hvad skal jeg dog gøre

Blev Mor den 30/10/09!<3 skriver:

bliver i ved dog utroligt

Nej, det var egentlig kun mig der blev ved

Blev Mor den 30/10/09!<3 skriver:

jo puha det er så hårdt

hahaha, ja så hård :b

Rosa skriver:

Det er ikke i orden at skrive sådan. Vil du ikke være sød at bruge et ordentligt sprog, tak.

Mvh

Rosa - moderator på baby.dk

jo jo.

kære trådstarter

jeg håber at I gør det som vil være mest rigtigt for JER.....og det barn som I evt. sætter til verden. Barnet frem for alt. Du og din kæreste kan selvfølgelig indhente meninger/holdninger/vurderinger etc...men man kan ALDRIG sætte sig ind i hvordan det er at blive/være forældre...før man er det. Og det gælder både den store og ubtingede kærlighed i kommer til at føle for barnet, og som det vil føle for jer...men også den bekymring osv. der følger med. Da min trold var ca. fire måneder gik det rigtigt oip for mig, at den her bekymring slipper jeg ALDRIG...never ever ever ever..den er tro følgesvend til den evige store kærlighed vi er så heldige at få lov at opleve, og som man skal lære at håndtere og forvalte, og det medfører mange tanker.

Jeg vil ikke dømme om det er hårdt eller nemt at blive/være mor(for der ER op-og nedture), eller hvornår det er godt at få børn eller ikke.

Men jeg tænker at jo ældre man er gør man sig nogle andre tanker omkring forældreskabet, som klart er til barnets fordel! Til gengæld er man yngre har man måske flere kræfter som andre nævner....?Og når du spørger, og siger at du gerne vil have nu men at kæresten ikke er helt med m.m. det er en "smutter" siger det også mig, at du bestemt ikke kan være afklaret med om det er en god ide at blive gravid nu...ikke at jeg tror man behøver føle sig 110 % klar...det kan man simpelthen ikke før de er der.....og i det øjeblik, og de tusinder der følger efter ved man om det har var den rigtige beslutning. Og nej du vil sikkert aldrig fortryde at i fik barnet....men giv JER tid at tale om det...I er jo to  hvis du bliver gravid nu imod din kærestes ønske vil din graviditet og barnets fødsel og jeres første og senere tid også bære præg af det, og det kan jeg ikke forestille mig ville være rart for nogen.

held og lykke

BOBS skriver:

kære trådstarter

jeg håber at I gør det som vil være mest rigtigt for JER.....og det barn som I evt. sætter til verden. Barnet frem for alt. Du og din kæreste kan selvfølgelig indhente meninger/holdninger/vurderinger etc...men man kan ALDRIG sætte sig ind i hvordan det er at blive/være forældre...før man er det. Og det gælder både den store og ubtingede kærlighed i kommer til at føle for barnet, og som det vil føle for jer...men også den bekymring osv. der følger med. Da min trold var ca. fire måneder gik det rigtigt oip for mig, at den her bekymring slipper jeg ALDRIG...never ever ever ever..den er tro følgesvend til den evige store kærlighed vi er så heldige at få lov at opleve, og som man skal lære at håndtere og forvalte, og det medfører mange tanker.

Jeg vil ikke dømme om det er hårdt eller nemt at blive/være mor(for der ER op-og nedture), eller hvornår det er godt at få børn eller ikke.

Men jeg tænker at jo ældre man er gør man sig nogle andre tanker omkring forældreskabet, som klart er til barnets fordel! Til gengæld er man yngre har man måske flere kræfter som andre nævner....?Og når du spørger, og siger at du gerne vil have nu men at kæresten ikke er helt med m.m. det er en "smutter" siger det også mig, at du bestemt ikke kan være afklaret med om det er en god ide at blive gravid nu...ikke at jeg tror man behøver føle sig 110 % klar...det kan man simpelthen ikke før de er der.....og i det øjeblik, og de tusinder der følger efter ved man om det har var den rigtige beslutning. Og nej du vil sikkert aldrig fortryde at i fik barnet....men giv JER tid at tale om det...I er jo to  hvis du bliver gravid nu imod din kærestes ønske vil din graviditet og barnets fødsel og jeres første og senere tid også bære præg af det, og det kan jeg ikke forestille mig ville være rart for nogen.

held og lykke

Rigtig godt skrevet!

