke der hvor mit liv passer på de forestillinger jeg havde om hvordan det ville være at være mor. Langt fra, og jeg tror aldrig det bliver sådan, men jeg føler at jeg så småt begynder at acceptere at vi ikke skal ligge hele sommeren på et vattæppe i parken og glo forelsket på vores søn, og at jeg ikke skal tilbringe formiddagene på byens udecafeer med skattebassen sødt sovende i barnevognen, mens jeg sidder og sipper latte i en dyb snak med bedsteveninderne... (Herregud hvor kan man være naiv!!!)

Til gengæld havde jeg så overhovedet ikke kalkuleret med hvor helt og aldeles VIDUNDERLIGT det er at sidde med ham i armene når han sover eller bare er stille - selvom man for 5 minutter siden var klar til at proppe ham tilbage hvor han kom fra... Hvor meget de første smil betyder - det er da helt ufatteligt og surrealistisk hvor længe man kan overleve på en lille smilegrimasse - DET havde jeg ingen anelse om... De små bitte ting kommer til at betyde ALT, for man har bare ikke ret meget at varme sig ved de tidspunkter hvor man selv er i emotionelt granatchok, søvndepraveret, usoigneret og grådlabil med ømme snipper, manden er en morgensur, egoistisk spasser og ungen er et bøvse-, prutte- og skrigehelvede af en anden verden

Knus til jer alle sammen, både jer der ved det bliver bedre og jer der stadig har til gode at finde ud af det!

Rosa

Åh Rosa, hvor du bare også kan sige tingene helt perfekt

Jeg anede slet ikke at Jonathan havde fået kolik eller at du havde haft det så hårdt (ja jeg har vist være i min egen lille klokke her efter fødslen, og har faktisk ikke rigtig været på Baby.dk siden andet end lige kort. Ikke engang FB er det blevet til endnu

Jeg håber at Jonathan fortsætter med at få det bedre med mavsen og at du også affinder dig mere og mere med situationen. Det kan jeg mærke at jeg gør. Det bliver bedre og bedre, som jeg også kan se at du føler, og man vænner sig mere og mere til den nye livsstituation. Men jeg har da lige siddet her til aften og tudet (efter at have været en sur møgkælling overfor manden) over om jeg nu kan klare det når Rasmus starter på arbejde imorgen, eller om jeg knækker sammen. Håber SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ meget på en god nat i nat, for de sidste to har været alt for hårde!!!

Hov - vil lige tilføje at jeg kender ALT til den dårlige samvittighed over at man nærer negative følelser. Jeg har MANGE gange stået og kigget på skrigeballonen og i total frustration og panik sagt "så hold dog KÆFT!!!" - bare fordi jeg var så komplet magtesløs - for så at få den sooorteste samvittighed over at være et så usselt menneske der sagde "hold kæft" til mit elskede lille barn - ejj jeg har haft det dårligt med det!!!

Eller når jeg har ladet min mor passe ham natten over sidste weekend selvom han kun var 5 uger gammel - jeg har jo læst de tråde herinde om pasning og det er som om 99% af mødrene ikke veg fra ungens side mere end 1/2 time ad gangen de første 6 måneder, og mange havde ikke fået barnet passet en nat de første 2-3 år af barnets liv - så føler man sig som en dårlig mor når jeg har "givet ham fra mig" allerede for at ligge i sengen og se fodbold og sove, eller for at gå ud og spise med kæresten og få et par coctails - puuuha man skammer sig!!!

Og som du beskriver Anna - at jeg tit har mere ondt af mig selv end af ham når han starter en skrigetur...

Og så tænker jeg "jamen jeg gør jo så meget andet godt..." - lige nu kan jeg bare ikke komme på hvad det er

wamse skriver:

psssst lige en lille hemmelighed: det bliver ikke bedre, bare vent til ens lille skønne barn udvikler sig til en teenagerOg jeg mener det dybt seriøst, ud af alle mine børns faser, er det intet i forhold til min søn, der nu er i puberteten. Det at min lille datter har været gennem trodsalderen er peanuts i forhold til min store teenage søn, og hans humør svingninger og opførsel. Jeg fik en gange af vide at små børn, små problemer - store børn, store problemer. Dengang syntes jeg det var noget vrøvl, meeeeen så fik jeg store børn....

Ansemusen skriver:

Åh Rosa, hvor du bare også kan sige tingene helt perfekt

Jeg anede slet ikke at Jonathan havde fået kolik eller at du havde haft det så hårdt (ja jeg har vist være i min egen lille klokke her efter fødslen, og har faktisk ikke rigtig været på Baby.dk siden andet end lige kort. Ikke engang FB er det blevet til endnu

Jeg håber at Jonathan fortsætter med at få det bedre med mavsen og at du også affinder dig mere og mere med situationen. Det kan jeg mærke at jeg gør. Det bliver bedre og bedre, som jeg også kan se at du føler, og man vænner sig mere og mere til den nye livsstituation. Men jeg har da lige siddet her til aften og tudet (efter at have været en sur møgkælling overfor manden) over om jeg nu kan klare det når Rasmus starter på arbejde imorgen, eller om jeg knækker sammen. Håber SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ meget på en god nat i nat, for de sidste to har været alt for hårde!!!

