2 streger men..

Uha, det er så hårdt det du går igennem her...

HVIS, det ender med en abort må du love mig at du tager i mod de samtaler du har krav på bagefter - det er SÅ VIGTIGT at få talt det ud efterfølgende... Syntes det er trist I ikke kan og vil beholde det når I begge to ønsker børn - måske er der netop lige nu en mening med at du er belvet gravid nu... - og han må jo vide I ikke har beskyttet jer.... Tag en snak igen og igen og måske igen...

Håber det bedste for jer - Knus fra Pia.

Lige pt. ved jeg ikke hvad jeg har krav på. og tja beskyttes.. Jeg har taget p-piller hele tiden. ved ikke hvad der er gået galt. Men stoppede med det samme jeg kunne mærke noget var som det ikke skulle være.

Bavianis skriver:

Kære, kære Camilla.

Du må simpelthen gå i tænkeboks med det her. Hvis du har tviv omkring abort, så har du brug for at tænke noget mere over beslutningen, og se hvordan din mavefornemmelse er. Jeg synes selv man skal være to om at ville have et barn, men man skal på den anden side også være to om at ville have en abort. Der kan umuligt komme noget godt ud af, at du går med til aborten udelukkende pga din kærestes ønsker. Det er enormt vigtigt dine følelser og tanker for fremtiden er fuldstændigt afklarede hermed!

Din kæreste siger, at han gerne vil have barn med dig, men at han gerne vil vente et år. Men der går jo næsten et år inden han bliver far alligevel? Jeg synes slet ikke det lyder som om I har drøftet det her nok igennem, og det er jo ikke en beslutning man tager over night.

Jeg ønsker dig så meget det bedste - ligemeget hvad han OG du vælger sammen. Men lov mig - har du det mindste tvivl, så skal du måske tænke lidt mere over det.

De bedste ønsker og tanker, Susanne

jeg er helt enig med susanne, og dte er jo ikke noget som er sket med vilje, i var jo også 2 om at have sex.

jeg tænker også, hvad hvis aborten gør du så pludselig får svært, eller slet ikke kan blive gravid.

jeg synes helt klart også i skal tænke mere om det, så i er fælles, og begge har det godt med den beslutning i tager

Først lige et stort til dig. Det er da en urimelig træls situation at stå i.

Hvis du ikke vil ha en abort kan han jo ikke tvinge dig... Og hvis du er bange for at det vil ødelægge jeres forhold hvis du vælger barnet, så kan en abort gøre nøjagtig det samme. Hvis en abort ikke er hvad du inderst inde ikke ønsker, vil du sikkert altid bebrejde ham for "jeres" valg.

Knus fra Mutti2B

Ved snart ikke hvad jeg skal sige.

Umuligt valg. Han vil bare ikke.

Hvis du er det mindste i tvivl - selvom det ikke lyder til det, så stop op. Mærk indeni dig selv.

Umiddelbart lyder det til du ønsker det mere end noget andet.

Jeg har selv fået en abort, bl.a. fordi faderen flippede fuldstændig, og nu tre år senere, fortryder jeg stadig, og inden jeg blev gravid (denne gang med en fantastisk mand ) Græd jeg tit over det.

Lyt til dig selv - du bære en del af dig, og mærker det på din eget krop - det gør han ikke!

Tænker lidt at han måske har behov for tid, og måske du skulle vise ham andre små børn. Min kæreste er f.eks. helt solgt når han ser en video med et grinende lille barn, så blusser glæden virkelig op hos ham

Og sig at han må vænne sig til det - for du vil have det. Så er han tvunget til at tage stilling til at han skal være far, og at åbne øjnene for det at være far. Hvis han vil om 1-2 år, så kan han også overbevises til at det godt kan være nu - det er jeg sikker på

Uddannelse lyder til at gå ham lidt på - men hvis nu du undersøger hvordan det så vil fungere med barsel, indtægt, hvordan du kan optage uddannelse bagefter. Så er der jo ikke noget der han kan bekymre sig om..

Blev vist lidt langt

Men håber at det måske kunne hjælpe dig lidt. Håber ikke det virker hårdt eller støder, for mener det hele i bedste mening

syntes virkelig også du skal tænke dig grundigt om...

en abort som du fortryder kommer man ikke over-og jeg har selv valgt at få et barn på bekostning af et forhold...¨

og jeg fortryder ikke det valg, selvf er man to om tingende og man skal da også lytte til modparten. Men føler selv mænd bare tror det er som at få fjernet en tand.....

jeg håber du finder den bedste løsning for dig selv

Så har jeg været hos lægen, skulle have haft gynækologisk undersøgelse og det hele, men fik kun en tisse-prøve og så fik jeg en ny tid den 6. Og jeg kunne få lov til at tage kæresten med.

Så barnet lever stadig.

Først en stor krammer for det trænger du da vist til. Dernæst vil jeg sige at din kæreste har en ualmindelig kedelig indstilling til det lille liv som spire i din mave.

Jeg har en svoger som også skulle ha haft barn - de valgte at få fjernet barnet - og det kom senere frem at hun faktisk ikke villle men havde gjort det for hans skyld.. Det kostede dem forholdet - og ærligt en abort gør man ikke for andres skyld. DU er den eneste som kan tage den beslutning. Man fortryder ikke de børn man får men kun dem man IKKE får.

Jeg stod selv med en positiv test - i sommeren 08 - en uplanlagt graviditet og med en 7 mdr gammel datter ved siden af. Jeg græd mange tåre og det var ganske vist ikke særligt smart da jeg lige havde sagt mit job op og stod som arbejdsløs - MEN en abort var bare ikke en mulighed. JEG kunne ikke - og min kærste (gennem 9 år) kom faktisk slet ikke med på råd..

Jeg synes så absolut du skal tage til din læge igen. Få en snak om de tanker du går og tumbler med ang din kæreste og måske der igennem få nogle ting at arbejde med. Håber det bedste for dig.

Hilsen Pernille

Jeg har for en del år siden fået en abort udelukkende pga min daværende kæreste sagde han ikke ville have det. Det førte til en depression da det blev for hårdt i længden at gå og tænke på jeg havde ødelagt et lille liv. Det gjorde også at vores forhold gennem 6 år langsomt blev ødelagt fordi jeg bebrejdede ham for de ting jeg gik gennem.

Jeg er gravid nu med min dejlige kæreste, men det har taget over halvandet år at blive det, og det er meget sandsynligt at det er pga aborten som der var lidt komplikationer med dengang. Så tænk over det også kan have medvirken til barnløshed den dag i gerne vil være gravide.

Hvis han virkelig elsker dig vil han forstå hvor meget det betyder for dig, og det ikke er vigtigt om din uddannelse er færdig eller ej. Man får jo tingene til at fungere alligevel når den bette først kommer.

Håber i finder den rette løsning.

Mvh Mette