Caroline86 skriver:

Rigtig godt skrevet!

takker

nu har jeg ærligt ikke læst alle svaror det var der altså ikke lige tid til.. hehe..

men til tråd starter: det er KUN dig selv der ved om det skal være nu eller senere.. har du nogen erfaring indenfor børn? måske kunne du lave en liste over hvad du forventer og så vende det med en eller flere der har børn (ja nok ikke herinde ).. så kan du se hvad du forventer og hvad der er realistisk at forvente.. 

jeg er selv velsignet med en rimelig nem pige.. selvfølgelig er det hårdt, og der er vel ingen der forventer at det er en dans på roser hele tiden og at alt det man gjorde før stadig kan klares.. men hvis man tænker sådan er det vel også for tidligt at få børn.. men tror nu altså at en på 17 godt ved at det ikke  altid er nemt at ha børn...

jo det er da tidligt at få børn som 17-årig, men det er ens eget valg, men et godt råd herfra skulle være: forvent det værste og håb det bedste.. så bliver du sjældent skuffet..

der var så en der skrev det med økonomien (kan ikke huske hvem).. personen havde brugt var det 16000 inden barnet kom og næsten 20000!!!! til dåben.. hvis man bruger så meget på bl.a. dåb så betyder det vel at man har pengene.. vi brugte ca 2000 altså 1/10 del på vores dåb, og allee synes det var en dejlig dag.. nu ved vi jo heller ikke om trådstarter har familie med børn osv.. men alt det vi har købt til vores datter behøvede vi faktisk ikke, for det hele kunne vi få fra familien.. der varbare nogle ting jeg VILLE ha fra ny.. vi brugte omkring 6000 fær hun blev født, og det var inkl ny barnevogn.. hvis man gider at lede og bruge en masse tid på det så behøver man altså ikke gi 8000 forr en barnevogn...

jeg er selv 23 og blev det kort efter jeg fødte... jeg går på uni og da jeg fødte var jeg fødte var jeg igang med 2. semester med statskundskab.. jeg tog ingen barsel og havde min datter med hver dag efter 14 dage hjemme, vi lavede projekt.. nu skal jeg til og i gang med 4. semester til feb, og hvor er jeg glad for at jeg ikke er blevet forsinket.. har man begge ben på jorden og bruger sin sunde fornuft så går det jo nok..

det handler også om man har et bagland man kan få hjælp fra hvis det er, og det er uanset alder.. min svigerinde var 36 da hun fik 3. og sidste barn og hun synes faktisk det var nemmest da hun var yngre.. man har meget mere energi..

tror altså godt at trådstarter ved at hun ikke kan rende i byen osv hver weekend med et barn..! jeg har altid sagt jeg vil ha børn i en tidlig alder, da jeg tror at når jeg står med en datter på 13 der hader sine forældre vil jeg måske bedre kunne  huske hvor meget jeg selv hadede mine egne forældre og måske bedre kan forholde mig til det mit barn føler..

jo det er bedst at ha en uddannelse når man får barn, men man klarer det også uden.. jeg har kun min HF og er først færdig på uni om 1,5 år-3,5 år.. men er rigtigg taknemmelig for jeg gjorde det nu.. selvom jeg har fødselsdep og tit har svært ved mig selv oga fortiden, så synes jeg faktisk det er mest nemt.. det handler også om, om man har en god far til barnet.. det er alfa og omega hvis man samtidig skal gå på en uddannelse synes jeg.. jeg ville ikke være foruden i hvertfald..

jeg synes det er nemmere med alderen.. jeg kan forstå mit barn nu (hun er 8,5 mdr) og veed hvad hun vil ha når hun siger mamamama eller græder eller hvad hun nu gør.. det kunne jeg sq ikke i starten.. jo hun er også oppe om natten, hvilket er rigtig hårdt da jeg samtidig har hypersomni (søvn sygdom der gør jeg skal sove rigtig meget), men ved i hvad? den klarer vi sq også nok.. helt automatisk tilsidesætter man sig selv og sine egne behov, og opdager det nok først bagefter.. hehe..

det er  fantaktisk at blive mor, uanset alder, hvis man bare selv er indstillet på det man "mister".. nogle venner forsvinder (hvis det ikke er rigtige venner), de vilde byture er det slut med, at spise slik før barnet er kommet i seng er slut, man  kan ikke tage ud og spise så tit, man skal tænke over hvornår man tager nogle steder for det skal passe med barnets rytme og spisetider.. men med fornuft og en finger i jorden så klarer man det altså.

vil også sige at det jeg forventede var meget værre end det jeg fik.. jeg hade fået tudet ørerne fulde af at det var så mega hårdt og jeg ville miste alle mine venner, jeg ville ikke kunne klare uni (fik jeg sq af vide af min jordermoder!), men selv med en nyfødt gik jeg til eksamen med mit projekt og fik 7. første gang vi var til familie påskefrokost efter (ca 10 dage efter fødsel) fik vi af vide at man da ikke kunne se vi havde et lille barn.. nej for vi er gode til at deles.. jo vi var oppe om natten,  men med medmenneskelighed overfor hinanden og det at kende hinandens behov, så går det også.. overbær med hinanden og ha en længere lunte end før..

