mini1977 skriver:
Det fylder bare virkelig meget, når testdagen nærmer sig, og de seneste 3 måneder synes jeg det er blevet sværere og sværere at komme igennem, ihvertfald den sidste uge inden forventet mens 
Jeg skal forhåbentlig insemineres i slutningen af sidste uge, og har denne gang overvejet at teste fra 12.dagen efter ægløsningssprøjten (der bør den være ude af kroppen) og frem til forventet mens-dag - blot for at få vished og undgå at kroppen og psyken løber af med mig - jeg ved dog ikke om det er en god ide - min læge er ihvertfald alt andet en enig med mig
Men jeg er villig til at prøve næsten hvad som helst for at gøre det nemmere at komme igennem ventetiden 
Jeg kan godt forstå dig... jeg har det på samme måde... dagene går så langsomt op til forventet mens, og man tager en dag ad gangen uden mens: "Endnu en dag uden mens - super!" Men jeg forsøger at forberede mig på at mens kommer dagen efter i håb om at jeg ikke bliver helt så skuffet. Meeen det er altså lettere sagt end gjort.
Jeg har en veninde som i sommer gik og ventede på at få mens, så hun kunne komme i gang med behandling. Men hun fik den ikke, og hun testede mange gange (med negativt resultat) for at overbevise sin hjerne om, at hun ikke var gravid og derfor snart ville få mens. Men hun fik ikke mens, og hun blev rigtig trist og frustreret.... da hun var 10 uger henne testede hun positiv!! Og så røg hun ellers til nakkefoldscanning, så man kunne se om det var et sundt barn - og det var det. Hun har termin 25 februar, hvor hun skal nedkomme med en datter
Dette var bare en lille opmuntring
Anmeld