Jeg har skam på ingen måde fortrudt at have fået min datter! Og der er nemlig pædagogiske synspunkter der bevidner at et barn har brug for begge forældre for at bane vejen mod en tryg og positiv identitet.! Jeg generalisere ikke, men det korte af det lange er at jeg ikke mener man kan tillade sig at tage et valg der har så store konsekvenser - nu siger jeg konsekvenser fordi det er hvad det indebære hvis man som far ikke ønsker et barn! - for et andet menneske. Vi er enige om at han som mand har dyrket sex og dermed også må stå til ansvar for sin levering så at sige. Men samtidig har kvinden måske også været velvidende at manden ikke ønskede sig et barn mere og dermed er ligeså ansvarlig for at beskytte sig. Jeg vurderer at det foreligger sådan i denne situation hvor der har været mange problemer i forholdet.
Et barn der vokser op med en enlig mor er hvad der betegnes som risikobarn, altså et barn med større ricisi for at udvikle problemer i den tidlige ungdom. Det er korrekt at barnet kan få sit kontakt behov stimuleret gennem andre omsorgspersoner i barnets liv i form af en evt. bedsteforældre eller lign. Med det vil jeg bare sige at et barn jo ikke altid har nogen familie foruden sin mor og vil dette barn så få sit behov for mandelig stimulans opfyldt.
Jeg ved at dette lægger op til en stor debat - det var ikke min mening. Jeg ville blot lufte min mening omkring det valg der blev stillet op i denne debat.
I dag er det sgu ikke altid sjovt at være mand - en graviditet kan også forekomme ved et uheld hvor intentionen var at beskytte sig og alligevel fratager mange kvinder manden det frie valg fordi valgene bliver placeret og forelagt dem uden deres indflydelse og det synes jeg er et problem.!
Hvad angår min egen datter så bliver jeg sgu lidt harm over at du skriver at jeg nok har fortrudt mit valg - det har intet med sagen at gøre - jeg ville blot belyse min situation hvor jeg i modsætning til mange enlige valgte at få mig en uddannelse på trods af at være enlig mor og dermed synes det har været hårdt. Har sgu svært ved at tro på at enlige med vel at mærke et 37 timers job og med børn i 6 års alderen -altid synes det er lige hyggeligt!
Grunden til at jeg skrev at det lød som om du havde fortrudt din beslutning (ikke din datter) var at det jo egentlig er en smule selvmodsigende, du mener at man ikke skal få et barn med en mand der ikke vil have et barn, og så har du selv gjort det?? det gav ingen mening for mig, men ja men du hvad du nu vil.
Mht til de pædagogiske synspunkter, så ville det da være dejligt med nogle nutidige teorektikker, der er ingen steder hvor der står at de har brug for både biologisk mor og far, i så fald ville alle adoptivbørn jo bare være på røven, og det er jo ikke helt tilfældet, det der er bevidst videnskabeligt er hvis den primære omsorgsgiver ikke er til stedet eller på anden måde ude af barnets liv så kan det få alvorlige konsekvenser, og selvfølgelig skal et barn have både et mandligt og kvindeligt omsorgsgiver i sit liv, men hvis vi tager et skilsmisse barn til sammenligning, så ser det måske far hver 2. weekend, og barnet af den enlige mor ser så morfar eller farfar lige så ofte, måske lidt mindre, det betyder da ikke at barnet vil få alvorlige konsekvenser i deres udvikling. Det du er inde på med deres identitet er lidt mere kompleks end som så, i hvert fald hvis vi ser på ungdommen og deres identitet i dagens Danmark. Men det der kan sættes fokus på er hvordan du som mor har forberedt dig på spørgsmål og problematikker gennem barnets liv, og det er jo uanset om du er enlig eller ej, det der har den største betydning for barnets og den unges udvikling af et sundt selv og derved et positivt selvbillede og senere den personlige identitet, er om de har en fast base som de kan regne med, et sikkerhedsnet og en familie som er der for dem, og der er det uden betydning om du er enlig eller ej. Derudover så er det vel de færreste enlige mødre der håber på at være alene for evigt, og de færreste gifte kvinder der tror de nogensinde vil stå som enlige mødre.
Og hvis du ikke mener man har ret til at foretage et valg der har så STORE konsekvenser for en persons liv, hvorfor er det så rigtig at gøre det på kvindens vejne, når det valg (abort) kan påvirke hendes liv i større udstrækning eller 1140 kr. om mdr. (som jo reeelt set er de 1140 - 999) og en bevidsthed om et barn derude, den forstår jeg bare ikke.. I sidste ende så er der jo ikke noget rigtig og forkert i den situation da der altid vil være en der ikke får sit valg gennemført, da man jo i de fleste tilfælde ikke kan blive enige.
Jeg forstår dog ikke du bliver harm, da det er din beslutning om at beholde et barn og ikke at du har fået din datter jeg anfægtede, da jeg faktisk kender nogen der havde valgt anerledes havde de vist hvad fremtiden ville bringe, det betyder da ikke at de fortryder deres børn. Jeg er selv studerende og har gået i skole siden min datter var 6 mdr. og ja selvfølgelig er det hårdt, men min søster syntes da det er hårdere og hun har en mand, så jeg tror det er hvad man selv gør det til, hvis man ikke kender til andet, så er det jo bare sådan det er, det er altid hårdt i starten og så er alle børn jo forskellige og derfor kan man jo være heldig eller man kan få en lille temperamentsfuld dame som jeg har fået. 
men jeg syntes nu også jeg er heldig alligevel..