Jeg ved at du er en dejlig mor, og tusind tak for denne dejlige tråd! Du er en superstærk madamme Smid mig endelig en PB af og til, så kan vi sende hinanden en psykologisk high-five for at være helt normale og politisk ukorrekte

Nu sover bassen endelig så jeg vil se en film (!!!) med min elskede loverboy og gå omkuld inden natamningscirkuset kommer til byen

Mht til det der med at han skal tilbage på arbejdet så vil jeg lige hilse og sige at visse ting bliver nemmere når man ikke er to kokke til at fordærve maden

Rosa skriver:

Jeg ved at du er en dejlig mor, og tusind tak for denne dejlige tråd! Du er en superstærk madamme Smid mig endelig en PB af og til, så kan vi sende hinanden en psykologisk high-five for at være helt normale og politisk ukorrekte

Nu sover bassen endelig så jeg vil se en film (!!!) med min elskede loverboy og gå omkuld inden natamningscirkuset kommer til byen

Mht til det der med at han skal tilbage på arbejdet så vil jeg lige hilse og sige at visse ting bliver nemmere når man ikke er to kokke til at fordærve maden

Ihh tak for de søde ord1 Jeg har du har ret! Jeg føler mig bestemt ikke spor stærk lige nu, men altså jeg kunne jo føde et barn, så jeg klarer jo nok også det her på den ene aller den anden måde..  Tror dog ikke at det bliver nemmere når Rasmus ikke er her. For han har bare gjort ALT det man kun kan drømme om af en mand! Han har stået op om natten og skiftet, han har taget ham i timevis for at jeg kunne sove og han har ikke én gang brokket sig over at han tog slæbet lidt mere end mig (men sikkert nogenlunde ligeligt fordelt hvis man tagermin amning med). I starten gjorde Thias' gråd mig rigtig frustreret, så der var det meget Farmand som trøstede. Det gør han stadig meget, nu er jeg bare også kommet mere på banen fordi jeg bere kan håndtere det nu. Thias elsker heldigvis os begge lige højt, så han er glad bare en af os er der. Men nu kommer det hele jo til at hænge på mig i de 9 timer Rasmus er væk. Men han er heldigvis stadig helt med på at stå op og skifte om natten, så jeg 'bare' skal amme, og vi skiftes stadig til at ligge ved siden af bassemanden (hans lyde vækker nemlig rigtig meget den som ligger ved siden af ham - man er jo SÅ bange for at han skal vågne at man straks er klar med sut og nus).

Jeg håbwer at I får set jeres film i fred! Nyd den  Thias sover lige nu, men han vågner nok snart og så vil han som regel ikke sove før kl. 24-01. Så ingen seng til os endnu, selvom guderne skal vide at vi godt kunne bruge en NUUUU *suk*

Rosa skriver:

Hov - vil lige tilføje at jeg kender ALT til den dårlige samvittighed over at man nærer negative følelser. Jeg har MANGE gange stået og kigget på skrigeballonen og i total frustration og panik sagt "så hold dog KÆFT!!!" - bare fordi jeg var så komplet magtesløs - for så at få den sooorteste samvittighed over at være et så usselt menneske der sagde "hold kæft" til mit elskede lille barn - ejj jeg har haft det dårligt med det!!!

Eller når jeg har ladet min mor passe ham natten over sidste weekend selvom han kun var 5 uger gammel - jeg har jo læst de tråde herinde om pasning og det er som om 99% af mødrene ikke veg fra ungens side mere end 1/2 time ad gangen de første 6 måneder, og mange havde ikke fået barnet passet en nat de første 2-3 år af barnets liv - så føler man sig som en dårlig mor når jeg har "givet ham fra mig" allerede for at ligge i sengen og se fodbold og sove, eller for at gå ud og spise med kæresten og få et par coctails - puuuha man skammer sig!!!

Og som du beskriver Anna - at jeg tit har mere ondt af mig selv end af ham når han starter en skrigetur...

Og så tænker jeg "jamen jeg gør jo så meget andet godt..." - lige nu kan jeg bare ikke komme på hvad det er

Ja vi mødre er vist lidt for gode til at slå os selv oven i hovedet med alverdens bagateller som vores børn ikke engang bemærker! De forstår jo ikke engang hbvad man siger, så man kan jo sige hvad man vil i realiteten  Og du er ikke en dårlig mor fordi du har valgt at få Jonathan passet så tidligt! Det er op til den enkelte hvad man synes er passende, der er jo ingen manual for hvordan man skal passe et barn! Og så længe I gør det I føler er det rigtige, så ER det jo det rigtige! Jeg vil helst ikke selv have Thias passet så tidligt, men hvis det ender ud i at vi absolut INTWET overskud har og han har kolik, så er han nok alligevel bedre tjent med at blive passet lidt, så Mor og Far kan tanke op både fysisk og mentalt og tage sig så godt af ham som de bør!!

Men so far klarer vi den, uden kolik 7 9 13!!!
Tilgengæld græder han i søvne helt vildt ofte, så vi får ikke meget sammenhængende søvn. MEGET belastende! Den stakkels Far er idag på arbejde kørende på bare 3 timers Usammenhængende søvn