Hold da op de damer, jeg er væk en dag og der bliver da skrevet løs.
Kan godt forstå at det er et emne der får en masse følelser op i os kvinder, men begrundelsen for at jeg valgte at tage den op, var at jeg syntes man hører meget om voldtægterne, om at de meget sjældent får konsekvenser for udøveren, derfor tænkte jeg bare hvordan kan man forebygge, jeg vil for alt i verden undgå at min datter udsættes for det samme som mig, det har taget mig mange år at komme ovenpå igen, og have det godt med mig selv.
Jeg vil lige tilføje at jeg er en af dem, der ikke er med i statistikken da jeg aldrig meldte det, og tror da der sidder mange som mig derude, så jeg tænker om det ikke er en del af vores ansvar, måske at få indført det i seksuelundervisningen og selvfølgelig derhjemme, jeg tror ofte ikke det er planlagt, men en ekskalering af en situation, og så går fornuften bare væk frem for "driften", og dette er ikke ment som en undskyldning på nogen måde, men blot som en kendsgerning at voldtægt forekommer og vi jo alle ønsker at beskytte vores børn mod at sådanne situationer, derfor spørgsmålet om hvordan vi forebygger, og ikke om hvornår man er blevet voldtaget, det kan retsystemet ikke engang finde ud af at definere klart, så vi kan nok heller ikke, selvom I da gør en ihærdig indsats
Anmeld
