Hej .
jeg ville høre hvordan i ville takle utoskab ?
Ville i kunne tilgive jeres kæreste hvis han havde været sammen med en anden ?
Er der nogen der har prøvet det? eller gode råd til at komme vider`? eller er forholdet bare helt døddømt ?
Håber at høre fra nogen. Er virkelig forvirret :/
Hej,
Jeg læste dit indlæg igår og har ikke kunnet lægge det fra mig...
Jeg kom sådan til at tænke på mit forhold til min X... Han var mig utro med en af hans kolleger
Han løj overfor mig, da jeg kunne mærke på han at noget var galt. Jeg fik ham til at indrømme og det endte selvfølgelig i et KÆMPE skænderi.
Vi blevdog enige om at give det en chance, hvilket set i bakspejlet var meget DUMT, tingene blev aldrig det samme. Vi gled længere og længere fra hinanden, uden vi tænkte over det startede vi projekt baby, hvilket heldigvis ikke lykkes, det skal jo andet til end bare at smide pillerne.... Han ændrede sig og det gjorde jeg også. Efter 2 år kunne jeg ikke mere, jeg flyttede og solgte min halvdel af huset til ham, vi skiltes som venner, vi var begge klar over at løbet var kørt. Men det var hårdt alligevel, vi havde været sammen i næsten 10 år.
Men det var bedst for os. Idag er han gift og har en søn, og jeg venter mig sammen med min kæreste...
konklusion: Ja, det kan tilgives men ikke 100%, men det vil altid nage i bevistheden og man er aldrig tryg når den anden skal i byen... Hvis det skal lykkes, så kræver det benhårdt arbejde fra begge parters side. Der er sikkert mange par som kan få det til at fungere igen, og hatten af for dem. Idag, vil jeg ikke kunne acceptere det, og sker det (gud forbyde det) så pakker jeg og flytter omgående...
Pyhh, det blev lidt langt, skal jeg beklage, men det var rart at få det skrevet ned, der ikke mange der kender til den historie, da X og jeg aftalte at vores brud var en sag imellem ham og jeg, derfor har jeg også bearbejdet det meste af det alene.
NoName 18+2