jeg kunne skrive end masse mere, men så kan jeg jo sidde her hele natten også og skal op og aflevere min datter i dagpleje imorgen så skal i seng jo.. hehe..

men held og lykke med dit valg, synes du skal indvie din kæreste i dine tanker (de dybeste) og så må han jo overveje hvordan og hvorledes.. for som der tidligere er sagt - et hus bliver aldrig helt færdigt jo.. du skal ha held og lykke med på vejen og hold hovedet oppe, for du skal nok klare det uanset hvornår du bliver mor..

og mht din læge så ville jeg nok ha en second oppinion.. og han kan ikke spå jo.. der må være nogle %tal for hvad fremtiden bringer mht dit helbred.. og så er det vel bare at vurdere om de er for store eller hvordan..

Knus fra en mor på 23 som dog føler sig som en 25/26..

anikaingibjorg skriver:

du skal fandme ikke fortælle mig at jeg skal lukke arret, du kan bare lukke røven!!!!

Gider du lige tale ordenligt til mig. Jeg skrev ikke at du skulle lukke aret, jeg skrev at hvis man ikke havde noget fornuftigt at sige så skal man lukke.

Du skal slappe af skal du for der skal være plads til alle ..

hc=k skriver:

Gider du lige tale ordenligt til mig. Jeg skrev ikke at du skulle lukke aret, jeg skrev at hvis man ikke havde noget fornuftigt at sige så skal man lukke.

Du skal slappe af skal du for der skal være plads til alle ..

jeg tog det som en hentydning til mig.

Chella skriver:

som sagt min overskrift er hvad jeg dog skal gøre vil gerne snart have et barn da jeg er bange for når jeg er færdig med mine tre uddannelser aat det vil være for sent,, fordi vi går tidligt i overgangsalderen i min familie og har en kusine der slet ikk kan få børn. og har været med i en trafikulykke her for 2 - 3 år siden og fik af vide at hvis jeg nåede i midten af tyverne villle jeg få rigitg ondt når jeg blev gravid men min kæreste forstår ikk helt at jeg godt snart vil have et barn,, plus jeg så os har dårligt knæ som blir værre med årene.. og det er meget slemt nu siger ikk det skal være lige nu og her men måske til december næste år når jeg er færdig med den første.. men min kæreste vil først være helt færdig med huset og der kan godt gå op til ti år hvis ikk mere

Puha, en laaaaang og underlig debat

Det er heldigvis kun dig selv der kan svare på om du er klar!! Personligt ville jeg nok vente så jeg føder når jeg er over 18!! Har en ide om at det vil give en del mindre problemer.

Jeg er selvvalgt enlig mor! Det vil sige at jeg blev uforventet gravid med et lille mirakel

Jeg var godt nok 23 da jeg fødte. Men ville absolut have gjort det før hvis jeg havde vist hvad jeg gik ind til!! 

Jeg vidste jo fra start at jeg skulle være 100% alene. Og har hele tiden mentalt været indstillet på hvad jeg gik indtil. Og netop derfor synes jeg ikke det er hårdt!!

Nu er jeg så også velsignet med en lille pige der bare er SÅ nem.

Jeg elsker ALT ved moderskabet. De eneste tidspunkter jeg har synes det var hårdt er når hun er syg. Det er hårdt ikke at kunne fjerne smerten fra den lille spunk  Men det er så virkeligt også det eneste tidspunkt jeg har haft den mindste negative følelse omkring det!!

Ellers så kan jeg virkeligt kun anbefale at få et barn!!

Ved siden af alt det er jeg i gang med min uddannelse. Det er ikke så hårdt som forventet!! Lektierne skal laves når hun er puttet eller inden hun skal hentes! Men igen, det er ikke så hårdt som forventet.

Det er kun dig og din kæreste der kan afgøre hvornår i er klar til at få et lille vidunder!! 

Men igen, min datter er nu knap 2 år, og jo hun er stædig, ja hun skriger i butikken når hun ikke må få en slikkepind. Ja hun har sin egen mening, og forsøger at komme om hjørner med mig..... Men stadigvæk synes jeg det er lige fantastisk

Så mit råd er i bund og grund at få snakket med kæresten, og nå til enighed med ham. Når det er sagt, så kan en mor lige så god en mor om hun er 16 eller 40  

Det handler bare om at man skal kunne tilsidesætte sig selv!! Der bliver tid til dig selv, og tid til at have det sjovt. Du vinker ikke farvel til alt, fordi du bliver mor!!

Jeg synes det er trist at folk har svært ved at acceptere hinandens forskelligheder herinde!! Jeg synes nogle kan være ret grove i munden herinde!! Vi er ikke ens, og vi opfatter ikke tingene på samme måde!!

Held og lykke.

Knus Pernille, som heller ikke synes det er hårdt at være mor.... i hvertfald ikke i de 2 første år.