2 streger men..

Og derudover så er jeg helt sindssygt vild med børn.

jeg blev faster for godt en uge siden, og ligeledes faster 5. januar, og desuden er jeg moster til 2 ekstra og faster til 1 mere.

så jeg har 4 nevøer og 1 niece (Min mormor er stadig ikke biologisk mormor)

Øhh ja først og fremmest så er det at få et barn jo en kæmpe beslutning, jeg syntes da det lyder som om jeres forventninger til hvad det vil sige at få et barn er fokuceret på det forkerte sted.. altså om der er en seng inde i soveværelset og et legehjørne i stuen (som min datter iøvrigt lever med) er jo ligegyldig, det handler vel om i er klar til at få et barn, altså mht til det økonomiske og praksiske, så finder man løsninger og formår at være kreativ. Det der måske kan siges er det at det første år kan være enorm hårdt og hvis det falder sammen med din eller din kæreste sidste år, ja så er det selvfølgelig værd at tage med i overvejelserne...

Men en baby kommer aldrig belejligt, og ja din første reaktion siger jo det hele, jeg overvejede det samme, at få en abort, da Nikitas far og jeg ikke var sammen, men min første reaktion, og selvfølgelig en masse andre ting gjorde at der kun var en mulighed for mig, og som min far sagde efter at han diplomatisk havde sagt at de ville støtte mig uanset hvad, så er børn den største gave..

Håber du finder en løsning som du og din kæreste kan leve med..

Knuz fra Jane 

camilla_agermose skriver:

Og derudover så er jeg helt sindssygt vild med børn.

jeg blev faster for godt en uge siden, og ligeledes faster 5. januar, og desuden er jeg moster til 2 ekstra og faster til 1 mere.

så jeg har 4 nevøer og 1 niece (Min mormor er stadig ikke biologisk mormor)

hold da op jeg har ingen af delene ,, kun tante til min kæreste's bror og hans søstre-

og elsker os selv børn og vil faktisk gerne have efter i sommers

Hej Camilla.

Først vil jeg ønske dig velkommen her på siden, som jeg håber du bliver super glad for

Vi kan og bør ikke råde dig til om du skl have en abort eller ej, da det er et helt igennem personligt valg. Du bør tage en snak med din kæreste om, hvad der taler for og imod, og så træffe valget i fællesskab. Uanset hvad du vælger, skal du tænke på, at valget får konsekvenser resten af dit liv.

Jeg har selv stået i samme situation, og den er virkelig svær. Derfor forstår jeg til fulde de tanker og overvejelser du gør dig lige nu.

K.h. Linda

Man siger at en pige bliver mor når der er to streger, manden først når han står med barnet i armene

Du må gøre op med dig selv om hvad du vil for i sidste ende er det dit valg

(Stod i næsten sammen situation og har i dag en dejlig søn )

Jeg ville klart også tage en virkelig seriøs samtale med din kæreste og forklare ham at i jo nemt kan risikere at når i beslutter jer for at ville have børn sammen om 1½ år at i så pludselig har svært ved det og det ikke kan lykkes.

Er det virkelig 1½ år der ændre på om i bliver sammen resten af livet og om i er klar til at blive forældre? Alle bliver jo pisse nervøse og spændte på om man kan klare rollen og måske han bare er bange for ikke at kunne leve op til rollen?

Jeg vil tage snakken med ham imorgen. Jeg tror seriøst jeg skal bruge noget psykolog hjælp hvis jeg ender med abort.

Og hvem ved, det kan jo ligeså godt være en snyder som ikke klarer sig igennem de første 12 uger. Men det er vel værd at prøve.

Jeg håber virkelig jeg kan snakke ordentligt med ham og han ikke bare afviser blankt.

forstår jeg godt håber da i finder ud af det sammen og det blir det du ønsker

Sødeste kære.

Følg dit hjerte. Lad ham ikke bestemme. Du kan få svært ved at tilgive dig selv. hvis i alligevel gerne vil have barn synes jeg personligt ikke at fordi det lige kommer på tværs i en uddannelse at det er en god nok grund. den kan man altid tage færdig bagefter. I skal nok komme igennem det, selv om i vælger barnet.

Kkh Maise

Jeg tænker umiddelbart at du vil fortryde en abort, sådan lyder det udfra dit indlæg! Og så synes jeg ikke det er helt fair at vælge et barn fra, som man egentlig psykisk er forholdsvis klar til, pga. parktiske årsager, når man gerne vil have et barn om 1-2 år. Der er SÅ mange som ikke kan få børn, som du selv skriver, og når vi ikke snakker længere tid før I ville have planlagt at påbegynde projekt baby, synes jeg det er lidt 'forkælet' at vælge et barn fra nu. Ikke ment så hårdt som det lyder, kan bare ikke lige finde bedre formulering  
Desuden er det altså ofte smadder smart at få barn mens man er under uddannelse, alt efter udannelsen selvfølgelig og ens økonomiske situation. Jeg er selv 25 og gravid med vores første barn, og jeg er ikke færdig med min HF, men mangler et år efter barsel, hvilket er super fint både økonomisk og tidsmæssigt for os! Jeg har meget mere tid nu her under uddannelsen end jeg vil få når jeg skal begynde at arbejde. Så her er det faktisk planlagt sådan at det blev mens jeg var under uddannelse  Min kæreste sagde egentlig til at starte med, at det da var smartest at vente til jeg var færdig, men vi snakkede det igennem, og så kunne han faktisk godt se det smarte i at prøve allerede der, og ja, nu venter vi en lille dejlig dreng til maj

Jeg håber du/I finder frem til det som er bedst for jer - men virkelig tænk det godt igennem, og vær sikker på at han ikke bare er bange, som man jo altdi er. For så er han garanteret lige så bange om et eller to år! En abort kan aldrig fortrydes

Min venindes mor sagde, a hun blev gravid ved et uheld et hallvt år før de havde planlagt at begynde projekt baby: 'Et barn kommer ALTID på det rigtige tidspunkt - Det er alt det andet som ikke passer ind!'