ville i beholde barnet hvis....

Nej, det ville jeg ikke hvis ikke min mand også ønskede at vi ville beholde barnet.

Nu har jeg fuldt lidt med i dit liv og var jeg dig ville jeg beholde barnet og forlade kæresten.

RGN skriver:

Nu har jeg fuldt lidt med i dit liv og var jeg dig ville jeg beholde barnet og forlade kæresten.

har har gjort klart for mig at vil jeg beholde det så går han for han er ikke klar til at få et mere så det kommer helt af sig selv hvis det er...

Jeg må så sige at jeg til hver en tid ville vælge mit barns tarv frem for min mands/kærestes, måske er det ikke alle der ser et foster som et barn men det gør jeg Det er et barn der bare ikke har haft nok tid til at vokse sig stor endnu

Jeg tror også på at barnet ville vælge livet selvom det ville være uden en far Det er jo ikke fordi barnet aldrig kan få en far, der er jo mange der har en stedfar der er trådt ind som far i stedet, stor respekt for dem og jeg tror på at barnet kan få et lige så godt liv selvom det er uden far

Der er 2 år mellem mine 2 ældste piger, og de har haft super dejlig glæde af hinanden,  og har de stadig.
Jeg ville til enhver tid vælge barnet til, men husk at det kun er dig, der ved hvad det rigtige er for dig.

Iøvrigt: Hvis du får børn med så kort mellemrum kaldes de iøvrigt "pseudotvillinger". Det kan du læse mere om på nettet, hvis du søger.

Nu er min datter to år og jeg er gravid i uge 10- og jeg synes selv det er lige lovlig tæt på hinanden. Men når det er sagt- hvad siger din kæreste så? Jeg ville aldrig beholde et barn med en der inderst inde ikke havde lyst- når det gælder børn, kan man ikke bare være egoistisk- far har også noget at skulle have sagt. Og så spiller økonomi jo også en rolle- bor i stort nok? Har i overskudet? (kunne godt forstille mig at to små børn tar lidt hårdt på parforholdet og energien)

Astasmor skriver:

mig og min kæreste har nogen problemer i forholedet. han hjælper ikke ret meget til med hende vi har nu. og det er jo hårdt også. hun er godt nok 10 mdr og kan da nogen ting selv men det er begrænset jo.

og vi skæntes meget. og så tænker man da hvad nu hvis jeg blev alene med to små børn hvordan ville det så gå

Når du selv siger det på den måde, ville jeg skynde mig at finde en dygtig parterapeut for at få lidt hjælp til problemerne og for sammen at finde ud af hvad vi skulle gøre mht. barn nr. to. Ofte er det nogle små simple ændringer der skal til for at rede et forhold. Det er let at få det hele til at køre lidt af sporet og ofte lige så let at rette op på igen hvis bare man begge ønsker det!" Det synes jeg I skylder jer selv og ikke mindst jeres datter og eventuelt kommende børn

For mit eget vedkommende kan jeg slet ikke sige på nuværende tidspunkt hvorvidt jeg ville beholde barnet eller ej, da jeg først bliver mor for første gang indenfor max. 4 uger og ikke aner hvor hårdt det bliver. Men jeg tror ikke jeg ville kunne vælge et barn fra efter at have oplevet hvad det faktisk er der kommer ud af en graviditet - et vidunderligt liv! Men ønsker bestemt ikke at få børn SÅ tæt på hinanden. 2-3 år imellem synes jeg er perfekt

Astasmor skriver:

har har gjort klart for mig at vil jeg beholde det så går han for han er ikke klar til at få et mere så det kommer helt af sig selv hvis det er...

Hvis han har sagt det og mener det, så synes jeg det vidner om nogle store problemer i jeres parforhold, som nok er en god idé at få kigget nærmere på! Sådan ngoet går desværre ikke bare væk af sig selv. Der skal kæmpes for det! Det er smadder svært, aner ikke hvad jeg ville gøre. At vælge et barn fra, man selv ønsker, fordi ens kæreste ikke vil have det, er måske okay hvis man har et godt parforhold og kæresten ikke truer med bål og brand, en mand man ved ikke er på vej ud af folden, men som vil blive ved ens side uanset hvad. Men hvis din kæreste alligevel er halvt på vej væk, er han måske ikke værd at ofre et barn for.. Men det er smadder svært og jeg har ikke en entydigt svar til dig andet end: Mærk efter inden i!!

Ansemusen skriver:

Hvis han har sagt det og mener det, så synes jeg det vidner om nogle store problemer i jeres parforhold, som nok er en god idé at få kigget nærmere på! Sådan ngoet går desværre ikke bare væk af sig selv. Der skal kæmpes for det! Det er smadder svært, aner ikke hvad jeg ville gøre. At vælge et barn fra, man selv ønsker, fordi ens kæreste ikke vil have det, er måske okay hvis man har et godt parforhold og kæresten ikke truer med bål og brand, en mand man ved ikke er på vej ud af folden, men som vil blive ved ens side uanset hvad. Men hvis din kæreste alligevel er halvt på vej væk, er han måske ikke værd at ofre et barn for.. Men det er smadder svært og jeg har ikke en entydigt svar til dig andet end: Mærk efter inden i!!

godt indlæg. er enig

Jeg synes overhovedet ikke at man er egoistisk hvis man vælger at få et barn uden faderens samtykke jeg synes derimod man tænker på barnets ret til et liv Lige så meget som det er egoistisk af moderes ligeså egoistisk er det af faderen der nægter sit eget barn. Synes jeg