Denne tråds popularitet vidner om, at rigtig mange gravide får dumme kommentarer - eller ubetænksommme kommentarer...
Jeg kommer til at tænke lidt over hvorfor mon vi oplever dette?
Der er åbenbart ikke ÈN bestemt gruppe mennesker som kommer med bemærkningerne - de kommer fra alle typer - ung, gammel, fremmede og familie/venner....
Er det mon os gravide som er ekstra sarte? Folk siger jo altid dumme ting til én, men det virker som om sandsynligheden for at det sker, når man er gravid, er markant større.
Det er jo pudsigt, at alle udtaler sig og kommer med råd - også selvom de ikke selv har børn. Det er som om en graviditet eller det, at sætte børn i verden er noget alle har en mening om. Fuldstændig som alle har en mening om Robinson Ekspeditionen eller Dansk Folkeparti.
Det er tydeligt, at en graviditet er indlejret i både den lægevidenskabelige fysiske verden men i særdeleshed også i den kulturelle eller decideret overtroiske verden.
Alle udtaler sig om hvad gravide "må" og "ikke må" i relation til kost, adfærd generelt osv. Det er ofte sådan lidt "noget-jeg-har-samlet-op-hen-ad-vejen-viden". Helt ærligt, så ved folk jo sjældent hvad de taler om!
Og mange udtaler sig om overtro - især ældre mennesker (barnevognen må ikke komme hjem før barnet er født osv.).
Den kulturelle side er tydelig, når fx unge eller enlige kvinder får børn - de følger ikke den "rigtige" opskrift, og dette skal ikke gå ubemærket hen! Straks får omgivelserne en trang til at opdrage og påpege hvor uhensigtsmæssigt kvindernes situation er.
Samlet set oplever vi alle sammen, at omgivelserne har rigtig mange kommentarer til os gravide. Dette kan skyldes, at når man sætter børn i verden påvirkes mange mennesker, da det er en meget betydningsfuld begivenhed 