Krøltop skriver:
Det er faktisk ikke så forskellig en situation.
Min søn er super god til at svømme og har svømmer bryst og crawl siden han var 5-6 år og dykker med svømmebriller/maske.
De har nu svømning i 2. Klasse og bliver inddelt i hold. Han er sammen med 3 andre og øver spring fra vipper og svømmer baner i 50 m bassinet. De andre hold er inddelt efter svømmeevner og de dårligste kan ikke svømme og har mavebælter og er i den lave ende. Tror mig - min søn har det sjovest. Det er ikke rart at være dem der er dårligt til noget og det registreres af de andre i klassen.
Min søn er ret flov over ikke at kunne binde snørebånd..? Det går ham ret meget på at det er hans ven der binder fodboldstøvlerne for ham
Alt med motorik er også lettere at lære i en ung alder… uanset om det er ski, skøjter, svømning eller cykling.
Men der vil jo altid være noget, én eller et par stykker er dårligst til, og som andre er supergode til. Og jeg synes virkelig, den der undertone af, at man som forælder gør sit barn udsat ved ikke at prioritere fx svømning - “det registreres af de andre i klassen” - er ubehagelig.
Din søn har det ikke nødvendigvis sjovest - der kan være masser af hygge i at være i det lave vand og plaske dér med ligesindede, og desuden udgør svømning jo bare én mindre færdighed ud af utallige, man kan “shine” i. Nogen er eminente til at læse, andre kender 67 landes flag, nogen tegner helt fantastisk, andre lever og ånder for fodbold eller spiller guitar.
Det kan også registreres som noget negativt af andre, at “nu blærer Klavs Jørgen sig igen med at springe fra vippen i svømmehallen”.
For mig har det altid været vigtigt at give mine børn en forståelse af, at “selvom du er megagod til dansk/tegning/whatever, så betyder det måske ikke så meget for Gurli og Kurt, og de kan heldigvis noget helt andet”. Lige så vigtigt som “nej, du er ikke vild med at svømme, men så husk på, hvad du til gengæld er god til”.
Den første snak - dén om, at Gurli og Kurt kan noget andet og interesserer sig langt mere for det - ville jeg tage med mit barn som det allerførste, den dag han kom hjem og var overbevist om, at han havde det sjovest i svømning, og hvis jeg hørte ham fortælle om sine “registreringer” af, hvem der er dårligst til det.
Anmeld
Citér